18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/16

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Anden strategiske energiredegørelse - EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet« (KOM(2008)0781) (»meddelelsen om den anden strategiske energiredegørelse«),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 13. november 2008»Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden og konkurrenceevnen« (KOM(2008)0782),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2008 om gennemførelse af programmet vedrørende de transeuropæiske net på energiområdet i perioden 2002-2006 (KOM(2008)0770),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 om Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (KOM(2008)0769),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv af 13. november 2008 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 %« (KOM(2008)0772),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (omarbejdet) (KOM(2008)0778,

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (KOM(2008)0779),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 26. november 2008 til Rådets direktiv (Euratom) om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed (KOM(2008)0790),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Der kan spares mere energi i Europa ved kombineret kraftvarmeproduktion« (KOM(2008)0771),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Offshore-vindkraft: Nødvendig indsats for opfyldelse af de energipolitiske mål for 2020 og derefter« (KOM(2008)0768),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Ajourføring af det vejledende kerneenergiprogram i forbindelse med den anden strategiske energiredegørelse« (KOM(2008)0776),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007»Begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - Vejen frem for 2020 og derefter« (KOM(2007)0002);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008»To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 23. januar 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om »En europæisk økonomisk genopretningsplan« (KOM(2008)0800);

—

der henviser til sin holdning af 4. april 2006 om Rådets fælles holdning vedrørende vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (1),

—

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom – 50 års europæisk nuklear politik (2),

—

der henviser til sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa (3),

—

der henviser til sin beslutning af 26. september 2007»Udenrigspolitik på energiområdet« (4),

—

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om konventionelle energikilder og energiteknologi (5),

—

der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (6),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (7),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU (8),

—

der henviser til sin holdning af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (9),

—

der henviser til sin holdning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (10),

—

der henviser til sin holdning af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (11),

—

der henviser til sin holdning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (12),

—

der henviser til sin udtalelse af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (13),

—

der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (14),

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007;

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 13. og 14. marts 2008,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. oktober 2008,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0013/2009),

A.

der henviser til, at sigtet med enhver europæisk energipolitik bør bestå i at forfølge tre principielle og ligeværdige mål: forsyningssikkerhed og solidaritet mellem medlemsstaterne, bekæmpelse af klimaændringer, herunder en konsekvent forpligtelse til at gennemføre EU's egne mål, samt konkurrenceevne,

B.

der henviser til, at et fuldstændigt paradigmeskift i EU's energipolitik er en forudsætning for at nå de tre ovennævnte mål, samtidig med at der tages hensyn til sociale, miljømæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold,

C.

der henviser til, at EU's afhængighed af konventionelle energikilder og af et begrænset antal energiproducenter udgør en alvorlig risiko for stabiliteten, velstanden og energiforsyningssikkerheden,

D.

der henviser til, at øget energieffektivitet bør spille en afgørende rolle ved begrænsningen af afhængigheden af import af energi, en forbedring af konkurrenceevnen og bekæmpelsen af klimaændringer,

E.

der henviser til, at EU's efterspørgsel efter energi er stigende i de fleste sektorer, samtidig med at potentialet for energieffektivitet i vidt omfang ikke udnyttes,

F.

der henviser til, at EU i dag importerer 50 % af den energi, der forbruges, og at denne andel forventes at stige til 70 % i 2030,

G.

der henviser til, at de risici, som truer forsyningssikkerheden i EU, øges af den manglende vision om en økonomi baseret på en forsigtig omgang med energiressourcerne på energiområdet og for små investeringer, især på lokalt og regionalt niveau, hvad der inden for alle energisektorer og energirelaterede sektorer indebærer, at kapaciteten er overbelastet eller ligefrem utilstrækkelig, og at det derfor er nødvendigt at renovere elektricitetsværkerne med investeringer, som skønnes at andrage 900 mia. EUR,

H.

der henviser til, at de faldende olie- og gaspriser har en negativ virkning på de planlagte investeringer, hvilket gør det nødvendigt at støtte alle større infrastrukturprojekter, der bidrager til import af betydelige mængder gas til Europa, at gøre energikilderne og transportvejene mere alsidige og at forebygge transitrisici,

I.

der henviser til, at den nuværende økonomiske krise er en yderligere hæmsko for investeringerne i energiinfrastrukturer,

J.

der henviser til, at selv om der i Kommissionens scenarie forudsættes en faldende efterspørgsel efter konventionel energi i de næste 20 år, skal EU nødvendigvis støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur; der henviser til, at dette vil sikre en sikker overgang til det nye europæiske energisystem, som forventes at være på plads i 2020,

K.

der henviser til, at EU fra og med 2030 bliver nødt til at have udviklet og planlagt nye konkurrencedygtige og bæredygtige energiteknologier med en lav udledning af kulstof, og samtidig skal have reduceret sit energiforbrug betydeligt for at afhjælpe den store risiko for energimangel på verdensplan,

L.

der henviser til, at EU er nødt til omgående at gennemføre store investeringer i nettene og det indre energimarked, og at der bør tilskyndes til en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet,

M.

