6.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 117/79

A.

der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort ovennævnte meddelelse baseret på resultaterne af forhandlingerne med medlemsstaterne om de nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer,

B.

der henviser til, at Fællesskabet i henhold til EF-traktatens artikel 158 for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed stræber efter at reducere forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter,

C.

der henviser til, at de seneste to udvidelser af Den Europæiske Union i betydelig grad har øget de regionale forskelle i Fællesskabet, hvilket der må tages behørigt hånd om for at fremme en harmonisk, velafbalanceret og bæredygtig udvikling,

D.

der henviser til, at det i de seneste betænkninger om samhørighed fremhæves, at tendensen går i retning af en forværring af de territoriale forskelle mellem EU's regioner og delregioner, og at disse forskelle er kendetegnet ved fænomener som territorial isolering, der har resulteret i en vis form for ghettodannelse, og vedvarende tilbagegang i nogle afsidesliggende landdistrikter, der har landbrug som hovederhverv,

E.

der henviser til, at Rådet i oktober 2006 vedtog ovennævnte strategiske retningslinjer for samhørighed som en vejledende ramme for medlemsstaterne som led i forberedelsen af de nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer for perioden 2007-2013,

F.

der henviser til, at disse strategiske retningslinjer som sine tre prioriterede mål tager sigte på at gøre Europa og dets regioner til et mere attraktivt område at investere og arbejde i ved hjælp af øget viden og innovation med henblik på at skabe vækst og flere og bedre job,

G.

der henviser til, at man ved at omsætte disse prioriterede mål i operationelle programmer skulle sætte regionerne i stand til dels at imødegå udfordringerne som følge af globalisering og strukturelle, demografiske og klimamæssige forandringer, dels at styrke bæredygtig udvikling,

H.

der henviser til, at der er betydelige forskelle i de måder, hvorpå medlemsstaterne hver især har gennemført ovennævnte prioriteringer i deres respektive operationelle programmer afhængigt af, hvilket mål for regional udvikling, konvergens eller regional konkurrenceevne og beskæftigelse de enkelte regioner henhører under,

I.

der henviser til, at de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union før den 1. maj 2004, i henhold til den generelle forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden skal øremærke 60 % af de samlede midler til konvergensmålet og 75 % af midlerne afsat til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse til Lissabonrelaterede indsatsområder, og at de medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004 eller senere blev tilrådet at følge samme strategi,

J.

der henviser til, at bæredygtighed, forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling, god forvaltningspraksis og anvendelse af partnerskabsprincippet kædet sammen med en stærk institutionel og administrativ kapacitet er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken,

K.

der henviser til, at samhørighedspolitikken skal være tilstrækkelig slagkraftig og fleksibel til, at den kan spille en vigtig rolle i Unionens indsats for at modvirke konsekvenserne af den nuværende globale økonomiske krise,

1.

anerkender medlemsstaternes indsats for at inddrage de tre prioriteringer i de strategiske retningslinjer for samhørighed, der svarer til målene i Lissabondagsordenen, i deres operationelle programmer;

2.

konstaterer, at den nye programmeringsperiode er kommet temmelig langsomt fra start i mange medlemsstater, hvilket vil kunne bringe en effektiv anvendelse af midlerne i fare; har imidlertid tillid til, at forpligtelser indgået under forhandlings- og godkendelsesprocessen for de operationelle programmer vil blive respekteret til gavn for regionerne og Unionen som helhed;

3.

tager til efterretning, at medlemsstaterne er fast besluttet på at beskæftige sig med de specifikke territoriale behov som følge af landenes respektive geografiske placering og økonomiske og institutionelle udvikling ved at fastlægge strategier, der tager sigte på at mindske eventuelle skævheder i og mellem regionerne; henviser i den forbindelse til de foranstaltninger, medlemsstaterne har foreslået for at imødegå de særlige udviklingsmæssige udfordringer, som regioner med specifikke geografiske kendetegn står over for, f.eks. bjergregioner, øer, regioner i den yderste periferi, afsidesliggende grænsebyer, regioner truet af affolkning og grænseregioner; gentager, at en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig udvikling samt mindskelse af de regionale forskelle fortsat er de vigtigste mål for EU's regionalpolitik;

4.

