6.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 117/91

A.

der henviser til, at EU-institutionerne indførte aktivitetsbaseret forvaltning (ABM), aktivitetsbaseret budgetlægning (ABB) og den strategiske planlægnings- og programmeringscyklus (SPP) efter hvidbogen om reformer i 2000 (»Kinnock-reformerne«) som led i de fornyede bestræbelser på at indføre en mere resultatorienteret forvaltning i Kommissionen og i EU-programmer i almindelighed,

B.

der henviser til, at disse principper således blev gennemført i praksis under Prodi-Kommissionen og dennes femårige strategiske mål for 2000-2005, der både omfattede en årlig SPP-cyklus og en tilsvarende ABB-ABM-cyklus på indtægtssiden,

C.

der henviser til, at det endelige mål med alt dette utvivlsomt var at sikre, at de knappe ressourcer fra skatteyderne blev udnyttet bedst muligt til at nå en række aftalte politiske prioriteringer gennem en bedre sammenkædning af politikkerne og ressourcetildelingsprocessen, hvilket betød, at EU-institutionerne skulle indføre mekanismer for at opnå dette på en ubureaukratisk og effektiv måde,

D.

der henviser til, at reformen samtidig havde til hensigt at sikre en mere effektiv forvaltning og implementering, større handlefrihed og en tydeligere definition af personlig ansvarliggørelse og personligt ansvar,

E.

der henviser til, at budgetmyndigheden naturligvis lagde den største vægt på den bedst mulige udnyttelse af knappe ressourcer, og mener nu, at tiden er inde til at gøre status over den hidtidige udvikling og skabe ny dynamik for at indføre yderligere forbedringer, der kan give EU-institutionerne resultatorienterede systemer af høj kvalitet,

F.

der henviser til, at der allerede er sket betydelige positive ændringer af den overordnede fremgangsmåde og tankegang i forbindelse med disse spørgsmål, men at der samtidig er betydelige muligheder for yderligere forbedringer i forvaltningen af de eksisterende ressourcer,

1.

mener, at indførelsen af ABB-ABM har været en succes og har medført en betydelig kulturændring i Kommissionen og samtidig har bidraget til at afklare det personlige ansvar og den personlige ansvarliggørelse samt gjort forvaltningen mere effektiv, resultatorienteret og gennemsigtig;

2.

påpeger, at der stadig er en reel risiko for bureaukratisering i Kommissionen gennem en udbredt brug af indviklede regler og procedurer; opfordrer derfor til videreudvikling af procedurerne og forvaltningen på alle niveauer i Kommissionen;

3.

mener, at Kommissionens femårige strategiske mål - i sidste ende det politiske grundlag for dens overordnede programmering - og deres omsættelse til den årlige politikstrategi (APS) bør kædes langt bedre sammen med den flerårige finansielle ramme (FFR) med henblik på at strømline tidsplanerne og indarbejde disse i en sammenhængende strategi med de tilhørende ressourcer og mener derfor, at FFR også bør være af fem års varighed;

4.

har den holdning, at EU-programmerne i øjeblikket gennemgås omhyggeligt med hensyn til kontrol og lovlighed, men at man desværre ikke er lige så opmærksom på de faktiske resultater, der opnås i løbet af den aftalte periode; mener, at man bør lægge større vægt på de opnåede resultater ved evalueringen af Kommissionens samlede årlige resultater, også i dechargeproceduren;

5.

understreger, at det er særdeles vigtigt med en klar fastlæggelse og fordeling af ansvarsområder for at opnå resultater med EU-politikkerne og få mest muligt for budgetmidlerne; understreger, at det politiske ansvar ligger hos kommissærerne; understreger ligeledes, at de også i forhold til Parlamentet har det fulde ansvar for at gennemføre en forsvarlig og effektiv forvaltning i deres respektive afdelinger og i Kommissionen som helhed; understreger, at et godt forhold mellem institutionerne i en ånd af gensidig tillid og åbenhed er væsentlige faktorer for at opnå succes;