der henviser til, at energisektoren og investeringer i energiinfrastrukturen har behov for stabile lovgivningsmæssige rammer og et tættere samarbejde mellem de nationale myndigheder,

N.

der henviser til, at det er vigtigt at udvikle energinet for at forbedre forsyningssikkerheden, som skal have en central plads i de europæiske energipolitiske prioriteter,

O.

der henviser til, at der er behov for stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for el- og gassektoren, hvilket gør det nødvendigt at tillægge Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (Agenturet) betydelige beføjelser med henblik på at bidrage til harmonisering af nationale regler og til at forebygge den usikkerhed, der kan opstå i forbindelse med komitologiproceduren,

P.

der henviser til, at for at bidrage til målene for forsyningssikkerhed skal de konventionelle nationale energikilder i EU udnyttes i de medlemsstater, hvor der er adgang til dem, i overensstemmelse med den nationale miljølovgivning og Fællesskabets miljølovgivning,

1.

opfordrer medlemsstaterne til at betragte denne strategiske energiredegørelse som et udgangspunkt for vedtagelsen af en europæisk energipolitik og fastsættelsen af en ambitiøs handlingsplan for 2010-2012;

2.

bekræfter de tre mål, der er fastsat for 2020, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne med 20 %, og 30 % i forbindelse med en international aftale, at reducere energiforbruget med mindst 20 % og nå op på en andel på mindst 20 % af vedvarende energikilder i det endelige forbrug; opfordrer EU og medlemsstaterne til at blive den mest energieffektive økonomi med henblik på at bidrage aktivt til at nå klimamålet på 2° C; opfordrer EU og medlemsstaterne til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 80 % inden 2050; opfordrer Kommissionen til at udarbejde mulige scenarier i samarbejde med alle de berørte parter og påvise muligheder for at nå disse mål og gøre rede for de tilgrundliggende tekniske og økonomiske hypoteser;

3.

er overbevist om, at en begrænsning af energiforbruget er en absolut prioritering for at sikre bæredygtig udvikling, innovation, beskæftigelse og opfyldelse af målene om konkurrenceevne, ligesom det er en meget effektiv og billig forbedring af energisikkerheden;

4.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre målet om energibesparelse på 20 % i 2020 bindende for medlemsstaterne og til at foreslå og gennemføre bæredygtige foranstaltninger med henblik på at sikre deres gennemførelse;

5.

opfordrer EU og medlemsstaterne til som mål at vedtage en forbedring på 35 % i energieffektiviteten og en stigning på 60 % i andelen af vedvarende energi i 2050;

6.

opfordrer Kommissionen til at støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur og vedvarende energiteknologier med henblik på at afhjælpe de faldende olie- og gaspriser, som har en negativ virkning på de planlagte investeringer;

7.

opfordrer, i betragtning af de voksende risici, som Den Europæiske Union løber, for så vidt angår energiforsyningssikkerheden, medlemsstaterne til at tale med én stemme; bemærker, at deres nuværende praksis er i direkte modstrid med dette mål; mener, at det er uomgængeligt af hensyn til for forsyningssikkerheden, solidariteten og effektiviteten af forhandlingerne om fastsættelse af en international retlig ramme, at Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at udarbejde en europæisk energipolitik, som tager behørigt hensyn til EU's og medlemsstaternes forskellige kompetenceområder: internationale forbindelser, energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, yderligere udvikling af det indre marked, indgåelse af internationale aftaler, fremtidsscenarier og dialog med producenterne og transitlandene samt forskning i energi og diversificering af energiforsyningen;

8.

opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at EU kan tale med én stemme over for producenter fra tredjelande ved at udvikle en gensidigt fordelagtig indbyrdes afhængighed og ved at styrke EU-virksomhedernes position på markedet i forhold til statsejede virksomheder i tredjelande;

9.

understreger behovet for at opnå energisolidaritet på europæisk, regionalt og bilateralt plan; mener, at en trussel mod energiforsyningen i en enkelt medlemsstat berører EU som helhed;

10.

understreger betydningen af lokale initiativer til bekæmpelse af klimaændringer; støtter foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder, f.eks. de finansieringsprogrammer, der henhører under samhørighedspolitikken, grønne afgifter og borgmesteraftalens bidrag til udbredelse af bedste praksis, og støtter i den forbindelse idéen om en »ø-pagt« om formidling af bedste praksis og udvikling af lokalsamfund og byer, som er meget energieffektive og anvender vedvarende energikilder;

11.

mener, at en hensigtsmæssig europæisk energipolitik skal tage udgangspunkt i et afbalanceret energimix, som er baseret på anvendelsen af ikke-kulstofholdige energiressourcer og fossile brændstoffer med den laveste kulstofudledning og på nye teknologier, der reducerer drivhusgasemissionerne fra faste fossile brændstoffer betydeligt;

12.

mener, at medlemsstaterne bør formulere nationale strategier for at tage spørgsmålet om energifattigdom op på deres territorier;

13.

