11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/65

1.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag. Der er tale om et betydeligt skridt i den rigtige retning, som har potentiale til at forbedre dyrevelfærden under slagteprocessen.

1.2

Udvalget støtter forslaget om, at virksomhedslederne får det fulde ansvar for dyrevelfærden under slagteprocessen med krav om, at der indføres standardiserede arbejdsprocedurer og kompetencebeviser, og at der udnævnes en dyrevelfærdsansvarlig på slagteriet.

1.3

Udvalget understreger, at embedsdyrlægen skal have hovedansvaret for overvågningen af, at de korrekte dyrevelfærdsprocedurer overholdes fuldt ud under slagteprocessen. Embedsdyrlægen bør straks informeres om enhver ændring i standardprocedurerne.

1.4

Embedsdyrlægen bør navnlig have ansvaret for den regelmæssige kontrol med, at slagteprocedurerne overvåges på rette vis.

1.5

Forslaget om at tillade undtagelser, når der er tale om rituelle slagtninger, er helt i modstrid med de mål for dyrevelfærden under slagteprocessen, som er fastsat i dette forslag til forordning.

1.6

Udvalget bifalder i høj grad de nye procedurer for sanering og nødaflivning. Særlig stor betydning har kravet om, at der udarbejdes en handlingsplan, som skal sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, før saneringen påbegyndes. EØSU ser med stor tilfredshed på forslaget om, at der skal offentliggøres en evalueringsrapport senest et år efter saneringens afslutning.

2.1

Hensynet til dyrevelfærd har stigende betydning i EU, og emnet er yderst relevant for et samfund, som hævder at være moderne og civiliseret.

2.2

I 2004 og 2006 foreslog to videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, at det eksisterende direktiv 93/119/EF burde revideres.

2.3

Der er konstateret specifikke problemer i forbindelse med EU-lovgivningen, bl.a. et fravær af en harmoniseret metodologi for nye bedøvelsesmetoder og en mangel på klart definerede ansvarsområder for slagteripersonale og virksomhedsledere. Der er ligeledes et behov for at uddanne de personer, som slagter dyrene.

2.4

Der er et behov for at præcisere de dyrevelfærdskrav, der gælder for aflivning som led i sygdomsbekæmpelse. Når der er tale om nødaflivninger bør velfærdskravene gælde i så vid udstrækning som muligt, så forsinkelser og dermed unødige lidelser for dyret undgås.

2.5

Det er nødvendigt at skabe større forståelse for dyrevelfærd og integrere dette aspekt i forberedelsen og håndteringen af dyr inden slagtning.

2.6

Direktiv 93/119/EF ophæves og erstattes med forordningsforslaget, men lovgivningens anvendelsesområde forbliver uændret.

2.7

Med skiftet fra et direktiv til en forordning sikrer forslaget en ensartet og samtidig anvendelse af reglerne i hele EU, hvilket er i overensstemmelse med spillereglerne for det indre marked.

3.1

Denne forordning fastsætter bestemmelser om aflivning af dyr med henblik på fremstilling af fødevarer, uld, skind, pelsværk eller andre produkter og om dermed forbundne aktiviteter.

3.2

Undtagelser indrømmes i tilfælde af nødaflivninger, som skal forhindre, at dyret lider unødigt eller i de tilfælde, hvor en fuld overholdelse af reglerne ville resultere i en umiddelbar risiko for menneskers sundhed og sikkerhed.

3.3

Denne forordning finder ikke anvendelse på dyr, der aflives:

3.4

Dyr skal skånes for undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter. Virksomhedslederne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dyr behandles ordentligt og håndteres, så de oplever mindst mulig stress inden slagtning.

3.5

Ifølge artikel 4, stk. 1 må dyr kun aflives med en metode, som medfører øjeblikkelig død eller efter bedøvelse.

3.6

Hvis religiøse ritualer foreskriver sådanne metoder kan dyr uanset stk. 1 aflives uden forudgående bedøvelse, forudsat at aflivningen finder sted på et slagteri. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne undtagelse.

