6.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 117/198

A.

der henviser til, at den nye amerikanske præsidents tiltrædelse indleder en ny æra i USA’s historie, at den imødeses med store forventninger i hele verden og vil kunne give det transatlantiske partnerskab ny kraft,

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union er en stadigt vigtigere aktør på den globale scene, og til, at EU, når Lissabontraktaten med dens udenrigspolitiske instrumenter træder i kraft, vil kunne spille en langt større og mere kohærent rolle i international sammenhæng,

C.

der henviser til, at det af opinionsundersøgelser fremgår, at flertallet af europæerne går ind for, at EU påtager sig en vigtigere rolle i international sammenhæng; der henviser til, at et flertal af europæere og amerikanere mener, at EU og USA bør imødegå internationale trusler i fællesskab,

D.

der henviser til, at mange europæere forventer, at den nye amerikanske regering vil være indstillet på at samarbejde på internationalt plan, og at der vil ske en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA, der bygger på gensidig respekt og gensidig forståelse af partnernes begrænsninger og prioriteter,

E.

der henviser til, at det transatlantiske partnerskab er en grundpille i EU’s eksterne foranstaltninger,

F.

der henviser til, at det transatlantiske partnerskab bygger på fælles kerneværdier som demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og multilateralisme samt fælles mål som åbne og integrerede økonomier og bæredygtig udvikling; der henviser til, at dette fundament står fast på trods af visse uoverensstemmelser i de seneste år,

G.

der henviser til, at EU og USA har afgørende roller inden for den globale politik og økonomi og er fælles om ansvaret for at fremme fred, respekt for menneskerettighederne og stabiliteten og for at imødegå de forskellige globale farer og udfordringer såsom den alvorlige finanskrise, udryddelsen af fattigdom og opfyldelsen af andre årtusindmål, klimaændringen, energisikkerhed, terrorisme og spredning af atomvåben,

H.

der henviser til, at det i en stadig mere global og kompleks verden i forandring er i begge parters, både EU’s og USA’s interesse, sammen og i enighed at tilvejebringe et internationalt miljø og i fællesskab at reagere på de fælles trusler og udfordringer på grundlag af folkeretten og de multilaterale institutioner, især FN-systemet, og at invitere andre partnere til at samarbejde i denne indsats,

I.

der henviser til, at det er påkrævet at inddrage nye aktører i ansvaret for verdensordenen, for, som Barack Obama, der dengang var præsidentkandidat, udtalte i Berlin i juli 2008, ingen nation, uanset hvor stor og magtfuld den er, kan løfte de globale udfordringer alene,

J.

der henviser til, at det på baggrund af de to partneres indbyrdes forbindelser og deres ansvar for den internationale orden og i betragtning af de forandringer, som de og hele verden er underkastet, er nødvendigt, at EU-US-partnerskabet baseres på et solidt og tidssvarende grundlag i form af en ny partnerskabsaftale,

K.

der henviser til, at det transatlantiske partnerskab og NATO er uomgængeligt nødvendige for den kollektive sikkerhed,

L.

der henviser til, at arbejdet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) nødvendigvis må videreføres for at nå målet om et reelt integreret transatlantisk marked; der henviser til, at der i den aktuelle krise er behov for et fælles lederskab for at kunne gennemføre en afgørende reform af de internationale økonomiske institutioner,

M.

der henviser til, at EU’s og USA’s bruttonationalprodukt tilsammen udgør mere end halvdelen af verdens samlede bruttonationalprodukt; der henviser til, at de to partnere udgør verdens største bilaterale handels- og investeringspartnerskab, og at næsten 14 millioner arbejdspladser i EU og i USA ifølge Kommissionen er afhængige af de transatlantiske handels- og investeringsforbindelser,

1.

lykønsker Barack Obama med valget til USA’s præsident; henviser til hans markante løfte vedrørende det transatlantiske partnerskab, som han gav i sin tale i Berlin i juli 2008, hvori han udtalte, at »Amerika ikke har nogen bedre partner end Europa« og tilføjede, at tidspunktet nu var kommet til i fællesskab at tage det 21. århundredes udfordringer op; gentager sin indbydelse til præsident Obama om at tale på Europa-Parlamentets plenarmøde i forbindelse med hans første officielle besøg i Europa;