mener, at den opgavefordeling mellem virksomheder og politiske beslutningstagere, hvorved virksomheder tager ansvar for forsyningssikkerheden, har bevist sin værdi og derfor i princippet bør opretholdes; opfordrer de politiske beslutningstagere til i betragtning af det stadig mere komplekse globale miljø fremover at vedtage flere ledsagende foranstaltninger til virksomhedernes aktiviteter;

14.

minder om medlemsstaternes tilsagn i forbindelse med undertegnelsen af Lissabontraktaten om at bekæmpe klimaændringer og udvise solidaritet i perioder med energikrise;

15.

mener, at ratificeringen af Lissabontraktaten vil styrke alle bestræbelser på at udvikle en fælles europæisk energipolitik yderligere;

16.

bifalder handlingsplanen for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet i EU;

17.

bemærker, at der er tale om en meget væsentlig forsinkelse i realiseringen af de prioriterede energitransportnet af interesse for Fællesskabet; understreger, at det lave investeringsniveau udgør en hæmsko for et velfungerende indre marked og er skyld i en stor belastning eller endog utilstrækkelig kapacitet inden for alle energisektorer; påpeger endvidere, at erhvervslivet kun er delvis ansvarligt for dette, og opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage befolkningen, navnlig ved at informere den bedre om behovet for ny infrastruktur og produktionsprojekter; opfordrer derfor de nationale energimyndigheder til at gøre brug af alle deres muligheder inden for deres ansvarsområde for at fremskynde investeringerne;

18.

bemærker, at den nye bølge af investeringer skal være fremadrettet for at kunne tage hensyn til de ændringer, der optræder i forbindelse med forbruget og produktionen af energi, og at der til de decentraliserede energisystemer skal være et stort antal vedvarende energikilder til rådighed;

19.

påpeger, at Det Europæiske Råd har fastsat et mål på 10 % for sammenkobling af gas- og elektricitetskapaciteten mellem medlemsstaterne;

20.

bifalder forslaget om at øge den europæiske finansiering for at tilskynde til investeringer i nettene; bemærker med interesse Kommissionens forslag om - som led i den økonomiske genopretningsplan for 2008 - at bevilge 5 mia. EUR af de uudnyttede midler fra 2008/2009, særlig til nye energiforbindelser; anmoder om, at Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende den endelige liste over projekter; mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør spille en mere fremtrædende rolle i tilvejebringelsen af finansiering til energieffektivitet, vedvarende energi og forsknings- og udviklingsprojekter (F&U);

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde aktivt for at øge antallet af operatører på energimarkedet og til navnlig at vedtage foranstaltninger til fremme af små og mellemstore virksomheders (SMV'er) energiproduktion og deres markedsadgang;

22.

fremhæver betydningen af en sammenkobling af gas- og elnet gennem Central- og Sydøsteuropa og efter en nord-syd-akse, og minder om, at nettene i Østersøområdet i endnu højere grad bør udvikles og integreres i det vesteuropæiske net; understreger behovet for at lægge særlig vægt på udarbejdelsen af en sammenkoblingsplan for Østersølandene i 2009, der omfatter gas, elektricitet og lagring; støtter endvidere sammenkoblinger med øer og fjerntliggende og isolerede områder i EU;

23.

opfordrer af samme grund indtrængende til, at der foretages sammenkoblinger med det sydvestlige Europa, især mellem Den Iberiske Halvø og det nordlige Frankrig;

24.

minder om, at der allerede eksisterer grænseoverskridende forbindelser mellem forskellige lande; påpeger, at regionale initiativer såsom Det Pentalaterale Energiforum har foreslået anvendelige praktiske løsninger, som øger integrationen på det indre marked; opfordrer de ansvarlige for disse initiativer til at gå videre med deres positive indsats;

25.

opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af sammenkobling og udvikling af elnet med henblik på den bedst mulige integration og afbalancering af den svingende produktion af bæredygtig energi on- og offshore;

26.

glæder sig over forslaget om at fremlægge en plan om et offshorenet i Nordsøen med henblik på at udnytte det enorme vindenergipotentiale; glæder sig også over oprettelsen af et europæisk supernet ved at knytte netinfrastrukturerne i Nordsøen, Middelhavet og det baltiske område sammen;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende regler og give mulighed for lige adgang til ny infrastruktur, f.eks. Nordsønettet, uden forskelsbehandling;

28.

mener, at EU så hurtigt og omfattende som muligt bør fortsætte arbejdet med at øge diversificeringen af energikilderne og forsyningssikkerheden; opfordrer Kommissionen og det tjekkiske formandskab til at præsentere en ny omfattende og langsigtet plan for diversificering for det kommende Europæiske Råd;

29.

støtter projekter med henblik på en diversificering af forsyningskilderne og -vejene, især udviklingen af en sydlig gaskorridor, herunder Nabuccoprojektet, gasledningen mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien (TGI) og South Streamprojektet; understreger behovet for at samarbejde med de berørte lande, især i området omkring Det Kaspiske Hav; mener, at det er af stor betydning, at forsyninger fra andre lande i området såsom Usbekistan og Iran på lang sigt kan udgøre en yderligere væsentlig forsyningskilde for EU, når de politiske forhold gør det muligt;