3.7

Bilag 1 indeholder en liste over bedøvelsesmetoder samt en detaljeret beskrivelse af de tekniske specifikationer, og bedøvelsen skal udføres i overensstemmelse med disse metoder. Kontrol med bedøvelsesprocessens effektivitet skal udføres på et tilstrækkeligt repræsentativt udvalg af dyr med henblik på at sikre, at processen hele tiden fungerer korrekt.

3.8

Fællesskabsregler for god praksis vedrørende bedøvelsesmetoderne i bilag I kan vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2. Denne procedure blev etableret ved en rådsafgørelse fra 1999, der fastlægger procedurereglerne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser til at gennemføre lovgivning gennem et forskriftsudvalg. Hver medlemsstat har en repræsentant i udvalget, og møderne ledes af en repræsentant for Kommissionen.

3.9

Virksomhedslederne udarbejder og gennemfører standardprocedurer for at sikre, at aflivning og der med forbundne aktiviteter udføres i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1. Disse standardprocedurer stilles efter anmodning til rådighed for den kompetente myndighed. For så vidt angår bedøvelse, skal standardprocedurerne tage hensyn til producentens anbefalinger og anvisninger for brug af udstyret. Derudover skal der umiddelbart være adgang til en backup-løsning, hvis der opstår problemer med bedøvelsesudstyret.

3.10

Aflivning og dermed forbundne aktiviteter på et slagteri må kun udføres af personer med det fornødne kompetencebevis. Dette gælder for:

3.11

Passende anvisninger vedrørende brug og vedligeholdelse skal ledsage produkter, der markedsføres som fastholdelses- eller bedøvelsesudstyr, således at dyr sikres de bedst mulige velfærdsbetingelser. Særligt kategori eller vægt af de dyr, som udstyret skal anvendes til, samt metoden til overvågning af udstyrets effektivitet skal præciseres.

3.12

Bilag II præciserer klart kravene til slagteriers opførelse, grundplan og udstyr. Med henblik på anvendelse af denne forordning godkender den kompetente myndighed i medlemsstaten, der defineres i artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004, hvert slagteri, der overholder de relevante kriterier.

3.13

Virksomhedslederne sikrer, at de operationelle bestemmelser for slagterier i bilag III overholdes. Uanset artikel 3, stk. 1, forbydes følgende fastholdelsesmetoder:

Litra a) og b) finder dog ikke anvendelse på slagtebøjler til fjerkræ.

3.14

Virksomhedslederne indfører og iværksætter passende overvågningsprocedurer til kontrol og bekræftelse af, at dyr til slagtning er effektivt bedøvet i tidsrummet mellem afslutningen af bedøvelsesprocessen og bekræftelsen af dødens indtræden, og dette inkluderer navnet på den ansvarlige person. Der skal indføres en overvågningsprocedure for hver slagtekæde, hvor der anvendes forskelligt bedøvelsesudstyr.

3.15

Virksomhedslederne udpeger en dyrevelfærdsansvarlig på hvert slagteri, som har ansvaret for, at bestemmelserne i denne forordning gennemføres på korrekt vis. Der gælder en undtagelse for slagterier, hvor der slagtes under 1 000 storkreaturer (pattedyr) eller 150 000 enheder fjerkræ om året.

3.16

Forslaget har til formål at gøre de kompetente myndigheder, der udfører aflivning som led i sygdomsbekæmpelse (fugleinfluenza eller mund- og klovsyge), mere ansvarlige over for offentligheden med hensyn til de slagtede dyrs velfærd. Mere specifikt vil forslaget kræve en bedre planlægning, overvågning og rapportering.

3.17

I tilfælde af nødaflivninger skal den person, som har ansvaret for de berørte dyr, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at aflive dyret så hurtigt som muligt.

3.18

Hver medlemsstat udpeger et nationalt referencecenter, der skal levere fortløbende og kompetent støtte til de offentlige inspektører og yde teknisk og videnskabelig ekspertbistand.

4.1

Undtagelsen for mindre slagterier i artikel 14 er passende og nødvendig for at sikre, at mindre slagterier forsat kan eksistere og levere til lokale markeder.

4.2

Embedsdyrlægernes rolle bør udvides, således at de får til opgave at overvåge overholdelsen af reglerne for dyrevelfærd i denne forordning med særlig fokus på kontrol med de opgaver, som udføres af den dyrevelfærdsansvarlige. Embedsdyrlægen bør straks informeres om enhver ændring i standardprocedurerne.

