Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0440

Sag T-440/10: Sag anlagt den 24. september 2010 — Mahmoudian mod Rådet

EUT C 328 af 4.12.2010, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/34


Sag anlagt den 24. september 2010 — Mahmoudian mod Rådet

(Sag T-440/10)

()

2010/C 328/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fereydoun Mahmoudian (Teheran, Iran) (ved advokat A. Kronshagen)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af punkt 2 i afsnit I, del A, i bilaget til Rådets forordning (EU) nr. 668/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran samt Rådets afgørelse af 26. juli 2010, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 (1) samt Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) om restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over personer, organer og enheder, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør af denne bestemmelse.

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-439/10, Fulmen mod Rådet, vedrørende det selskab, for hvilket sagsøgeren er administrerende direktør.


(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25).

(2)  Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).


Top