30.

går desuden ind for Medgaz-projektet med fuld sammenkobling af Algeriet-Spanien-Frankrig og det europæiske kontinent, der af Kommissionen betragtes som et projekt af europæisk interesse i prioriteringsplanen for sammenkoblinger med henblik på yderligere at differentiere indgangsvejene for gas til Europa;

31.

anbefaler i betragtning af nedgangen i den nationale naturgasproduktion og ændringen i energimixet i mange medlemsstater, at alle nuværende planlagte naturgas- og elinfrastrukturprojekter gennemføres hurtigt med henblik på at sikre, at efterspørgslen stadig kan imødekommes i fremtiden;

32.

mener, at forbindelserne og partnerskaber med de vigtigste energileverandører, transitlande og forbrugerlande er vigtige og skal udvides; påpeger dog, at en udvidelse af disse forbindelser og partnerskaber under ingen omstændigheder må ske på bekostning af EU's grundlæggende værdier, navnlig respekten for menneskerettighederne; understreger i denne henseende, at bestræbelserne på at udvikle tillid og knytte dybere og juridisk bindende bånd mellem EU og producent- og transitlande bør gå hånd i hånd med fremme af og respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten; kræver, at der udarbejdes og vedtages politikker og konkrete foranstaltninger med disse formål for øje;

33.

kræver i denne forbindelse, at der indgås en trepartsaftale mellem EU, Rusland og Ukraine om transit af gas fra Rusland til EU med henblik på at garantere forsyningssikkerheden i de kommende år;

34.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at nå frem til en løsning på de hidtil ubesvarede spørgsmål vedrørende vilkårene for transit af naturgas gennem Tyrkiet via Nabucco-gasledningen;

35.

mener, at samtlige medlemsstater bør have tilstrækkelig kapacitet til flydende naturgas (LNG) bestående af likvefaktionsfaciliteter i producentlandene og LNG-terminaler og forgasningsanlæg om bord på skibe i EU, til rådighed enten direkte eller gennem andre medlemsstater i kraft af en solidaritetsordning; mener, at nye LNG-terminaler bør anses for at være af europæisk interesse på grund af deres betydelige bidrag til diversificeringen af forsyningsvejene;

36.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte investeringer i indførelsen af strategiske gaslagre som et vigtigt led i den europæiske energiforsyningssikkerhed;

37.

mener, at olieraffineringskapaciteten er endnu en vigtig faktor, når det gælder om at garantere EU's energiforsyningssikkerhed; anser det derfor for vigtigt at skabe større åbenhed om balancen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter raffineringskapacitet til dækning af EU's behov, idet der navnlig tages hensyn til uroen omkring den fremtidige potentielle adgang til dieselolie;

38.

opfordrer i overensstemmelse med princippet om europæisk energisolidaritet til at sikre energiforsyningssikkerheden i Østersøområdet i forbindelse med lavkonjunktur;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategiske retningslinjer og tilskynde det private erhvervsliv til at deltage i gennemførelsen af dem, idet der sikres balance mellem markedskræfterne og en vis grad af statslig regulering;

40.

understreger vigtigheden af at skabe klare og stabile retlige rammer ved at afslutte forhandlingerne om lovgivningspakken for det indre energimarked inden udløbet af Europa-Parlamentets valgperiode i 2009; tilslutter sig oprettelsen af det uafhængige agentur, jf. Kommissionens ovennævnte forslag til forordning om oprettelse af agenturet, med vidtgående og selvstændige beføjelser, bl.a. med hensyn til forsyningssikkerhed og -net; opfordrer medlemsstaterne til at støtte gennemførelsen af den tredje energipakke og især at iværksætte et indbyrdes samarbejde for at fremme regional og bilateral solidaritet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden på det indre marked;

41.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foretage omfattende investeringer i nettene og gennemføre det indre energimarked gennem en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet;

42.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde målsætningen om at udvikle og fuldføre et intelligent sammenkoblet elnet til 2020, som en vigtig forudsætning for at nå 2020-målene;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelse af en europæisk strategiplan med henblik på en flerårig programmering af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde de fremtidige behov for elproduktion på baggrund af undersøgelser af energibehovet på mellemlang sigt; mener, at der også bør udarbejdes en vejledende flerårig plan for gassektoren for at give et samlet overblik over investeringsbehovene på EU-plan;

44.

opfordrer medlemsstaterne og de relevante aktører til at koordinere fremtidige planer vedrørende grænseoverskridende investeringer i infrastruktur (f.eks. net, rørledninger og kraftværker) på tværs af grænserne og høre de relevante parter i alle lande, som kan blive berørt af de planlagte investeringer for at udnytte de tilgængelige ressourcer bedst muligt; mener, at oprettelsen af en infrastrukturkoordinationsgruppe på EU-niveau vil fremme denne koordinationsindsats og kan udgøre et supplement til udarbejdelsen af en 10-årig udviklingsplan for nettet som foreslået i pakken om det indre energimarked;

45.