4.3

En videnskabelig gruppe bestående af eksperter bør etableres med det formål at undersøge og udarbejde gode adfærdskodekser for bedøvelsesmetoderne i bilag 1.

4.4

Forslaget i artikel 4, stk. 2 om at tillade en undtagelse for rituelle slagtninger er i modstrid med forordningens generelle mål, som er at forbedre beskyttelsen af dyr på aflivningstidspunktet. Innovativ teknologi såsom et bedøvelsesmålingsapparat gør det muligt for dem, som ønsker at slagte vha. en forudgående elektrisk bedøvelse, som er i overensstemmelse med Halal-reglerne, mulighed for nøje at overvåge, hvor stort et strømstød dyret får. Dette sikrer, at dyret er tilstrækkeligt bedøvet, men stadig i live inden slagtningen. Målingsapparatet fastholder alle strømstød, som gives til dyret, og styrken af disse. Måleapparatet bidrager reelt til dyrevelfærden. Derudover vil indførelsen af et mærkningssystem, som angiver slagtemetoden, fremme brugen af bedøvelsesmålingsapparatet. Det er vigtigt, at Kommissionen aktivt støtter forskning i systemer, der kan få religiøse grupper til at anvende bedøvelse, så dyrevelfærden på slagtetidspunktet forbedres.

4.5

Det er vigtigt, at adfærdskodekser udarbejdes under hensyntagen til de forskellige aktørers synspunkter, og at disse er underlagt Kommissionens godkendelse.

4.6

Mindre slagterier har for nylig måttet bære betydelige omkostninger som følge af den opgradering, som de måtte gennemføre for at leve op til hygiejnepakkens forpligtelser. For ikke at bringe deres levedygtighed i fare bør der stilles midler til rådighed, som kan bidrage til dækningen af de udgifter, som pålægges slagterierne på baggrund af denne forordning.

4.7

Etableringen af referencecentre bør være kompatibel med og relatere sig til eksisterende videnskabelige og forskningsbaserede instanser i medlemsstaten. Det er vigtigt, at dobbeltarbejde undgås, og at der afsættes de nødvendige finansielle midler til, at systemet kan fungere effektivt. Uddannelsesprogrammerne bør harmoniseres på EU-niveau.

4.8

Ved udarbejdelsen af adfærdskodekser vedrørende håndtering og pasning af dyr må der tages passende hensyn til holdningen hos de personer, som har mindst fem års uafbrudt praktisk erfaring med håndtering og pasning af dyr, hvilket bør kombineres med den akademiske holdning til, hvordan dyr bør behandles og passes. Kompetencegivende kurser på området bør ligeledes tage højde for dette aspekt.

4.9

Uden at stille krav om en formel eksamen bør medlemsstaterne indtil den 31. december 2014 udstede kompetencebeviser til personer, som kan bevise, at de har fem års uafbrudt erfaring på området, hvis embedsdyrlægen for inden vurderer sagen positivt.

4.10

Udvalget anser særligt artikel 4, stk. 1 for at være særdeles vigtig. Denne artikel specificerer, at dyr kun må aflives med en metode, som medfører øjeblikkelig død eller efter bedøvelse.

4.11

Udvalget bifalder artikel 8's forslag om, at bedøvelsesudstyr ikke skal bringes i omsætning uden passende anvisninger vedrørende brug og vedligeholdelse, således at dyr sikres de bedst mulige velfærdsbetingelser. Der bør forskes med henblik på at sikre, at der eksisterer et automatisk overvågningssystem. Forordningen specificerer ikke, hvilken form for licens, der skal sikre, at en uafhængig instans har godtgjort, at det bedøvelsesudstyr, som bringes i omsætning, lever op til producentens anprisninger.

4.12

Udvalget mener, at importeret udstyr fra tredjelande bør leve op til de samme standarder, så konkurrenceforvridning undgås. Dette spørgsmål behandles i artikel 10, men formuleringen skal være skarpere og tydeligere. Der skal ligeledes være en hensigtserklæring om, at en sådan politik vil blive realiseret.

4.13

Udvalget bifalder hovedprincipperne i forslaget til forordning.