2.

opfordrer Rådet, EU’s medlemsstater og Kommissionen til at forbedre koordinering og sammenhæng i EU’s politik over for den nye amerikanske regering;

3.

er overbevist om, at forholdet mellem EU og USA er det vigtigste strategiske partnerskab for EU; mener, at en koordineret indsats mellem EU og USA for at imødegå de globale udfordringer med respekt for folkeretten og styrke multilateralisme er af grundlæggende betydning for det internationale samfund; opfordrer indtrængende Rådets tjekkiske formandskab og Kommissionen til sammen med den nye amerikanske regering at sætte en fælles dagsorden for kort- og langsigtede mål med hensyn til såvel bilaterale anliggender som globale og regionale spørgsmål og konflikter;

4.

glæder sig især over det kommende topmøde i Prag den 5. april 2009 mellem præsident Obama og EU’s 27 stats- og regeringschefer og håber, at dette møde vil blive et stærkt afsæt for en styrkelse af de transatlantiske forbindelser og etablering af en fælles dagsorden;

5.

betoner, at den nuværende dynamik også bør udnyttes til at forbedre og forny rammerne for de transatlantiske forbindelser; understreger behovet for at erstatte den nuværende nye transatlantiske dagsorden med en ny transatlantisk partnerskabsaftale, der skal udgøre et mere stabilt og tidssvarende grundlag for forbindelserne;

6.

anser det for hensigtsmæssigt for indgåelsen af den nye aftale at påbegynde arbejdet, så snart Lissabontraktaten træder i kraft, for at den kan afsluttes inden 2012;

7.

er overbevist om, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd bør integreres i den nye aftale som det organ, der er ansvarligt for at intensivere den økonomiske integration og det transatlantiske regelsamarbejde; glæder sig over, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd rådgives af en række interessenter, herunder repræsentanter for erhvervslivet, og anmoder om, at repræsentanter for fagforeningsbevægelsen på begge sider af Atlanten får en lignende rolle;

8.

henstiller, at topmøderne mellem EU og USA finder sted to gange årligt med henblik på at tilføre partnerskabet en strategisk styring og impuls, og at de fortsat giver tilstrækkeligt overblik vedrørende gennemførelsen af de tidligere identificerede mål;

9.

finder, at der med den nye aftale bør oprettes et organ for systematiske konsultationer og samordning på højt niveau inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken; henstiller, at formandsposten i dette organ fra EU’s side beklædes af den højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand og fra amerikansk side af udenrigsministeren, og at det træder sammen mindst hver tredje måned, uden at dette berører de uformelle kontakter; foreslår, at denne mekanisme benævnes Det Transatlantiske Politiske Råd (TPC);

10.

slår fast, at den nuværende transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger med den nye aftale bør opgraderes til en transatlantisk forsamling, der skal fungere som forum for parlamentarisk dialog, identificering af mål og fælles overvågning af aftalens gennemførelse samt for koordinering af arbejdet i både Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres om emner af fælles interesse, herunder et tæt samarbejde mellem udvalg og ordførere fra begge sider; mener, at denne forsamling bør afholde et plenarmøde to gange om året og være sammensat ligeligt af både medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af begge kamre i den amerikanske Kongres; er af den opfattelse, at forsamlingen kan nedsætte arbejdsgrupper til at forberede plenarmøderne; gentager, at der inden for rammerne af forsamlingen bør indføres et gensidigt tidligt varslingssystem for lovgivning; mener, at et styrelsesudvalg bør være ansvarligt for at styrke samarbejdet mellem de lovgivende udvalg og ordførerne i Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres om lovgivning, som er relevant i forbindelse med yderligere integration af det transatlantiske marked og især arbejdet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd;

11.