6.

mener, at det er af den største betydning, at Kommissionen som den udøvende magt med ansvar for gennemførelsen har tilstrækkelige midler og et tilstrækkeligt manøvrerum, men at den bør aflægge klare rapporter om de opnåede mål og anvendelsen af de økonomiske og menneskelige ressourcer; anser det for mindre vigtigt - set ud fra budgetmyndighedens synspunkt - hvordan målene præcist blev nået, og hvordan Kommissionen har fungeret internt; anbefaler derfor en tilsvarende større grad af frihed i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at analysere den nuværende ABB-SPP-cyklus for at sikre, at den er konsekvent i denne henseende, og til eventuelt at fremsætte relevante forslag til ændringer;

7.

mener, at Kommissionen bør indføre klare kvantitative og kvalitative indikatorer med henblik på at måle, hvorvidt politikmålsætninger og administrative målsætninger er nået, og gøre dem sammenlignelige over tid;

8.

erindrer om, at der ligeledes ligger en vis grad af forvaltningsmæssigt og administrativt ansvar som defineret i de relevante bestemmelser i personalevedtægten og i kraft af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i finansforordningen hos generaldirektørerne i Kommissionens GD’er (ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede), for så vidt angår en effektiv, økonomisk og naturligvis juridisk korrekt gennemførelse af programmer og politikker;

9.

mener, at spørgsmålet om en tydelig ansvarskæde, som hverken har for mange niveauer eller er for bureaukratisk, på de fleste områder stadig kan forårsage et manglende »ejerskab« til bestemte spørgsmål i Kommissionen, og ønsker klare retningslinjer i denne henseende med hensyn til gennemførelsen af programmer/budgetter samt for, hvordan spørgsmålet om ABM og ABB påvirker dette område;

10.

glæder sig i denne forbindelse over, at der fortsat arbejdes på at afklare ansvaret for de individuelle aktører og på at styrke ansvarsfølelsen inden for organisationen; mener ligeledes i denne henseende, at den effektive anvendelse og integrering af ABB-ABM som et »instrument for succes« snarere end en administrativ byrde kan være af central betydning; opfordrer Kommissionen til at videreføre denne proces og fremsætte relevante forslag, der kan bringe den videre;

11.

mener, at den praktiske præsentation og sammenfatning af resultater og tildelte ressourcer, som benyttes i de årlige aktivitetsrapporter, stadig halter bagefter sammenlignet med, hvor lang tid der bruges på administrative opgaver i forbindelse med fremlæggelsen af målene og de nødvendige ressourcer i de forberedende faser, dvs. APS, årlige forvaltningsplaner og aktivitetserklæringer; mener i denne forbindelse, at der er behov for en videreudvikling, hvor Kommissionens tjenestegrene kollektivt påtager sig »ejerskabet« for denne proces på en positiv måde;

12.

understreger, at der findes et reelt behov for forbedrede, brugervenlige rapporter, så Parlamentet kan udføre sine budget-, lovgivnings- og revisionsopgaver; mener, at der bør stilles en mere præcis udgave af de relevante årlige aktivitetsrapporter og den sammenfattende rapport med resultater og udgifter til rådighed for Parlamentet og Rådet ved den årlige budgetprocedure;

13.

anser det for en alvorlig mangel, at man hidtil i APS og i den sideløbende strøm af budgetinformationer til det foreløbige budgetforslag (FBF) har indført nye prioriteringer uden at identificere »negative prioriteringer«, og at hele cyklussen derfor har tendens til at tilføje den ene prioritering efter den anden, uden at der træffes politiske beslutninger om, hvilke områder, der i lyset af de begrænsede tilgængelige midler fra skatteborgerne skal nedprioriteres for at give plads til de vigtigste prioriteringer; understreger, at dette er i klar modstrid med reformens grundprincipper; bemærker med bekymring, at de strenge begrænsninger i FFR giver meget begrænset manøvrerum;

