6.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 117/180

A.

der henviser til, at EU og verden for nylig har oplevet betydelige udsving i fødevarepriserne med i visse tilfælde store prisstigninger og tvetydige konsekvenser for landbrugssektoren, idet nogle nyder godt af prisstigningerne, mens andre, hovedsagelig inden for kvægavl og fødevareforarbejdning, får langt højere udgifter,

B.

der henviser til, at landbrugets produktionsomkostninger også er steget betydeligt som følge af prisstigningen på input, såsom gødning og plantebeskyttelsesmidler, og at der trods det voldsomme fald i produktionspriserne ikke er sket et tilsvarende fald over samme periode i produktionsomkostningerne,

C.

der henviser til, at faldet i priserne på landbrugsprodukter, der ikke modsvares af et fald i produktionsomkostningerne, gør landmændenes økonomiske situation uholdbar og medfører, at mange landmænd opgiver produktionen på grund af manglende rentabilitet,

D.

der henviser til, at det i nogle medlemsstater er blevet påvist, at store producenter har fastsat meget forskellige priser for de samme produkter,

E.

der henviser til, at der er konstateret betydelige prisforskelle i EU med hensyn til afstanden mellem forbruger- og produktionspriser, hvilket i nogle tilfælde ikke kan begrundes med omkostningerne til forarbejdning, distribution og salg af produkterne,

F.

der henviser til, at hele forsyningskæden skal medtages ved analyser af priserne og prisudviklingen; der endvidere henviser til, at fødevaresektoren er fragmenteret, og at forsyningskæden, der omfatter mange mellemled, er meget kompleks,

G.

der henviser til, at visse store forarbejdningsvirksomheder har vundet markedsandele i de senere år,

H.

der henviser til, at der i de senere år er sket væsentlige ændringer i fødevareforsyningskædens konkurrencestruktur, og at koncentrationsgraden er blevet højere, såvel hos fødevareproducenterne som hos grossister og detailhandlere,

I.

der henviser til, at oplysninger, der er indhentet over hele EU, tyder på, at store supermarkeder udnytter deres købekraft til at tvinge de priser, der betales til leverandører, ned på et uholdbart niveau og pålægger dem urimelige vilkår; der henviser til, at store detailhandlere i EU er ved at få status som »ledvogtere«, som kontrollerer landmænds og andre leverandørers adgang til forbrugerne,

J.

der henviser til, at forbrugerpriserne i EU i gennemsnit er op til fem gange højere end prisen ab landmand; der henviser til, at landmænd i Europa fik udbetalt cirka halvdelen af detailprisen på fødevarer for 50 år siden, og at den andel i dag - sammen med en væsentligt øget forarbejdningsgrad for fødevarerne - er faldet drastisk,

K.

der henviser til, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik ganske vist i årenes løb har bidraget til at sikre lave forbrugerpriser, men at det kan observeres, at forbrugerpriserne trods faldet i priserne på landbrugsområdet stadig er høje og ikke er faldende,

L.

der henviser til, at en høj selvforsyningsgrad for EU er ønskværdig ud fra et strategisk synspunkt, og at det inden for disse rammer skal tilstræbes at sikre europæiske primærproducenter i EU en stærk position som fødevareleverandører,

M.

der henviser til, at ubalancen i forhandlingspositionen mellem landbrugsproducenterne og de øvrige aktører i forsyningskæden har medført et vedvarende stærkt pres på landbrugsproducenternes marginer,

1.

mener, at det i overensstemmelse med EF-traktaten er i EU's offentligheds interesse at opretholde et passende niveau for produktions- og forbrugerpriser og at sikre lige konkurrencevilkår, navnlig i forbindelse med strategiske varer som landbrugsprodukter og fødevarer;

2.

mener, at konkurrencen giver forbrugerne adgang til fødevarer til konkurrencedygtige priser, men at også landmænd skal sikres en stabil indkomst med priser, som dækker produktionsomkostningerne og giver dem et rimeligt afkast for deres arbejde, ikke mindst for at sikre et udbud af fødevarer af god kvalitet;