understreger, at det indre marked kun kan fungere tilfredsstillende, hvis hindringerne for investeringer fjernes, og der oprettes fysiske forbindelser, som forbinder alle EU-medlemsstaterne til et fælles energinet, og hvis det i sidste instans bliver muligt med dette marked at modvirke de stærkt ustabile energipriser og sikre et fair marked for alle producenter samt sammenkoblinger af net, adgang og integration af nye energiproducenter og teknologier; fremhæver, at Europa-Parlamentets og Rådets nyligt ændrede direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (15) giver mulighed for en klar og forudsigelig evaluering af CO2-omkostningerne;

46.

glæder sig over meddelelsen om den anden strategiske energiredegørelse, herunder især dens forslag om en ekstern energipolitik, som stort set følger ovennævnte beslutning af 26. september 2007; er skuffet over fraværet af detaljerede forslag og fremhæver på ny behovet for en yderligere intensivering af EU's arbejde for at udarbejde en sammenhængende og effektiv fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet;

47.

henstiller til Kommissionen at støtte medtagelsen af den såkaldte energisikkerhedsklausul i handels-, associerings- og partnerskabsaftaler og i samarbejdsaftaler med producent- og transitlande, der bør indføre en adfærdskodeks og et forbud mod afbrydelser som følge af handelstvister, og til udtrykkeligt at skitsere foranstaltninger i tilfælde af ensidig afbrydelse eller enhver ændring af aftalens indhold eller i vilkårene for levering fra en af partnernes side;

48.

minder om, at EU, på trods af sine ambitiøse og stringent gennemførte planer til forbedring af energieffektiviteten og energibesparelser, på mellemlang sigt må formodes at være afhængig af fossile brændstoffer fra tredjelande; anmoder derfor om, at dialogen med de energiproducerende lande intensiveres, og at det internationale samarbejde generelt styrkes for at sikre gennemsigtighed på de internationale energimarkeder, samt om at spørgsmålet om en bæredygtig udvikling tages op;

49.

påpeger betydningen af langsigtede forsyningsaftaler med henblik på udvikling af ligeledes langsigtede forbindelser baseret på tillid mellem producentlandene og forbrugerlandene og med henblik på at sikre den nødvendige investering i både opstrøms- og nedstrømssektorerne;

50.

opfordrer EU til at samarbejde med landene i Middelhavsområdet og særlig med de nordafrikanske lande, i betragtning af disse landes betydelige potentiale med hensyn til energiressourcer og store udviklingsmuligheder for Afrika; mener, at der navnlig bør forskes i og tilskyndes til anvendelse af sol- og vindenergi; opfordrer derfor til, at der indarbejdes fælles mål for vedvarende energi og energieffektivitet som led i »Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen«;

51.

opfordrer EU til at samarbejde med landene i Mellemøsten i betragtning af deres betydelige potentiale med hensyn til energiressourcer;

52.

støtter planen om at indgå en vidtrækkende ny aftale, der skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1997 med Rusland med inddragelse af aftalen om energi, som bør overholde principperne i energichartertraktaten og dens transitprotokoller; bemærker, at Rusland har undertegnet energichartertraktaten, mens Ukraine har ratificeret den; henviser til, at den bl.a. indeholder tvistbilæggelsesordninger for bilæggelse af uoverensstemmelser i tilfælde af tvister om transit eller handel mellem traktatens parter;

53.

understreger, at det er nødvendigt at inddrage Ukraine i de europæiske ordninger for løbende dialog med Rusland på grund af den afgørende rolle, som Ukraine spiller som transitland;

54.

opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide energifællesskabstraktaten mellem Den Europæiske Union og Sydøsteuropa til at omfatte andre tredjelande og til at skabe nye regionale energimarkeder i lighed med det sydøsteuropæiske energifællesskab med nabolande, f.eks. Euro-Middelhavs-energifællesskabet, med henblik på at sikre forsyningssikkerheden;

55.

understreger nødvendigheden af at inddrage Tyrkiet i den løbende dialog med områderne omkring Det Kaspiske Hav og Kaukasus, på grund af den afgørende rolle som Tyrkiet kan spille som transitland; minder samtidig om Tyrkiets forpligtelse til som kandidatland at tilpasse sig den gældende fællesskabsret;

56.

understreger den geopolitiske betydning af området omkring Sortehavet for EU's energiforsyningssikkerhed og for diversificeringen af dets energiforsyning;

57.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke forbindelserne med landene i Latinamerika på energiområdet som led i eksisterende og fremtidige associerings- og samarbejdsaftaler;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende euroen som middel til at strukturere de internationale økonomiske forbindelser med det formål at mindske udsvingene i forbindelse med betalingen af olie og gas; opfordrer EU til at analysere spørgsmålet om udenlandske investeringer i den europæiske energisektor ved at anvende gensidighedsklausulen; mener, at så længe der ikke er sikret gensidighed med hensyn til markedsadgang, bør EU, som foreslået af Europa-Parlamentet og Kommissionen, anvende en effektiv tredjelandsklausul vedrørende erhvervelse af et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør;