mener, at den transatlantiske forsamling bør holdes underrettet af Det Transatlantiske Økonomiske Råd og Det Transatlantiske Politiske Råd om deres aktiviteter, herunder retten til at foretage høringer med repræsentanter for disse råd, ligesom det skal kunne forelægge forslag for de to råd og til topmøderne mellem EU og USA; anmoder om, at parlamentsmedlemmernes rolle i Det Transatlantiske Økonomiske Råd styrkes, samt at begge forsamlingens medformænd opfordres til at deltage i åbningsmøderne i begge råd og i topmøderne mellem EU og USA;

12.

opfordrer den amerikanske kongres til i fuldt samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje muligheden for at oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for den amerikanske kongres;

13.

opfordrer Parlamentets generalsekretær til som en hastesag at gennemføre Præsidiets beslutning af 11. december 2006 om udstationering af en tjenestemand i Washington som forbindelsesofficer;

14.

fastholder fordelene ved et fælles program for udveksling af medarbejdere og opfordrer Parlamentets generalsekretær til hos medarbejderne i det amerikanske Repræsentanternes Hus og Senatet at undersøge muligheden for et fælles memorandum om udveksling af medarbejdere i lighed med det, som blev aftalt mellem Parlamentet og FN’s sekretariat;

15.

understreger, at der bør være støtte til det transatlantiske partnerskab i form af en omfattende forståelse og tættere forbindelser i de to partneres civilsamfund; betoner behovet for at intensivere udvekslingen af studerende, akademikere og andre af civilsamfundets aktører fra begge sider for at sikre, at de nuværende og de fremtidige generationer opnår en fælles forståelse og fortsat bakker op om partnerskabet; mener, at der bør ydes opbakning og støtte til dette initiativ fra EU’s budget for 2010 og fra de relevante amerikanske institutioners budgetter for at sikre en effektiv udvikling;

16.

glæder sig især over den stadig større tilstedeværelse af organisationer med amerikansk oprindelse i Bruxelles og navnlig deres engagement i forhold til EU, dens institutioner og et styrket partnerskab mellem EU og USA; understreger, at europæiske organisationer på samme vis skal forpligte sig til at virke i Washington DC for at fremme EU’s profil og de europæiske perspektiver for transatlantiske og globale spørgsmål i de politiske kredse i USA; er klar over, at europæiske institutioner ofte er ude af stand til at matche de ressourcer, som deres amerikanske modparter har til rådighed; foreslår derfor, at der stilles finansiering til rådighed, som prioriteres til projekter organiseret af europæiske organisationer, som er rettet mod at forbedre opmærksomheden om og forståelsen af europæiske spørgsmål og perspektiver i USA;

17.

opfordrer EU og USA til at styrke samarbejdet på kulturområdet og fortsat udvikle og fremme de gensidige fordele, som følger af kulturudveksling;

18.

understreger betydningen af et tættere samarbejde inden for rumprogrammer, navnlig mellem ESA (Det Europæiske Rumagentur) og NASA;

19.

opfordrer indtrængende partnerne til at engagere sig i reel multilateralisme, der skal inddrage nye aktører i en ånd med en fælles ansvarlighed for verdensordenen, respekt for folkeretten og de fælles problemer; understreger, at EU og USA bør øge deres indsats for at gennemføre dagsordenen om en reform af FN, herunder en reform af FN’s Sikkerhedsråd og andre multilaterale fora i det internationale samarbejde;

20.

opfordrer partnerne til at fremme respekt for menneskerettighederne i verden som et vigtigt element af deres politik; betoner behovet for en omfattende koordinering af et forebyggende krisediplomati og for at kunne reagere på en koordineret og effektiv måde på pandemier og humanitære katastrofer; opfordrer den nye amerikanske regering til at ratificere og tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; gentager sin opfordring til afskaffelse af dødsstraffen;

21.

opfordrer partnerne til effektivt at bidrage til opnåelse af årtusindmålene, navnlig i Afrika, hvor der ikke må opstå usikkerhed om disse mål på grund af den økonomiske krise, og til at undersøge mulighederne for en koordineret indsats på disse områder; opfordrer begge parter til at opfylde deres forpligtelse til at bruge 0,7 % af deres BNP på udviklingssamarbejde;

22.