3.

mener, at der er en lang række faktorer, som påvirker prisafsmitningen og forskellen mellem produktions- og forbrugerpriser; nævner blandt disse faktorer markedsadfærden blandt forsyningskædens aktører, herunder fabrikanter, grossister og detailhandlere, andelen af ikke-landbrugsrelaterede omkostninger (såsom energi og arbejdskraft), de lovgivningsmæssige og retlige rammer, varernes fordærvelighed, graden af produktforarbejdning, -markedsføring og -håndtering eller forbrugernes købsadfærd;

4.

mener, at blandt de faktorer, som påvirker prisafsmitningen og forskellen mellem produktions- og forbrugerpriser mest, spiller den stigende koncentration i hele fødevareforsyningskæden, graden af produktforarbejdning og prisstigningerne på andre eksterne omkostningselementer samt spekulationen med landbrugsråvarer en afgørende rolle; understreger derfor, at markedsreguleringsinstrumenter er vigtige og mere nødvendige end nogensinde under de nuværende forhold;

5.

er enig med Kommissionen i, at udviklingen i udbud og efterspørgsel samt driftsmangler i fødevareforsyningskæden er en væsentlig årsag til stigningen i fødevarepriserne; understreger dog, at en anden væsentlig årsag er spekulation på finansmarkederne, som har medført forvridninger i prisdannelsesmekanismen;

6.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte en undersøgelse af fordelingen af fortjenstmarginerne i produktions- og distributionskæden som fastsat i budgettet for 2009 på grundlag af et tidligere forslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter under budgetproceduren; betragter det som et første skridt til at fremme gennemsigtigheden i denne kæde;

7.

beklager den gradvise afskaffelse af EU's interventionsforanstaltninger på landbrugsmarkedet, da dette er en væsentlig årsag til de kraftige prisudsving; mener, at det er nødvendigt at indføre nye markedsstyringsinstrumenter for at sikre mere stabilitet i producenternes indkomster og for at kunne tilbyde forbrugerne acceptable priser;

8.

mener, at det i forbindelse med den fælles landbrugspolitik er nødvendigt med markedsstyringsinstrumenter for at stabilisere landbrugssektoren og landbrugsfødevaremarkedet og opretholde en bæredygtig landbrugsproduktion i EU med rimelige priser for at undgå store svingninger, hvad angår både de salgspriser og produktionsfaktorerne;

9.

mener, at selv om Kommissionens sammenligning mellem EU og USA med hensyn til produktivitet er relevant, kan den ikke udgøre det absolutte grundlag for en ideel måling af produktiviteten i fødevaresektoren (især landbrugsproduktion og forarbejdning) i EU; understreger, at landbrugs- og fødevareindustrien i EU adskiller sig væsentligt fra den i USA, både hvad angår de råvarer og sektorer, den omfatter, og de betingelser og regler, der gælder;

10.

mener, at styrkelsen af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i den primære landbrugssektor skal begunstiges, fordi de primære producenter derved i højere grad får mulighed for at diversificere deres bedrift, og afhængigheden af andre led i produktions- og distributionskæden mindskes;

11.

mener, at en koncentration af udbuddet af landbrugsprodukter gennem producentorganisationer, andelsselskaber eller lignende organer vil gøre det muligt at ændre ved magtbalancen i fødevareforsyningskæden ved at styrke landmændenes forhandlingsposition, give deres produkter større merværdi og rykke distributionskanalerne tættere på forbrugerne;

12.

henleder opmærksomheden på, at stor markedsstyrke giver udbytte, specielt i landbrugsfødevaresektoren, i lyset af den ringe elasticitet i priserne på udbuddet af landbrugsvarer på den ene side og forbrugernes efterspørgsel på den anden;

13.