59.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de store udsving i olie- og gaspriserne kan reduceres; påpeger særlig den rolle som gennemsigtighed og tilstrækkelig reserveproduktionskapacitet samt finansspekulations katalysatorvirkning for prisdannelsen på markedet spiller; forkaster anvendelsen af strategiske olielagre med det formål at reducere prissvingninger af økonomiske grunde;

60.

opfordrer medlemsstaterne til at intensivere og koordinere deres foranstaltninger til sikring af forsyningsvejene, navnlig transport ad søvejen;

61.

opfordrer medlemsstaterne til at identificere bedste praksis på internationalt plan og intensivere det teknologiske samarbejde med disse lande med henblik på at tilvejebringe større viden og erfaring på dette felt; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at udvide det teknologiske samarbejde med Japan, hvis økonomi er fuldstændig afhængig af landets import af energi, og som har udviklet de mest effektive energisystemer i verden;

62.

bemærker, at Kinas stigende energiforbrug og drivhusgasemissioner udgør en kæmpe udfordring for miljømålene og energiforsyningssikkerheden; opfordrer til forbedret samarbejde mellem EU og Kina for at fremme overførsel af kulstoffattig teknologi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi; understreger den afgørende betydning af at udvikle og udbrede CO2-opsamling og -lagring (CCS) i Kina i betragtning af kullets betydning for landets økonomi;

63.

bemærker vigtigheden af energidialogen mellem EU og OPEC og opfordrer Kommissionen til at intensivere energidialogen med Norge;

64.

glæder sig over, at Kommissionen agter at ændre direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave) (16), og foreslår offentliggørelse af ugentlige frem for månedlige data, for at øge markedets gennemsigtighed og forhindre en uforholdsmæssig reaktion på situationen i USA;

65.

bemærker, at medlemsstaterne ikke udviste solidaritet ved at øge mængden af den gas, der var til rådighed for de berørte medlemsstater under den seneste gaskrise mellem Ukraine og Rusland; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at indføre en solidaritetsordning i overensstemmelse med Lissabontraktaten, som vil sætte EU i stand til at reagere effektivt, hurtigt og kohærent i krisesituationer, der er forårsaget af afbrydelser af forsyningen, skader på vigtige infrastrukturer eller enhver anden begivenhed;

66.

bifalder på baggrund af den ovennævnte gaskrise, der ramte EU's område hårdt, Kommissionens hensigt om at forbedre rammerne for Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (17), og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at foreslå ændringer af dette direktiv i overensstemmelse med dens ovenfor omtalte meddelelse (KOM(2008)0769);

67.

betoner, at hovedindholdet i revisionen af Rådets direktiv 2004/67/EF bør omfatte bindende og effektive nationale nødplaner og EU-nødplaner, som bl.a. fastlægger en fælles definition af nødsituationer, tildeling af disponible forsyninger og infrastrukturkapacitet, samordnet viderefordeling, iværksættelse af nødforanstaltninger i ikke berørte eller mindre berørte lande for at øge mængden af disponibel gas til de berørte markeder med anvendelse af alle tilgængelige midler, bl.a. afbrydelige kontrakter, brændselsomlægning, lagerudtræk og forsyningsfleksibilitet; mener, at det er af største betydning at forbedre tilgængeligheden af gas på markedet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle gaslagre med kapacitet til hurtig frigivelse;

68.

foreslår en bedre udnyttelse af informationsteknologierne i forbindelse med en total eller delvis afbrydelse af forsyningerne i tilfælde af krise, og mener i den forbindelse, at det ved en fælles beslutning er muligt, under kontrol af tilsynsmyndighederne, at indføre en ordning til mindskelse af forbruget;

69.

mener, at en forøgelse af energieffektiviteten med mindst 20 % inden 2020 er en forudsætning for at nå målene om bæredygtig udvikling og konkurrenceevne, samt at det er det mest effektive og omkostningseffektive middel til at øge energisikkerheden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at vedtage et juridisk bindende mål for forøgelse af energieffektiviteten på mindst 20 % inden 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres oplysningskampagner og til at stille praktiske oplysninger om de løsninger vedrørende energieffektivitet, der skal gennemføres, til rådighed og ligeledes fremme programmer vedrørende undervisning på energiområdet i skoler og på universiteter;

70.

understreger betydningen af medlemsstaternes og Kommissionens stringente og rettidige gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om energibesparelser og energieffektivitet; understreger betydningen af at træffe obligatoriske foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb på fællesskabsplan og nationalt plan for at stimulere efterspørgslen efter innovative varer og tjenesteydelser, der kan forbedre energieffektiviteten; kræver derfor en ambitiøs strategi i forbindelse med den fremtidige lovgivning om energibesparelser og energieffektivitet (navnlig inden for byggeriet, industrien og transportsektoren og i forbindelse med byplanlægning og infrastrukturer);

71.