anmoder de to partnere om i fællesskab at gå i spidsen for de multilaterale bestræbelser, der iværksattes på konferencen i Washington den 15. november 2008, på at finde en løsning på den nuværende økonomi- og finanskrise og gennemføre en reform af det internationale finanssystem, Verdensbanken og IMF, herunder vækstlandene, og samtidig modstå protektionisme og arbejde for en positiv afslutning af Doha-runden;

23.

glæder sig over, at den nye amerikanske præsident har afgivet et utvetydigt tilsagn om at gribe ind over for klimaændringerne; opfordrer indtrængende EU og USA til at gå i spidsen og indgå en ambitiøs post-2012-aftale på den konference, der skal afholdes i København i 2009, og som skal forpligte alle de relevante lande med udslip af drivhusgasser til bindende mellem- og langfristede mål;

24.

opfordrer til et snævrere samarbejde mellem EU og USA på energiområdet; opfordrer indtrængende til, at en effektiv samordning af deres holdninger til producentlandene og en større alsidighed i forsyningen, ressourcerne og transporten prioriteres; slår til lyd for et snævrere videnskabeligt og teknologisk samarbejde om energi og energieffektivitet;

25.

gør opmærksom på rapporten fra National Intelligence Council med titlen »Global Trends 2025: A Transformed World«, og anmoder indtrængende hhv. det tjekkiske (fra januar til juni 2009) og det svenske formandskab (fra juli til december 2009) om på baggrund af behovet for en langsigtet strategisk tilgang til politiske temaer i EU-institutionerne at tilstræbe indførelse af et analysesystem i lighed med det af National Intelligence Council anvendte for at identificere langsigtede tendenser set ud fra et EU-perspektiv i tæt samarbejde med EU’s Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS); er overbevist om, at et sådant skridt vil fremme dialogen om de vigtigste strategiske spørgsmål, som det transatlantiske partnerskab på længere sigt vil stå over for;

26.

understreger, at en fredelig og retfærdig løsning på Mellemøstkonflikten er helt afgørende, og glæder sig over, at en løsning vil udgøre et af de højest prioriterede mål for den nye amerikanske regering; anmoder den amerikanske regering om at samarbejde tæt med EU og engagere sig i Mellemøstkvartetten; glæder sig over den tidlige udpegelse af forhenværende senator George Mitchell som USA’s særlige udsending for Mellemøsten; betoner, at begge parter bør tilstræbe en intensivering af forhandlingerne med udgangspunkt i køreplanen og resultaterne fra Annapolis-konferencen med det mål at nå frem til en tostatsløsning; opfordrer indtrængende parterne til at arbejde tæt sammen for at bidrage til at gøre den aktuelle skrøbelige våbenstilstand i Gaza solid og varig og samtidig inddrage de regionale aktører og bidrage til at nå målene i FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1860 af 8. januar 2009 (S/RES/1860(2009)), såsom øjeblikkelig humanitær bistand til befolkningen i Gaza og sikring af, at ulovlig våben- og ammunitionshandel forebygges, og at blokaden over for Gaza ophæves; opfordrer de transatlantiske partnere til at støtte bestræbelserne på at fremme en forsoning blandt palæstinenserne og påpeger, at det er vigtigt at forbedre levevilkårene for palæstinenserne i både Vestbredden og Gaza, herunder genopbygning af Gaza;

27.

opfordrer indtrængende EU og USA til at arbejde sammen om at forny strategier med henblik på at styrke respekt for menneskerettighederne og demokratiet i Mellemøsten baseret på deres økonomiske og bløde magt i regionen;

28.

fremhæver, at det transatlantiske fællesskabs værdier, sikkerhed og troværdighed står på spil i Afghanistan; opfordrer indtrængende EU, USA, NATO og FN til at forelægge et nyt fælles strategisk koncept, som omfatter alle komponenterne i et internationalt engagement for at øge sikkerheden i alle landets regioner, styrke de afghanske regeringsinstitutioner og de lokale institutioner og støtte nationsopbygningen og en forbedring af velstanden i tæt samarbejde med nabolandene; mener, at det endelige mål bør være en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerheden og stabiliteten til de afghanske myndigheder; henviser til FN’s Sikkerheds resolution 1833 af 22. september 2008 (S/RES/2008), hvori alle parter og grupper i Afghanistan tilskyndes til på en konstruktiv måde at deltage i den politiske dialog og afstå fra voldsanvendelse;