14.

noterer sig forslagene til forbedring af sammenhængen mellem de årlige forvaltningsplaner og aktivitetserklæringer, der blev offentliggjort sammen med FBF, således at den administrative byrde ved SPP-processen mindskes, samtidig med at man fastholder forbindelsen mellem målene og de målte »resultater«; mener, at den årlige forvaltningsplan bør reformeres, og anmoder Kommissionen om at handle hurtigt;

15.

er således stadig ikke overbevist om, at der ved SPP-ABM-processen tages tilstrækkeligt hensyn til indhøstede erfaringer og tidligere resultater, og hvordan disse udnyttes i systemet for de kommende år; påpeger, at dette også hænger sammen med, hvordan det meget store antal undersøgelser og evalueringer, som Kommissionen foretager, medtages i overvejelserne og påvirker tildelingen af ressourcer, hvilket de bør gøre; foreslår derfor, at der mere klart anmodes om en forbindelse til gennemgangen af programmer og budgetproceduren med hensyn til evalueringer; foreslår desuden, at der i de årlige forvaltningsplaner indføjes et kapitel om de indhøstede erfaringer;

16.

mener, at ABB-ABM-cyklussen også bør indeholde en vurdering af de risici, der er i forbindelse med opfyldelsen af de opstillede mål for politikkerne;

17.

finder det nødvendigt, at de nuværende forvaltnings- og budgetcyklusser som et praktisk forslag til forbedring af resultaterne ved EU-programmerne udnyttes bedre ved udarbejdelsen af det nye budget; dette betyder rent teknisk, at den nuværende procedure (2010-budgettet), de årlige aktivitetsrapporter og sammenfatningen af disse for 2008, der viser, hvorvidt målene blev nået eller ej, skal foreligge i tide og i højere grad udnyttes i Kommissionens forslag i 2009; understreger sit ønske om, at der bør være »systematiske konsekvenser« i forhold til, hvordan det går med de tidligere prioriteringer og mål; kritiserer det forhold, at der fra det ene år til det andet ikke fokuseres tilstrækkeligt på, hvad der er blevet gjort i forhold til disse, og hvordan dette skal afspejles i de følgende år;

18.

glæder sig over en vis forbedring af aktivitetserklæringerne, der fremlægges sammen med FBF som begrundelse for ansøgningerne om budgetmidler; beklager imidlertid, at oplysningerne ikke altid har den fornødne kvalitet til at begrunde f.eks. en budgetforhøjelse, og beklager ligeledes, at budgetmyndigheden ikke reelt har fundet det på sin plads at belønne »gode resultater« og omvendt at fastholde eller endda reducere budgetterne for de afdelinger, der fremlægger utilstrækkelige resultater;

19.

mener ligeledes, at de langsigtede mål og planer, dvs. FFR og de femårige strategiske mål samt APS, skal forklares bedre og kædes sammen med de enkelte GD’ers og tjenestegrenes arbejde, da dette er vigtigt for at motivere medarbejderne og give dem en følelse af, at de er en del af og som helhed bidrager til de overordnede mål for organisationen; opfordrer derfor Kommissionen til mere klart at kæde de positive og negative prioriteringer i de årlige forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter sammen med de overordnede flerårige og strategiske mål;

20.

mener ligeledes, at disse strategiske mål i det store og hele desværre ikke er omfattet af nogen reel statusevaluering; mener, at man f.eks. kunne foretage en midtvejsevaluering af, hvorvidt de strategiske mål er opfyldt, og at de enkelte GD’er kan komme med bidrag til denne proces ved at fortælle, hvilke foranstaltninger der er gennemført, hvilke ressourcer der er blevet anvendt, og hvordan dette har bidraget til at opfylde de overordnede mål; understreger, at man, hvis man ønsker at opnå dette på en praktisk måde, ligeledes er nødt til så vidt muligt at definere mål og indikatorer til måling af resultaterne i denne strategiske sammenhæng;