bifalder Kommissionens hensigt om nøje at overvåge kraftvarmeproduktionens udvikling og opfordrer den til at forelægge yderligere støtteforanstaltninger i 2009 som led i revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen; minder Kommissionen om, at primærenergibesparelser, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed er hovedmålene med kraftvarmeproduktionsprocessen, uanset hvilken teknologi der anvendes; mener, at det skal overlades til markedet at udvikle og udvælge de mest effektive teknologier; anbefaler, at der udarbejdes en strategi til fremme og finansiering af infrastruktur såsom opvarmnings- og kølingsnet, der anvender lokale ressourcer som f.eks. geotermisk energi og kraftvarmeproduktion;

72.

støtter det internationale partnerskab om samarbejde om en bedre energieffektivitet, mere ensartede standarder og tilskyndelse til ambitiøse mål på globalt plan;

73.

opfordrer til en mere effektiv udnyttelse af olie, navnlig i transportsektoren, som står for hovedparten af energiforbruget; opfordrer til vedtagelse af ambitiøse målsætninger på mellemlang sigt (2020) vedrørende køretøjers energieffektivitet, og tilskynder medlemsstaterne til at søge alternative brændstoffer og fremdriftsteknologier, f.eks. elektromotorer, til transporten af varer og personer, navnlig i byområderne; mener, at det bør være et vigtigt led i EU's strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i transportsektoren at opnå et markant skift af transportform hen imod mere miljøvenlige alternativer;

74.

mener, at en foregangsstrategi for køretøjer fra den europæiske bilindustri ville bidrage til at tilbageerobre internationale markeder, navnlig fra asiatiske producenter;

75.

beklager, at jernbanerne kun tegner sig for 10 % af den europæiske godstransport; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere brug af jernbanetransport og vandveje; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at etablere den optimale kombination af jernbanetransport, transport ad vandveje og vejtransport;

76.

understreger betydningen af at vedtage det nødvendige mix af politiske foranstaltninger for at forbedre både eksisterende og nye elektriske apparaters energieffektivitet;

77.

mener, at vedvarende energi såsom vind, biogas, sol, vandkraft, biomasse, geotermiske ressourcer og havressourcer i fremtiden bliver de vigtigste potentielle energikilder, som er til rådighed for EU, og kan bidrage til at stabilisere energipriserne og bekæmpe stigende energiafhængighed, og glæder sig over, at der er taget initiativ til en meddelelse om fjernelse af hindringerne for vedvarende energi; understreger i denne forbindelse, at ingen nye initiativer må føre til udsættelse af eksisterende projekter;

78.

mener, at udnyttelse af egne fossile ressourcer, navnlig naturgasfelter på land og offshore, kan bidrage til at forbedre Europas energiuafhængighed og i givet fald skal udvikles i overensstemmelse med national og europæisk miljølovgivning; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at skabe den rette lovgivningsmæssige balance mellem miljøbeskyttelse og produktionsmuligheder på EU's territorium både på land og offshore;

79.

minder om, at det, eftersom de vedvarende energikilder er uudtømmelige, er vigtigt at fremme sammenkoblingskapacitet på elområdet på fællesskabsplan, idet man er særligt opmærksom på de medlemsstater og regioner på EU's energimarked, der er mest isolerede, for at give medlemsstaterne de nødvendige midler til at nå målet om 20 % vedvarende energi inden 2020;

80.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at ændre forholdet mellem landbrugs- og energisektoren radikalt ved hjælp af en solenergiplan, som sigter mod at udstyre landbrugsanlægs tag med anordninger til vedvarende energi såsom solpaneler; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at skabe lokale incitamenter til genanvendelse af olieaffald og bæredygtige lokale biomasseressourcer og samtidig sikre en passende balance mellem energiafgrøder og fødevareafgrøder;

81.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Parlamentet, hvor der redegøres for, hvilke tekniske hindringer og standarder der svækker SMV'ers muligheder for at investere i energiproduktion og distribuere denne produktion via eksisterende net;

82.

opfordrer Kommissionen til at sætte endnu større fokus på F&U i oplagring af elektricitet, ikt-baseret sammenkobling af produktionsfaciliteter (»virtuelle kraftværker«), intelligente net og en forøget infrastrukturkapacitet for at muliggøre prioriteret sammenkobling af vedvarende energi;

83.

opfordrer Kommissionen til at omdefinere EU's bistandspolitik ved at indføre en ny søjle på energiområdet, og mener i den forbindelse, at projekterne vedrørende solcelleanlæg i Nordafrika først og fremmest skal sigte på at opfylde de lokale behov;

84.

minder om, at brunkul og kul i en overgangsperiode stadig er en vigtig del af energimixet og i forbindelse med EU's forsyningssikkerhed på grund af de betydelige interne reserver og som et alternativ til olie og gas; understreger imidlertid, at CO2-emissionerne er større end for de øvrige primære energikilders vedkommende; kræver derfor en reduktion af disse emissioner gennem en modernisering af kraftværkerne ved anvendelse af CCS-teknologi, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge alle de økonomiske muligheder for at gennemføre de tolv demonstrationsprojekter inden 2015;

85.

konstaterer, at tilsætning af biomasse til afbrænding i moderne kulkraftværker allerede er ved at nå op på en effektivitet på 45 %, og at der kan opnås effektivitetsniveauer på helt op til 90 % i kraftvarmeværker; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til øget tilsætning af biogene brændstoffer i kraftværker, der drives ved hjælp af fossile brændstoffer;