29.

opfordrer EU og USA til at udarbejde en fælles strategi over for Pakistan med henblik på at styrke landets demokratiske institutioner, retsstaten og dets kapacitet til at bekæmpe terrorismen, samtidig med at Pakistan tilskyndes til at påtage sig et ansvar for stabiliteten i regionen, herunder sikkerheden ved grænsen til Afghanistan og fuldstændig statslig kontrol over Pakistans grænseprovinser og stammeområder; glæder sig over udnævnelsen af Richard Holbrooke som eneste særlige udsending for Pakistan-Afghanistan-regionen;

30.

understreger, at det iranske atomprogram udgør en fare for ikke-spredningssystemet og for stabiliteten i regionen og verden; glæder sig over meddelelsen fra præsident Obama om, at der skal tages hensyn til den direkte kontakt med den iranske side og tilslutter sig den målsætning, som begge parter i fællesskab forfølger, om at nå frem til en forhandlingsløsning sammen med Iran ud fra den tosidede strategi med dialog og sanktioner koordineret med andre medlemmer af Sikkerhedsrådet og Det Internationale Atomenergiagentur; mener, at ethvert initiativ, der tages af parterne vedrørende Iran, skal samordnes effektivt mellem dem indbyrdes i en ånd præget af tillid og åbenhed; opfordrer de transatlantiske partnere til hurtigst muligt at definere en fælles strategi i forhold til Iran og ikke vente, til spørgsmålet skal tages op som en hastesag;

31.

hilser ratificeringen af aftalen mellem USA og Irak om tilstedeværelsen af amerikanske styrker i Irak velkommen; understreger, at EU er villig til fortsat at bistå ved genopbygningen af Irak, især med hensyn til retsstatsforhold, respekt for menneskerettighederne og konsolidering af de statslige institutioner samt støtte til den økonomiske udvikling i Irak og landets fornyede integration i verdensøkonomien; henstiller til partnerne gennem en koordineret indsats at fortsætte deres samarbejde med de irakiske myndigheder og med FN for at øge stabiliteten og styrke den nationale forsoning samt bidrage til Iraks enhed og uafhængighed;

32.

opfordrer indtrængende begge partnere til nøje at samordne deres politik over for Rusland; der er bevidst om Ruslands betydning som naboland, dets samhørighed med EU og dets rolle som en vigtig aktør på regionalt og globalt plan, og understreger vigtigheden af at opbygge et konstruktivt samarbejde med Rusland om udfordringer, trusler og muligheder af gensidig interesse, herunder sikkerhed, nedrustning og ikke-spredning, idet de demokratiske principper, menneskerettighederne og folkeretten respekteres; understreger i denne forbindelse behovet for at styrke den gensidige tillid mellem de transatlantiske partnere og Rusland og at intensivere samarbejdet inden for NATO-Rusland-rådet; henstiller til begge transatlantiske partnere nøje at samordne deres strategi i forbindelse med enhver reform af den europæiske sikkerhedsarkitektur under overholdelse af OSCE-principperne og opretholdelse af NATO’s samhørighed; mener, at udviklingen i denne arkitektur, som også omfatter internationale arrangementer, såsom traktaten om konventionelle styrker i Europa, skal løses i en dialog med Rusland og også andre OSCE-medlemmer, som ikke er medlemmer af EU;

33.

glæder sig over de seneste udtalelser fra den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, på den europæiske sikkerhedskonference i München, ifølge hvilke USA vil fortsætte høringerne med sine NATO-allierede og Rusland om det amerikanske missilskjold, og den nye regering vil overveje systemets omkostninger og effektivitet; bemærker nogle signaler fra Rusland om, at det ville suspendere planerne om at placere kortrækkende Iskander-raketter i Kaliningrad;

34.