er foruroliget over markedsføringsmetoder som salg af varer under kostpris med henblik på at øge antallet af kunder i supermarkederne; går ind for at forbyde salg af fødevarer under kostpris og støtter de medlemsstater, som allerede har indført sådanne foranstaltninger; ønsker, at der indføres flere EU-foranstaltninger mod en sådan aggressiv prispolitik og andre former for konkurrencebegrænsende praksis, såsom bundtning af produkter eller ethvert andet misbrug af en markedsdominerende stilling;

14.

mener, at priser, der ligger under kostpris, og som sådan ikke er rentable for nogen virksomhed, kun kan anvendes af store (differentierede) virksomheder i en kort periode og kun for at fortrænge konkurrenterne fra markedet; mener, at en sådan praksis på lang sigt hverken er til gavn for forbrugerne eller for markedet som helhed;

15.

er endvidere bekymret over andre tilfælde, hvor handelssektoren udnytter sin markedsstyrke, herunder uforholdsmæssigt lange betalingsfrister, markedsføringspolitikker såsom betaling for optagelse af produkter i varesortimentet, vederlag for adgang til hyldeplads (slotting fees), trusler om at trække produkter ud af varesortimentet, rabatter med tilbagevirkende kraft på allerede solgte varer, et urimelig højt bidrag til detailhandleres salgsfremmende foranstaltninger eller insisteren på eksklusiv levering;

16.

understreger, at køber- og sælgersiden af markedet i nogle medlemsstater er nogenlunde lige koncentrerede, hvilket forværrer den markedsforvridende virkning;

17.

understreger, at landbrugernes beslutninger om, hvad de vil producere, som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik og især afkoblingen i højere grad vil afhænge af markedssignaler, som ikke må begrænses af en øget koncentration i detailsektoren; mener, at en større EU-import af fødevarer vil være tilbøjelig til at trække landbrugenes priser i nedadgående retning;

18.

henleder opmærksomheden på, at detailhandlere kan udnytte mærkninger såsom »fair trade-produkter« til at øge deres fortjenstmarginer; opfordrer derfor til at iværksætte en strategi for at støtte og udvikle fair trade i EU med henblik på at mindske denne forretningspraksis og kontrollere anvendelsen af sådanne mærkninger;

19.

anerkender, at markedskoncentrationens virkninger på de forskellige niveauer af fødevareforsyningskæden kan føre til lavere fødevarepriser på kort sigt, men at man på mellemlang og lang sigt bør påse, at dette ikke skader den frie konkurrence, skubber små producenter ud af markedet og begrænser forbrugernes valgmuligheder;

20.

henleder opmærksomheden på, at mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i fødevaresektoren er særdeles sårbare, navnlig hvis de i høj grad afhænger af en af de store virksomheder; bemærker, at de store virksomheder i fødevareforsyningskæden ofte benytter sig af konkurrencer mellem leverandørerne om, hvem der kan tilbyde den laveste pris, og for at overleve er de små virksomheder nødt til at reducere omkostningerne og fortjenstmarginerne, hvilket indebærer lavere priser til landmændene, dårligere adgang til markedet og færre distributionskanaler for SMV'er, færre beskæftigede og en forringelse af produktkvaliteten for forbrugerne;

21.

er bekymret over den øgede spekulation i fødevarer, der kan observeres på finansmarkederne; opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af dette; afventer konklusionerne fra ekspertgruppen på højt plan om fødevareindustriens konkurrenceevne og opfordrer denne gruppe til at foreslå effektive foranstaltninger med henblik på at løse ubalancen på markedet;

22.

har fortsat forbehold over for Kommissionens konklusioner, ifølge hvilke spekulation på finansmarkederne ikke har bidraget væsentligt til prisdannelsesprocessen; mener, at Kommissionen bør iværksætte initiativer til en forstærket overvågning af terminsmarkederne for basale landbrugsråvarer;

23.

mener, at Kommissionen i øjeblikket kun foretager en delvis fortolkning af de forhåndenværende tal, da den ikke tager højde for de mulige virkninger af spekulative investeringer på terminsmarkederne, bl.a.:

24.