beklager, at principperne om bæredygtighed, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling samt partnerskab ikke i tilstrækkelig grad er blevet bragt i anvendelse og dokumenteret i mange af de nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer; stiller sig kritisk over for det faktum, at Kommissionen til trods herfor har godkendt operationelle programmer med disse mangler og har undladt at stille krav til de pågældende medlemsstater og regioner om forbedringer;

5.

understreger, at de hidtidige erfaringer har vist, at konvergens mellem landene kan skjule en voksende kløft mellem regionerne indbyrdes og inden for de enkelte regioner; påpeger endvidere, at disse regionale og lokale forskelle kan observeres på en række områder, f.eks. inden for beskæftigelse, produktivitet, indkomst, uddannelsesniveau og innovationskapacitet; understreger, at samhørighedens territoriale dimension har stor betydning for overvindelsen af disse problemer;

6.

glæder sig over de nationale myndigheders bestræbelser på at sikre, at den gennemsnitlige tildeling af midler til gennemførelse af Lissabondagsordenen tegner sig for 65 % af de disponible midler i konvergensregionerne og 82 % i de regioner, der er omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket faktisk overstiger det, der oprindelig var anmodet om;

7.

er overbevist om, at der er behov for meget større investeringer på dette område; mener i lyset af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strukturfondene, at der skal fastsættes strengere EU-retningslinjer og afsættes yderligere økonomiske ressourcer med henblik på at forfølge disse mål og navnlig, at der bør stilles krav om, at mindst 5 % af strukturfondsmidlerne bliver brugt på en forbedring af energieffektiviteten i eksisterende boliger; opfordrer i den henseende Kommissionen til at følge op på konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 9. og 10. oktober 2008 om energieffektivitet; fremhæver den nøglerolle og det udviklingspotentiale, som vedvarende energi har for EU-regionerne, både med hensyn til at skabe arbejdspladser og fremme bæredygtig, lokal udvikling;

8.

opmuntrer regionerne i deres bestræbelser på at opfylde Lissabonmålene ved i fuldt omfang og effektivt at gennemføre deres operationelle programmer; opfordrer endvidere Kommissionen til at føre nøje kontrol med denne gennemførelse for at sikre, at målene omsættes i praksis, og til at holde Parlamentet underrettet om eventuelle problemer;

9.

mener, at de økonomiske ressourcer, der er øremærket til de transeuropæiske energinet, er utilstrækkelige, eftersom disse net er vitale for den fulde gennemførelse af det indre energimarked;

10.

henviser til den vigtige rolle, som små virksomheder og mikrovirksomheder, især håndværksvirksomheder, spiller for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed på grund af det betydningsfulde bidrag, de yder til vækst og beskæftigelse; opfordrer derfor til, at der føres en aktiv politik med sigte på at støtte alle former for innovation i disse virksomheder, og henstiller indtrængende til Kommissionen at skabe muligheder for gensidigt samarbejde mellem virksomheder, den offentlige sektor, skoler og universiteter for således at skabe regionale innovationsklynger i Lissabonstrategiens ånd;

11.

glæder sig over, at alle medlemsstaterne har afsat en betydelig andel af deres samlede finansielle midler til investeringer i forskning, udvikling og innovation, i udvikling af en videnbaseret servicesektor og i fremme af iværksætteri og erhvervsstøtte samt i støtte til virksomheder og arbejdstagere med henblik på tilpasning til nye vilkår; konstaterer, at det for de fleste af Unionens konvergensregioner fortsat er et betydeligt problem at sikre adgangen til og fra disse, eftersom de står over for en mangelfuld transportinfrastruktur;

12.

mener, at industripolitik skal støttes ved hjælp af strukturfondene for at øge medlemsstaternes og Unionens konkurrenceevne; kan derfor kun tilslutte sig, at samhørighedspolitikken prioriterer frigørelse af forretningsmæssigt potentiale, navnlig i små og mellemstore virksomheder;

13.

påskønner medlemsstaternes indsats for at prioritere investeringer med sigte på at fremme arbejdstagernes deltagelse, sikre lige muligheder og følgelig bakke op om initiativerne under ESF og Progress-programmet (2007-2013), som har til formål at bidrage til afskaffelse af forskelsbehandling og forbedring af kvinders situation på arbejdsmarkedet; påskønner endvidere medlemsstaternes foranstaltninger med sigte på at forbedre færdigheder og bekæmpe fattigdom og social udstødelse i deres programmer finansieret af ESF; understreger, at det er vigtigt og nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at støtte beskæftigelsen på grund af den voksende økonomiske krise, og at der især bør tages hensyn til handicappedes og ældres særlige behov på alle stadier af gennemførelsen og evalueringen af samhørighedspolitikken;