opfordrer EU og USA til at udvikle en fælles strategi vedrørende de seks østeuropæiske lande (Moldova, Ukraine, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan og Belarus), som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, for at opnå betydelige og varige resultater i gennemførelsen af det nye østpartnerskab og Sortehavssynergien;

35.

opfordrer indtrængende begge partnere til at udvise særlig opmærksomhed over for Latinamerika og navnlig de regionale organisationer gennem en koordinering af deres indsats for befæstelse af demokratiet, respekten for menneskerettighederne, god regeringsførelse, bekæmpelsen af fattigdom, styrkelsen af den sociale sammenhængskraft, markedsøkonomien, retsstatsforholdene, herunder kampen mod den organiserede kriminalitet og narkotikahandelen samt støtte til den regionale integration og samarbejde i forhold til klimaændringer;

36.

anbefaler endvidere, at der gøres en indsats for at nå frem til en fælles tilgang til de øvrige større geopolitiske aktører som Kina, Indien og Japan og til de forskellige kriser og problemer i Afrika syd for Sahara;

37.

fremhæver NATO’s betydning som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed; glæder sig over den afgørelse, der blev truffet af Det Europæiske Råd i december 2008 om en styrkelse af det strategiske partnerskab mellem EU og NATO, og opfordrer de to partnere til at fremskynde oprettelsen af en EU-NATO-gruppe på højt niveau med henblik på at forbedre samarbejdet mellem de to organisationer; foreslår, at der holdes drøftelser om værdien af en euro-atlantisk sikkerhedsstrategi, der kan definere fælles sikkerhedsproblemer og -interesser;

38.

fremhæver den stadig større betydning af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og behovet for en fortsat forbedring af den europæiske civile og militære kapacitet; glæder sig over, at værdien af en bedre europæisk forsvarskapacitet til styrkelse af den transatlantiske sikkerhed blev anerkendt på NATO’s topmøde i Bukarest i april 2008;

39.

opfordrer EU og USA til at indføre en fælles strategi i alle internationale organer, navnlig FN, om begrænsning af masseødelæggelsesvåben og konventionelle våben; opfordrer indtrængende den nye amerikanske regering til at genoptage forbindelserne med Rusland for så vidt angår våbenkontrol og udvide de to landes nuværende bilaterale aftaler; fremhæver behovet for et snævrere samarbejde for at opnå fremskridt forud for NPT-gennemgangskonferencen i 2010 og hilser det velkomment, at den nye amerikanske præsident har lovet at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger;

40.

understreger betydningen af at styrke det transatlantiske samarbejde i kampen mod terror med udgangspunkt i en uindskrænket overholdelse af folkeretten og menneskerettighederne og af at støtte FN’s rolle ved bekæmpelsen af denne trussel; påpeger nødvendigheden af at arbejde tæt sammen, når gidslers liv er i fare;

41.

glæder sig over den amerikanske præsident Barack Obamas afgørelse om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay, samt andre relaterede bekendtgørelser vedrørende lovlige forhør og CIA-tilbageholdelsesfaciliteter, og opfordrer den amerikanske regering til at lukke alle tilbageholdsesfaciliteter uden for USA, som ikke er i overensstemmelse med folkeretten, og udtrykkeligt at sætte en stopper for politikken om ekstraordinære overførsler; opfordrer medlemsstaterne, såfremt den amerikanske regering anmoder herom, til at samarbejde om at finde løsninger fra sag til sag på spørgsmålet om at tage imod nogle af Guantánamo-fangerne i EU, samtidig med at pligten til loyalt samarbejde om at høre hinanden med hensyn til mulige virkninger på den offentlige sikkerhed i hele EU respekteres;

42.

fremhæver betydningen af, at aftalerne mellem EU og USA om udlevering og retshjælp hurtigt træder i kraft, og anmoder indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret aftalerne, til snarest at gøre dette; understreger, at en effektiv gennemførelse af disse aftaler kræver en høj grad af gensidig tillid baseret på alle parters fulde respekt for menneskerettighedsforpligtelser, retten til forsvar og retfærdig rettergang og respekten for national ret og folkeretten;