understreger i modsætning til Kommissionens vurderinger, at der er et mere påtrængende behov for at overveje nye lovgivningsmæssige bestemmelser for terminsmarkederne, da der er tegn på, at spekulationen allerede medfører problemer i forbindelse med prisfastsættelsen for basisfødevarer og dermed også for de markeder og producentvirksomheder, der er afhængige af disse;

25.

mener, at Kommissionen i de sidste fem år har forbedret sit tilsyn med karteller, både ved indførelse af en bedre konkurrencelovgivning og ved at gennemføre eksisterende lovgivning; mener, at foranstaltninger såsom ansøgninger om bødenedsættelser, tvistbilæggelsesproceduren og retsvidenskabelig informatik udgør et vigtigt bidrag; der er dog stadig behov for forbedringer med hensyn til disse foranstaltningers indhold og medlemsstaternes gennemførelse af dem;

26.

gør kommissæren med ansvar for konkurrence opmærksomt på den ovennævnte skriftlige erklæring, der er vedtaget af Parlamentet, om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union; udtrykker skuffelse over, at Kommissionen ikke har fulgt de deri indeholdte henstillinger; opfordrer i denne forbindelse til gennemførelse af en undersøgelse af markedskoncentration og karteldannelse i detailsektoren samt til indførelse af sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder;

27.

opfordrer Kommissionen til i sine årsberetninger at fremlægge analyser af forskellen mellem produktions- og forbrugerpriser, af forskellene mellem priserne i de enkelte medlemsstater og af prisforskellene mellem forskellige landbrugsprodukter;

28.

henleder opmærksomheden på, at større virksomheder har entydige og kendte økonomiske fordele (stordriftsfordele), der reducerer omkostningerne og dermed priserne; understreger dog, at foranstaltninger, der skal forbedre fødevareforsyningskæden, bør fremme etableringen af effektive systemer (f.eks. grupper, netværk og brancheforeninger), så landbrugssektoren kan udnytte disse fordele til at sætte virksomhederne på det efterfølgende niveau i stand til at mindske presset på deres fortjenstmargin;

29.

er meget bekymret, fordi Kommissionen i undersøgelsen over de vigtigste praksisser, som giver konkurrencemæssige problemer, i ovennævnte meddelelse om fødevarepriser i Europa ikke nævner misbrug af markedsdominerede stilling, som kan iagttages i detailhandelen og i et vist omfang også i engroshandelen; mener, at konkurrencebegrænsende praksis, som udøves af virksomheder med en stor markedsandel, såsom eksklusivaftaler eller obligatorisk bundtning af produkter, udgør en væsentlig hindring for fair konkurrence i fødevareforsyningskæden;

30.

støtter Kommissionens beslutning om at foreslå et effektivt EU-system til overvågning af markedet, som er i stand til at registrere pristendenser og omkostninger til input i hele forsyningskæden; mener, at dette system bør sikre gennemsigtighed og muliggøre grænseoverskridende sammenligninger mellem lignende produkter; mener, at dette system skal etableres i tæt samarbejde med Eurostat og de nationale statistiske myndigheder og bør samarbejde med Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre; henleder opmærksomheden på princippet om, at yderligere omkostninger og byrder skal holdes inden for rimelige grænser;

31.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fællesskabslovgivning, der bl.a. omfatter en grundig revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (4), og som fremmer harmoniske forhold mellem de forskellige aktører i fødevareforsyningskæden ved at forhindre misbrug og fremme en mere retfærdig fordeling af fortjenstmarginerne;

32.

opfordrer konkurrencemyndighederne på nationalt og EU-plan til at undersøge og evaluere forbrugerpriserne i hele EU for at sikre, at konkurrencereglerne overholdes, og for at fastlægge ansvaret hos de forskellige aktører, som udgør værdikæden; understreger, at prisfald skal slå igennem på forbrugerpriserne på kort sigt, mens prisstigninger hurtigere skal komme producenterne til gode;

33.