14.

støtter »partnerskabsprincippet«, som indgår i Kommissionens samhørighedspolitik, og opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og nationale kvindeorganisationer i forhandlinger og gennemførelse;

15.

mener, at der i alle operationelle programmer bør medtages foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme energieffektiviteten, og påskønner medlemsstaternes vilje til at ville tage disse spørgsmål op, hvilket kommer til udtryk ved, at de har afsat ca. en tredjedel af det samlede budget for samhørighedspolitikken hertil; er dog af den opfattelse, at de midler, der helt konkret er afsat til bekæmpelse af klimaforandringer og fremme af energieffektiviteten, er utilstrækkelige til at dække det reelle behov;

16.

mener, at udviklingen af konkurrenceevnecentre under strukturfondene er af afgørende betydning, eftersom de giver et betydeligt potentiale for at skabe vellønnede job og vækst, men også fordi de mindsker presset på de store bysamfund; glæder sig i denne forbindelse over Urban-programmets fortsættelse, idet det anses for nødvendigt at revitalisere byområder og rehabilitere aldrende byinfrastrukturer;

17.

understreger, at medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til strukturfondsforordningerne skal sikre fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af kønsaspektet i disse fondes forskellige gennemførelsesfaser;

18.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at orientere borgerne, de lokale myndigheder samt ngo'er og kvindeorganisationer om finansieringsmuligheder, navnlig hvad angår særprogrammer, mulighed for samfinansiering over strukturfondene, samfinansieringsregler og regler for godtgørelse, samt oplyse om, hvor man kan finde forslagsindkaldelser inden for rammerne af programmeringsperioden 2007-2013;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uforholdsmæssigt store administrative hindringer ikke afholder ngo'er fra at ansøge om projektfinansiering, navnlig hvad angår projekter, der støtter kvinder, som er dårligt stillet rent økonomisk, indvandrerkvinder, kvinder tilhørende etniske mindretal, handicappede kvinder, kvinder med ansvar for personer, der ikke kan klare sig selv, og kvinder, der er ofre for vold eller tortur;

20.

konstaterer, at der er en markant forskel mellem den måde, hvorpå EU-15 medlemsstaterne og EU-12 medlemsstaterne øremærker ressourcer til miljøbeskyttelsesområdet, og anerkender, at de nye medlemsstater har behov for at afsætte betydeligt større beløb for at nå Unionens mål på områderne miljø, klima og biodiversitet som fastlagt i gældende fællesskabsret;

21.

understreger vigtigheden af at styrke samarbejdskapaciteten og den reelle absorption af de til rådighed værende fonde ved at tage alle eksisterende muligheder i brug, herunder udveksling af bedste praksis, informationskampagner, fælles aktioner, udveksling af ny teknologi og udvikling af partnerskaber, eftersom dette vil bidrage til en effektiv gennemførelse af de igangværende samarbejdsprogrammer og navnlig en øget absorptionskapacitet i de nye medlemsstater;

22.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne i økonomiske kriseperioder bør udnytte ideen om at opnå synergier mellem miljøbeskyttelse og jobskabelse som anført i Fællesskabets strategiske retningslinjer om samhørighed og afsætte flere ressourcer til projekter, der fremmer grøn økonomi, grønne job og grøn innovation;

23.

mener, at forvaltningssystemer med flere niveauer og partnerskabsprincippet er vigtige elementer som led i de operationelle programmers berettigelse, gennemsigtighed og effektivitet i programmeringsfasen og i særdeleshed i gennemførelsesfasen; glæder sig derfor over, at samtlige medlemsstater i tråd med deres specifikke institutionelle rammer og traditioner har gjort en indsats for at styrke partnerskabsprincippet i deres programmer for indeværende periode, jf. artikel 11 i den generelle forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden; anbefaler især de nye medlemsstater, som har beskeden erfaring i opbygning af effektive partnerskaber, at gøre en vedvarende indsats for at styrke partnerskabs- og gennemsigtighedsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af de operationelle programmer;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at undgå unødig forsinkelse i godtgørelsen af omkostninger til afsluttede projekter, idet det bemærkes, at insolvens som følge af en sådan praksis ofte hindrer modtagerne – hovedsageligt lokale myndigheder og almennyttige organisationer – i at iværksætte yderligere aktiviteter, som er specifikke inden for deres indsatsområde;