43.

betoner, at fælles brug af data og information er et værdifuldt redskab i den internationale indsats mod terrorismen og den grænseoverskridende kriminalitet, men understreger, at denne indsats skal finde sted inden for fastsatte retlige rammer for at sikre en korrekt beskyttelse af de borgerlige rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, ligesom den skal bygge på en bindende international aftale, således som der var enighed om på topmødet mellem EU og USA i 2008;

44.

glæder sig over udvidelsen af visumfritagelsesprogrammet til at omfatte yderligere syv medlemsstater; opfordrer imidlertid indtrængende USA til at ophæve visumordningen for de resterende fem medlemsstater og at behandle alle EU-borgere lige og på grundlag af fuldstændig gensidighed; anmoder Kommissionen om at prioritere dette spørgsmål over for den nye amerikanske regering;

45.

mener, at det nære samarbejde mellem EU og USA om retlige og indre anliggender også er nødvendigt med henblik på gradvist at etablere et transatlantisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

46.

opfordrer partnerne til at udnytte det Det Transatlantiske Økonomiske Råds potentiale fuldt ud for at overvinde de eksisterende hindringer for den økonomiske integration og gennemføre et fælles transatlantisk marked inden 2015; anmoder på baggrund af den undersøgelse, som Europa-Parlamentet godkendte og finansierede i sit budget for 2007, Kommissionen til at udarbejde en detaljeret køreplan over eksisterende hindringer, som skal fjernes med det formål at nå denne måldato;

47.

fremhæver betydningen af også at bruge Det Transatlantiske Økonomiske Råd som en ramme for makroøkonomisk samarbejde mellem begge parter og opfordrer de kompetente monetære institutioner om at styrke deres samordning;

48.

glæder sig over de fremskridt, der er opnået i løbet af de seneste måneder, med hensyn til at fremme transatlantisk økonomisk integration; finder især, at forbedret samarbejde på områder såsom investering, regnskabsstandarder, lovgivningsmæssige spørgsmål, sikkerhed for importerede produkter og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder allerede har resulteret i betydelige fremskridt og bør fortsætte;

49.

mener samtidig, at det transatlantiske økonomiske samarbejde skal gøres mere ansvarligt, gennemsigtigt og forudsigeligt; mener, at mødeplaner, dagsordener, køreplaner og statusrapporter skal aftales mellem de vigtigste aktører så tidligt som muligt og derefter offentliggøres på et websted;

50.

mener, at der er et stort potentiale for, at USA og EU kan vedtage fælles holdninger og initiativer i internationale fora på baggrund af det store antal handelspolitiske interesser, som de har til fælles, som f.eks. en ikke-diskriminerende adgang til råstoffer på verdensmarkedet, gennemførelsen af aftalen om de immaterielle rettigheder og en global patentharmonisering; opfordrer til i gensidig interesse at udnytte dette potentiale bedre;

51.

var bekymret over den nye handelshæmmende amerikanske lov om en økonomisk vækstpakke (stimulus Bill), bemærker endvidere, at den er blevet ændret for at overholde WTO’s bestemmelser, og insisterer på, at det er absolut nødvendigt med en fælles reaktion på den nuværende krise frem for foranstaltninger, der afskærer EU og USA fra hinanden;

52.

går ind for en gradvis integration af finansmarkederne gennem gensidig anerkendelse ledsaget af en vis konvergens af de nuværende lovrammer og fastlæggelse af lejlighedsvise undtagelser, hvor dette er muligt; erindrer om, at fri adgang til markederne, tilpasning af bestemmelserne til de globale standarder, ensartet anvendelse af disse bestemmelser og en løbende dialog med markedsaktørerne er grundlaget for vellykket integration; opfordrer såvel de europæiske som de amerikanske myndigheder til at undlade at opstille hindringer for udenlandske investeringer eller at vedtage lovgivning med grænseoverskridende konsekvenser uden forudgående høring og aftale;

53.