anfører, at der kan opnås øget gennemsigtighed i omkostningsstrukturen gennem oprettelse af en EU-database, som er let tilgængelig for borgerne, og som indeholder referencepriser på produkter og input samt information om omkostninger til energi, lønninger, leje, gebyrer og afgifter fra hele EU; opfordrer Kommissionen til at udarbejde planer for et sådant elektronisk system baseret på eksisterende nationale modeller såsom det franske »observatoires des prix«; mener endvidere, at det ligeledes er nødvendigt i samarbejde med De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) at skabe et internationalt organ til overvågning af priserne på landbrugsprodukter, input og fødevarer for bedre at kunne overvåge disse data på internationalt plan;

34.

opfordrer de enkelte parter i produktions- og distributionskæden til i samarbejde at udvikle bedste praksis eller resultattavler for at fremme prisgennemsigtighed på landbrugsprodukter;

35.

opfordrer medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen til at foretage en dybtgående undersøgelse og analyse af prisafsmitning og marginer mellem prisen ab landmand og den endelige forbrugerpris samt en analyse af supermarkeders placering og antal, deres omsætning og deres specifikke omkostninger til logistik og energi; opfordrer medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen til at undersøge, om kriterierne for konstatering af en markedsdominerende stilling i betragtning af udviklingen på detailmarkedet fortsat er relevante; opfordrer til at genoprette en taskforce under Kommissionen, som skal beskæftige sig med fødevareforsyningskæden i samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder;

36.

anfører, at en af årsagerne til forskellene mellem produktions- og salgspriser er ubalancen i fødevareforsyningskæden, og at EU trods dette ikke råder over tilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at støtte indførelsen af producentorganisationer gennem andelsselskaber og andre organisationer for at fremme koncentrationen af udbuddet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger inden for både den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker for at fremme sådanne organisationer, hvilket vil føre til en bedre organisation af markedet og styrke producenternes forhandlingsposition over for de øvrige led i fødevareforsyningskæden;

37.

foreslår, at de nationale konkurrencemyndigheder, som har en bred rolle i henhold til fællesskabslovgivningen med hensyn til overvågning af konkurrencen på alle niveauer af fødevareforsyningskæden, styrker deres samarbejde om overvågning af produktionsomkostninger og handel under Kommissionens koordination og gennem den åbne koordinationsmetode for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt;

38.

anser det i betragtning af, at detailhandelen især er præget af nationale, retlige, økonomiske, politiske og kulturelle parametre, for hensigtsmæssigt at udveksle flere informationer inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenet (EKN) og i givet fald koordinere medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at undersøge andre former for konkurrencebegrænsende praksis, der udøves af virksomheder på EU-plan;

39.

opfordrer til, at der inden for rammerne af Lissabonstrategien ydes støtte til de nationale planer, der sigter mod at reducere eller afskaffe uberettigede lovgivningsmæssige indgreb i detailhandelen, hvilket på forbrugernes bekostning ville begrænse konkurrencen og fødevareforsyningskædens smidige funktion;

40.

mener, at bøderabatordningen bør anvendes både på nationalt og EU-plan, således at de ansvarlige konkurrencemyndigheder orienteres om flere eksempler på konkurrencebegrænsende praksis i fødevareforsyningskæden;

41.

henleder opmærksomheden på, at der ud over Fællesskabets konkurrenceregler findes mange andre EU-politikker, der fastlægger bestemmelser vedrørende detailhandelen, bl.a. Fællesskabets bestemmelser om det indre marked og forbrugerlovgivning; understreger, at alle disse politikker bør være i overensstemmelse med hinanden og koordineres centralt på EU-plan for at opnå de bedst mulige resultater med hensyn til forbrugerpriserne;

42.

understreger, at responsen på den nuværende fødevarekrise også bør foregå på internationalt plan; opfordrer til oprettelse af et internationalt netværk omkring FAO for at sikre, at verdens fødevarelagre er tilstrækkelige;

43.