21.

understreger, at et sådant engagement i sidste ende også er nøglen til en forsvarlig ressourceforvaltning på de operationelle niveauer og f.eks. også et vigtigt led i bestræbelser på at motivere enhederne til at indføre en effektiv arbejdspraksis, finde besparelser, hvor dette er muligt, samarbejde med andre afdelinger osv.;

22.

mener, at ABB-ABM bør udvikles på en sådan måde, at der bliver mulighed for større gennemsigtighed og klarhed vedrørende ansvarsfordelingen mellem centrale og decentrale funktioner i Kommissionen, og, hvilket er vigtigt, at der kan gives en klar indikation af antallet af og udgifterne til personale/ressourcer, som anvendes til administrative støtte- og koordineringsfunktioner, herunder støtte til selve ABB-ABM-cyklussen, således at der kan findes den rette balance mellem en centraliseret og decentraliseret metode;

23.

anmoder Kommissionen om at sikre en bedre integration og strømlining af SPP-ABM-cyklussen, således at det bliver muligt at tage hensyn til de faktiske resultater af gennemførelsen af politikker og aktiviteter i forbindelse med tildelingen af menneskelige og økonomiske ressourcer; understreger, at dette også bør føre til identifikation af eventuelle »negative prioriteringer«;

24.

mener, at der bør lægges mere vægt på at gøre den årlige politikstrategi til en proces, som systematisk tager tidligere års resultater i betragtning og dermed også er med til at mindske den administrative byrde for Kommissionen;

25.

understreger, at der også bør foretages forenklinger og forbedringer af præsentationen af indholdet af de centrale SPP-ABM-dokumenter, som f.eks. Kommissionens årlige aktivitetsberetninger og sammenfattende beretning, således at de bringes i bedre overensstemmelse med budget- og dechargemyndighedens behov;

26.

understreger, at denne ændring ikke må føre til en forøget administrativ arbejdsbyrde; beder derfor Kommissionen om at foretage en detaljeret analyse af de administrative omkostninger ved SPP-ABM-cyklussen for at identificere mulige administrative forenklinger og ligeledes føre nøje tilsyn med, at tildelingen af menneskelige ressourcer er hensigtsmæssig, navnlig til programmerings- og budgetlægningsaktiviteter;

27.

anmoder Kommissionen om inden Parlamentets førstebehandling af 2010-budgettet at aflægge beretning til Parlamentet om resultaterne af disse analyser i sin kommende screeningrapport og om de foranstaltninger, der er gennemført, og fremskridtene med hensyn til anmodningerne i denne beslutning;

28.

mener, at der bør lægges mere vægt på at fastsætte kvalitetskriterier, som resultatoplysningerne bør overholde;

29.

beder endvidere Kommissionen om at holde Parlamentet underrettet om de foranstaltninger, der indføres for at vurdere og forbedre den organisatoriske effektivitet, navnlig vedrørende fordelingen af administrative støtte- og koordineringsfunktioner mellem centrale og operationelle niveauer inden for Kommissionen;

30.

understreger, at der bør være en tydeligere sammenhæng mellem de årlige aktivitetsrapporter, APS og Kommissionens FBF, og at sammenhængen mellem programmerings- og budgetlægningsaktiviteterne bør fremmes i et flerårigt perspektiv gennem en bedre forbindelse mellem FFR, Kommissionens strategiplan og APS;

31.

mener, at disse forbedringer vil gøre ABB-ABM til et effektivt instrument til indførelse af et resultatorienteret budget og fremme af en kultur præget af ansvar og ansvarliggørelse i Kommissionen;

32.

mener, at det bør vurdere, hvordan resultatoplysningerne fra SPP-ABM-dokumenterne bruges for at styrke dialogen med Kommissionen;

33.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.