tilslutter sig fjernelsen af hindringer, der vanskeliggør investeringer og transatlantiske finansielle tjenesteydelser, og går ind for øget integration af EU’s og USA’s markeder, så de bedre kan konkurrere med de nye vækstmarkeder, under forudsætning af at der indføres tilstrækkelige sikkerhedsbestemmelser til at undgå, at en krise på den ene side af Atlanterhavet påvirker den anden side;

54.

påpeger, at integration af markederne for finansielle tjenesteydelser uden en sideløbende revision af lovrammen og tilsynsbestemmelserne vil svække myndighedernes muligheder for at udøve effektiv kontrol; går derfor ind for, at der vedtages bestemmelser, der sikrer konkurrence, øget gennemskuelighed og effektiv kontrol med produkter, finansinstitutioner og markeder og fastlægger fælles standarder for risikoforvaltning i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået på G20-topmødet i november 2008;

55.

anerkender, at de amerikanske tilsynsmyndigheder har gjort fremskridt med hensyn til gennemførelse af Basel II-aftalen for så vidt angår storbankerne, men beklager, at der stadig er afvigelser, som skal korrigeres, fordi de pålægger amerikanske filialer af europæiske banker yderligere forpligtelser, som svækker disses konkurrenceevne, og konstaterer, at der fortsat er nogle punkter (finansielle holdingselskaber og små banker), der bør afklares snarest muligt; opfordrer derfor den amerikanske kongres til at overveje en mere sammenhængende tilsynsstruktur i bank- og forsikringssektoren for derigennem at lette den europæisk-amerikanske samordning;

56.

opfordrer til øget samarbejde mellem tilsynsorganerne med henblik på at overvåge de grænseoverskridende finansielle institutioners aktiviteter og hindre udøvelse af aktiviteter iværksat af institutioner med hjemsted i jurisdiktioner, der er usamarbejdsvillige og mindre gennemskuelige, og opfordrer til, at enhver form for skattely afskaffes;

57.

opfordrer kraftigt de europæiske og amerikanske myndigheder til at regulere kreditvurderingsinstitutter efter fælles principper og metoder for at genskabe tilliden til vurderingerne og sikre, at de er velfunderede; erindrer imidlertid om, at EU bør fastlægge sin egen lovramme, da eksterritorial anvendelse af bestemmelser vedtaget af USA’s Securities and Exchange Commission på de amerikanskeinstitutter, der er aktører på det europæiske marked, ikke vil være acceptabel;

58.

er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at forpligte kreditinstitutionerne til at tilbageholde en del af kreditterne for at tvinge disse institutioner til at påtage sig en del af de overførte risici; ønsker, at dette spørgsmål bliver taget op under den transatlantiske dialog for at bevare ligestillingen på internationalt plan og begrænse systemrisiciene på de globale finansmarkeder; mener, at der bør vedtages en adfærdskodeks for statslige investeringsfonde;

59.

opfordrer den nye Kongres til at ændre kravet i amerikansk lovgivning, om obligatorisk scanning af 100 % af indgående fragt, og tilskynder den til at arbejde tæt sammen med EU for at sikre gennemførelsen af en gradueret tilgang, der er baseret på faktiske risici; bemærker, at sikker handel er særligt vigtig i en stadig mere integreret global økonomi, men mener, at denne tunge foranstaltning udgør en potentiel ny handelshindring, som giver betydelige udgifter for de økonomiske aktører, men som ikke indebærer nogen fordel med hensyn til sikkerheden i forsyningskæden;

60.

mener, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) med fordel kan organisere seminarer i Bruxelles og Washington om denne 100 %-kontrol af fragt for at skabe en bedre forståelse mellem lovgivere fra EU og USA og for at fremme en mulig og gensidigt acceptabel løsning på dette problem;

61.

anbefaler, at det på næste TEC-møde bør drøftes, om det ville være hensigtsmæssigt at integrere mere tekniske emner i TEC’s arbejdsområde, og om tættere samarbejde mellem EU og USA er væsentligt for at nå frem til et brugbart cap-and-trade-emissionssystem; anbefaler, at eksisterende fælles internationale benchmarks for energiintensive industrier bør udvikles eller integreres i TEC-processen;

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og USA’s præsident og den amerikanske Kongres.