25.

påpeger, at forsinkelser i gennemførelsen af strukturpolitikken delvis skyldes alt for ufleksible procedurer, og at disse procedurer derfor må strømlines gennem indførelse af en klar opdeling af ansvarsområder og kompetencer mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at arbejde nært sammen med de regionale og lokale myndigheder allerede i de nationale strategiske referencerammers planlægningsfase for dermed at sikre en optimal gennemførelse af de nationale strategier og leve fuldt og helt op til idealerne bag forvaltningssystemer med flere niveauer;

27.

understreger, at det er nødvendigt at fremme samarbejdet mellem den private og offentlige sektor i form af offentlig-private partnerskaber for således at gøre det muligt at gennemføre mange nøgleprojekter, der kan øge investeringernes effekt;

28.

konstaterer, at der er behov for en evaluering af, i hvilket omfang der er tale om koordinering og komplementaritet mellem strukturfondsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter; bemærker, at erfaringer på stedet viser, at synergierne mellem de to programmer ikke udnyttes i tilstrækkelig grad;

29.

påskønner den øgede forståelse for, at det er vigtigt at styrke den institutionelle og administrative kapacitet af hensyn til en effektiv gennemførelse af offentlige politikker og forvaltningen af EU's midler; opfordrer til, at der udfoldes ihærdige bestræbelser i alle konvergensregioner på at styrke den institutionelle kapacitet og øge de offentlige myndigheders professionalisme;

30.

understreger behovet for også at rette samhørighedspolitikkens fokus mod landdistrikterne, eftersom territorial samhørighed kun kan opnås ved at skabe en balance mellem land og by;

31.

glæder sig i særdeleshed over, at de nye medlemsstater har integreret resultaterne af fællesskabsinitiativerne Urban og Equal i de operationelle programmer for perioden 2007-2013; anerkender medlemsstaternes indsats for at iværksætte integrerede planer for bæredygtig udvikling i byområder, da både større og mindre byer huser industrier, som skaber økonomisk vækst og arbejdspladser; mener endvidere, at det fulde potentiale som led i programmerne for europæisk territorialt samarbejde og Jessica-, Jaspers-, Jeremie- og Jasmine-instrumenterne bør udnyttes for således at sætte skub i udviklingen og opnå større vækstrater;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til konsekvenserne for kvinder samt til ligestillingsaspektet i forbindelse med alle strukturfondsprojekter;

33.

mener ikke, at der kan foretages en værdimæssig vurdering af den måde, hvorpå medlemsstaterne har besluttet sig for at gennemføre rammen i de strategiske samhørighedsretningslinjer i deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer; glæder sig over, at alle medlemsstater på alle stadier har gjort en betydelig indsats for at opfylde de samhørighedspolitiske prioriteringer inden for rammerne af deres specifikke behov og begrænsninger;

34.

mener, at gennemsigtighed i tildelingen af midler og en administrativ forenkling, som gør det lettere for potentielle modtagere af strukturfondsmidler at få adgang til information, er vigtige forudsætninger for opnåelse af samhørighedspolitikkens overordnede målsætninger;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke de procedurer, de indfører, for at sikre, at der anvendes en fuldt funktionsdygtig, integreret strategi for gennemførelse af samhørighedspolitikken, og at der således tages behørigt hensyn til alle aspekter af ethvert specifikt operationelt program;

36.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at sikre, at medlemsstaterne anvender effektive kontrolsystemer for at muliggøre anvendelsen af princippet om en forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med Fællesskabets midler;

37.

fastslår, at den nuværende globale økonomiske krise har skabt en ny situation i alle medlemsstater, som kræver en revurdering og eventuel tilpasning af prioriteringerne på investeringsområdet; glæder sig over Kommissionens ovennævnte forslag om ændring af forskellige forordninger for at opfylde Unionens behov under disse exceptionelle omstændigheder og gentager, at det fortsat er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken spiller en central rolle for et økonomisk opsving på hele Unionens område; tager derfor konsekvent afstand fra ethvert forsøg på at renationalisere denne politik;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.