86.

er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at fastholde kerneenergiens bidrag til energimixet og i den hensigt omgående fremme etableringen af harmoniserede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som gør det lettere at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende investeringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en specifik køreplan for investeringer i kernekraft; anser det for afgørende, at der indledes en fordomsfri samfundsdebat om anvendelsen af denne energikilde; opfordrer Kommissionen til som en integreret del af den europæiske naboskabspolitik at fremme nabolandes anvendelse af gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed, når der planlægges et nyt kernekraftværk, eller et gammelt moderniseres i disse lande;

87.

minder om betydningen af kerneenergi, som produceres i 15 ud af 27 medlemsstater og anvendes i endnu flere, og som dækker ca. en tredjedel af elektricitetsbehovet i EU; minder ligeledes om de seks nye reaktorer, der er under opførelse i fire medlemsstater;

88.

understreger kerneenergiens konkurrenceevne og dens relative ufølsomhed over for varierende brændstofpriser, fordi brændslet urans andel af produktionsomkostningerne er yderst begrænset;

89.

understreger, at den europæiske nuklearindustri er førende på verdensplan inden for alle teknologier vedrørende den nukleare brændselscyklus, navnlig berigelse, som bidrager væsentligt til EU's forsyningssikkerhed;

90.

glæder sig over Kommissionens generelt positive holdning til kerneenergi; påpeger dog, at den ikke i tilstrækkelig grad behandler spørgsmålet om slutdeponering af radioaktivt affald til trods for dets enorme betydning for offentligheden; opfordrer de berørte medlemsstater til at intensivere bestræbelserne på at løse problemet vedrørende slutdeponering af alle former for radioaktivt affald, men i særdeleshed højradioaktivt affald;

91.

finder det vigtigt, at EU's borgere kan føle sig sikre på, at udnyttelsen af kernekraft i EU foregår på en sikker og gennemsigtig måde og på det teknologisk højest mulige sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår håndteringen af radioaktivt affald; bifalder Kommissionen ovennævnte forslag til Rådets direktiv om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed; opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle modeller og procedurer i samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation for at forhindre, at fredelig anvendelse af kerneenergi fører til yderligere spredning af kernevåben;

92.

understreger, at Kommissionen ikke har undersøgt udviklingen af nuklearteknologi frem til 2050, hvilket foreslås i referencedokumentet fra teknologiplatformen vedrørende bæredygtig kerneenergi, eller den rolle, som ITER-projektet om kontrolleret nuklear fusion har fået tildelt, hverken i sit reviderede vejledende kerneenergiprogram eller i sin strategiske energiredegørelse;

93.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at formulere en europæisk energipolitik, som giver mulighed for en massiv omlægning til energieffektive energiteknologier med en lav udledning af kulstof, for at opfylde energibehovet; understreger, at energibehovet kan dækkes med lavemissionskilder inden 2050, hvis energieffektiviteten, energibesparelser og en stadig udvikling af vedvarende energi fortsat prioriteres højt;

94.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at styringen af overgangen til et højeffektivt energisystem vil indebære en systematisk tilgang baseret på synergier mellem forskellige sektorer; understreger den afgørende betydning af at vurdere alle foranstaltninger på grundlag af deres bidrag til at reducere CO2-emissionerne; mener, at udvikling af lokale integrerede løsninger bør prioriteres højt i den forbindelse;

95.

betragter de globale og europæiske langsigtede udfordringer i forbindelse med energi og klimaændringer som enestående muligheder for at fremme nye forretningsmodeller i hele økonomien, der kan sætte skub i miljøvenlig innovation og iværksætterånd;

96.

anmoder Kommissionen om at foretage gennemførlighedsundersøgelser af projekter til udvikling af vindmølleparker i Nordsøen samt projektet til opførelse af solcelleanlæg i Afrika;

97.

støtter, inden for rammerne af den strategiske energiteknologiplan, udarbejdelsen af en politisk dagsorden for 2030 og en køreplan for en energipolitik i 2050; anmoder derfor Kommissionen om at evaluere udviklingen af kombinationen af energikilder ud fra flere forskellige scenarier, såsom udviklingen i efterspørgslen på energi, udviklingen af potentielle energikilder, miljøvirkninger og den anslåede pris på energi og på CO2;

98.

anmoder Kommissionen om at sikre, at køreplanen giver mulighed for at styre forskningen og udviklingen af og uddannelsen i energiteknologier med henblik på at nedbringe omkostningerne ved vedvarende energi og oplagring af energi, at sikre positive resultater med fjerdegenerationsatomreaktorer og opsamling og lagring af CO2 og navnlig at finde et alternativ til olie i forbindelse med transport, samtidig med at solenergi fremhæves som en uudtømmelig energikilde;

99.

gør opmærksom på, at det er nødvendigt til stadighed at stimulere forskning i transmutation af radioaktivt affald og nuklear fusion som energikilde på meget lang sigt;

100.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.