opfordrer Kommissionen til at forhandle om en verdenshandelsorganisationsaftale, der giver landbruget tilstrækkeligt spillerum til, at sektoren fortsat kan klare sig i konkurrencen med tredjelande; mener, at det i denne sammenhæng er essentielt at medtage ikkehandelsrelaterede spørgsmål for at opretholde og håndhæve EU-produktionsstandarder;

44.

opfordrer til, at der for visse basisfødevarer sørges for et kriseberedskab og -lager på EU-plan, ligesom det er tilfældet med olieprodukter;

45.

opfordrer til indførelse af mekanismer for at bekæmpe spekulation på finansmarkederne med landbrugsråvarer samt af finansielle instrumenter, som er baseret på disse råvarer; støtter Kommissionens planer om at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at reducere prisudsvingene på markederne for landbrugsråvarer;

46.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem små landbrugsproducenter, således at de bedre kan konkurrere med store producenter, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere; mener, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne og EU sikrer eksistensen af forskellige former for handel og undgår en fuldstændig liberalisering af fødevaremarkedet, da det vil føre til yderligere koncentration; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en grønbog om styrkelse af producentorganisationer, effektive tilgange til kæden som helhed og problematikken med de store detailhandleres markedsstyrke;

47.

opfordrer Kommissionen til mere indgående at kontrollere, at import af fødevarer finder sted under overholdelse af de europæiske hygiejne- og miljøstandarder, således at de importerede varer ikke udsætter EU's forbrugere for større risici;

48.

anser det for nødvendigt at tilskynde til større koncentration af udbuddet af landbrugsprodukter gennem støtte til de forskellige retlige sammenslutningsformer med det formål at ændre magtbalancen i fødevareforsyningskæden, give landmændenes produkter øget merværdi og styrke deres forhandlingsposition over for de øvrige handelsaktører;

49.

opfordrer til at genoprette en europæisk rådgivningstjeneste for fødevareproducenter, som rådgiver landmænd og producentorganisationer om varedistribution, detailmarkedet og mulighederne for produktion af specifikke produkter;

50.

opfordrer til oprettelse af en telefontjeneste for forbrugere og landbrugsproducenter, hvor tilfælde af misbrug kan indberettes, og hvor oplysninger om sammenlignelige produkter og priser fra hele EU kan gøres tilgængelige; mener, at en sådan tjeneste bør oprettes og fungere inden for de nationale afdelinger af Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC);

51.

bifalder indførelsen af en resultattavle for forbrugermarkedet som et redskab til at overvåge det indre marked mere effektivt og forsyne forbrugerne med flere oplysninger;

52.

er bekymret over mellemleddenes indflydelse på de endelige forbrugerpriser; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en analyse af forsyningskæden for at undersøge, hvilken rolle de enkelte aktører i kæden har med hensyn til prisdannelse;

53.

opfordrer til indførelse af politikker, som støtter en øget og mere direkte kontakt mellem producenter og forbrugere, f.eks. EU's skolefrugtprogram, der blev vedtaget for nylig, eftersom dette kan give producenterne en mere relevant rolle på markedet og samtidig tilbyde forbrugerne et bedre og større udvalg af varer; en sådan politik kunne f.eks. være skabelse og fremme af områder, hvor producenterne kan markedsføre varer direkte;

54.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte aktioner til fremme af sammenslutninger og samarbejde mellem producentorganisationer som f.eks. andelsselskaber, således at administrative byrder og andre begrænsninger undgås, for at gøre producentorganisationerne større, så de kan tilpasse sig de leveringsbetingelser, som det globaliserede marked kræver;

55.

mener, at bredere og bedre forbrugeroplysning er altafgørende for at skabe tillid til systemet, og at der bør fokuseres på en korrekt undervisning og oplysning af forbrugerne og på tilvejebringelse af neutrale oplysninger til forbrugerne;

56.

opfordrer til, at der som led i forbrugeroplysningen i særlig grad lægges vægt på de bestræbelser, som producenterne i EU gør for at overholde EU's miljø-, fødevaresikkerheds- og dyrebeskyttelsesbestemmelser;

57.

understreger, at forbrugerbeskyttelsespolitik ikke kun vedrører priser, men også fødevarers mangfoldighed og kvalitet; foreslår derfor, at Kommissionen undersøger, under hvilke driftsforhold i fødevareforsyningskæden og særlig i detailsektoren der sker en forringelse af produkternes kvalitet og mangfoldighed;

58.

henviser til den merværdi, der tilføres af lokale detailhandlere, idet de yder et væsentligt bidrag til at bygge bro mellem producenter og forbrugere og også til en forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne gennem skabelse af nye arbejdspladser og styrkelse af eksisterende sociale relationer;

59.

mener, at anvendelse af ny teknologi og internettet bør fremmes generelt; understreger, at ny teknologi kan anvendes til at tilvejebringe flere oplysninger om de forskellige produktvarianters oprindelse, pris og karakteristika; mener, at dette i højere grad kan opfylde nicheefterspørgsel, og at forbrugeren kan tilbydes et større produktudvalg; går ind for at anvende de EU-fonde til udvikling af landdistrikterne og til fremme af konkurrenceevnen samt samhørighedsfonde til at lette producenternes adgang til markedet gennem moderne teknologi og internettet;

60.

opfordrer til iværksættelse af foranstaltninger med henblik på at fremme begrebet »lokale fødevarer«, især foranstaltninger med henblik på at fremme salget og informere forbrugerne om de pågældende produkters særpræg og om de sundhedsmæssige og økonomiske fordele, der er knyttet til dem, og på at støtte de traditionelle markeder og handelsformer, hvor producenterne møder kunderne direkte;

61.

opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til i højere grad at støtte den økologiske sektor; opfordrer endvidere til indførelse af en ambitiøs politik med økonomiske incitamenter for at fremme denne form for landbrugsproduktion og give forbrugerne adgang til produkter af god kvalitet og til rimelige priser;

62.

tilskynder til at styrke samarbejdet mellem producenter enten ved at fremme traditionelle producentorganisationer eller ved at indføre nye former for samarbejde i tilknytning til landbrugernes markedsføringsvirksomhed;

63.

opfordrer til øget fremme af differentieringen af landbrugsprodukter som markedsføringskoncept, hvilket giver mulighed for at anvende forskellige priser på grundlag af kvaliteten;

64.

er bekymret over, at fødevareproducenters stærke forhandlingsposition i forhold til detailhandlere, der skyldes et stærkt varemærke eller produktdifferentiering, fremstilles urimelig negativt i Kommissionens ovennævnte meddelelse om fødevarepriser i Europa i sammenligning med langt vigtigere faktorer såsom manglende konkurrence og oligopoler eller monopoler; mener, at oprettelsen af et stærkt varemærke og produktdifferentiering er legitime praksisser, og at kun et misbrug af den deraf resulterende stilling udgør en urimelig praksis;

65.

opfordrer til styrkelse og strømlining af EU's politikker for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og andre certificeringer, som differentierer landbrugsprodukter; glæder sig i denne sammenhæng over den debat, som offentliggørelsen den 15. oktober 2008 af grønbogen om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger (KOM(2008)0641) udløste;

66.

anser det for nødvendigt at foretage en mere dybdegående undersøgelse af muligheden for en særlig mærkning af europæiske landbrugsprodukter baseret på eksisterende modeller; mener, at denne mærkning bør overholde europæiske produktionsstandarder som f.eks. retfærdig behandling af markedsdeltagere i hele produktions- og distributionskæden; mener desuden, at en sådan mærkning vil virke som incitament for forbrugerne til at øge forbruget af EU-produkter og dermed støtte producenterne i EU;

67.

opfordrer Kommissionen til at vurdere de omkostninger, som producenterne skal afholde for at opfylde fællesskabsbestemmelserne om krydsoverensstemmelse, og til at bestemme, i hvilket omfang disse afviger fra hinanden i de forskellige medlemsstater under hensyntagen til, at de pågældende bestemmelser er strengere end dem, der gælder for importvarer;

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.