11.9.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/15

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

KOM(2008) 311 endelig — 2008/0098 (COD)

2009/C 218/03

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 1. juli 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Angelo GRASSO til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 3. februar 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 451. plenarforsamling den 25. februar 2009 følgende udtalelse med 114 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

EØSU er overbevist om vigtigheden af at sikre fuld anvendelse af princippet om fri bevægelighed for varer, der er nedfældet i traktaten og udviklet inden for de fælles rammer, der blev vedtaget i juli 2008 og i de efterfølgende sektorbestemmelser, således at produkter, der markedsføres lovligt i en medlemsstat, uden videre kan bringes i omsætning i hele EU med sikkerheds-, sundheds- og miljøbeskyttelsesgarantier i hele produktets livscyklus fra projektering til bortskaffelse.

1.2	EØSU støtter Kommissionens initiativ til revision af EU-bestemmelserne i direktiv 89/106/EF om byggevarer (byggevaredirektivet) med det formål at tilpasse dem til de aktuelle krav, opdatere indholdet og fastlægge sikre og ensartede lovgivningsrammer i EU.

1.3

Det er EØSU’s faste overbevisning, at der helt fra projekteringsfasen bør tages hensyn til kvaliteten af økosystemet i alle de typemæssige og strukturelle krav til bolig- og/eller bygningskomplekser. Det drejer sig om energieffektiv anvendelse af naturressourcer, forbedring af boligforholdene for beboerne og om at udvise større ansvarlighed i forbindelse med procedurer, processer og teknikker for at opfylde kravene om kvalitet og sikkerhed over for arbejdere og slutbrugere.

1.4	EØSU mener, at der er behov for at styrke det europæiske standardiseringssystem for byggevarer ved at støtte standardiseringsorganerne og indarbejde forhold vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen, anvendelsen af industrivarer og nedrivningen heraf i standarderne.

1.5

EØSU mener, at der i innovative byggevarer ligger et overordentligt stort potentiale for at mindske de negative virkninger af klimaændringerne og forbedre kvaliteten af boligforholdene, hvilket fagfolk, bygge- og anlægsvirksomheder og brugere bør udnytte for på den måde at yde et konkret og effektivt bidrag til at beskytte miljøet og spare energi.

1.6

EØSU gentager, at den frie bevægelighed for varer bør være en afgørende drivkraft for konkurrenceevnen og den økonomiske og sociale udvikling af EU’s indre marked, og at styrkelsen og moderniseringen af vilkårene for at bringe sunde og sikre produkter i omsætning er forbrugernes og brancheaktørernes garanti for kvalitet.

1.7	EØSU finder, at det er vigtigt at sikre harmoniserede lovgivningsmæssige rammer i EU for markedsføringen og fremstillingen af byggevarer i EU’s indre marked.

1.8

EØSU lægger stor vægt på behovet for at genetablere CE-mærkets troværdighed og øge kvaliteten af systemet for akkreditering af de notificerede organer. Der bør udarbejdes en retlig ramme, som sikrer sammenhæng, sammenlignelighed og samordning inden for det decentraliserede system, effektiv markedsovervågning og ensartede og forenklede definitioner og procedurer.

1.9

EØSU anbefaler, at der tilføres tilstrækkelige finansielle ressourcer til støtte for fællesskabsprogrammer til uddannelse og oplysning rettet mod alle berørte offentlige og private aktører - særligt uddannelsesfremstød over for underviserne – og et program, der kan ledsage og overvåge gennemførelsen heraf.

1.10	EØSU mener, at det er vigtigt med regler for procedurer, der specifikt sigter mod forenkling, og især for SMV’er og mikrovirksomheder forenkler adgangen til CE-mærkningsordningen, og at de nationale produktkontaktpunkter kobles til SOLVIT (1) for at lette problemløsningen.

1.11	EØSU mener, at de nye standarder og de tekniske bilag bør være ledsaget af tekniske vejledninger om udviklingen af de grundlæggende krav til aktiviteter knyttet til brugen af miljøvenlige primære og sekundære materialer og innovative produkter.

1.12	EØSU er fortaler for, at fællesskabssystemet for hurtig varsling og informationsudveksling (RAPEX) finder specifik anvendelse på byggevaresektoren og mener, at det er vigtigt, at konstaterede overtrædelser og svindel offentliggøres i EU-Tidende og på en europæisk webportal for byggevarer.

1.13	EØSU mener, at tidsfristerne er alt for korte til en fuld og effektiv gennemførelse af forordningen, og at de omhyggeligt bør overvejes bl.a. i forhold til de uddannelses- og oplysningskrav, der er nødvendige for omstillingen til de pålagte ændringer.

1.14

Endelig opfordrer EØSU til, at Kommissionen hvert andet år fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU om gennemførelsen af forordningen med et kapitel, der specifikt vedrører de krav til sundhed og sikkerhed, som byggevarer skal opfylde, og registrerede tilfælde af overtrædelser og svindel.

2.   Indledning

2.1   Det europæiske bygge- og anlægsmarked tegner sig for ca. 10 % af EU’s BNP, og ca. 7 % af hele EU’s arbejdsstyrke arbejder i sektoren med mere end 65 000 virksomheder beskæftiget med byggevarer, hvoraf omkring 92 % er SMV’er og mikrovirksomheder.

2.2   En stor mængde byggevarer handles mellem medlemsstaterne inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; alt afhængig af sektor er det mellem 15 % og 25 % af den samlede handel inden for bygge- og anlægsbranchen.

2.3   Byggevarer kan kun bringes i omsætning i EØS (2), hvis de er egnede til formålet. Byggematerialernes kvalitet bør opfylde de opstillede egnethedskrav gennem hele levetiden for det produkt, som de pågældende materialer indgår i, specielt hvad angår mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet, brandsikkerhed, hygiejne, sundhed, miljø, brugssikkerhed, støjbeskyttelse, energibesparelser og varmeisolering.

2.3.1   Det er derfor nødvendigt at tage behørigt hensyn til byggevarernes kompatibilitet og holdbarhed, navnlig når der er behov for store investeringer i renovering af de eksisterende bygninger for at sikre deres energieffektivitet.

2.4   Udvalget er overbevist om, at »frie varebevægelser er en vigtig drivkraft for konkurrenceevnen og den økonomiske og sociale udvikling af EU’s indre marked, og at styrkelsen og moderniseringen af vilkårene for markedsføring af sikre kvalitetsprodukter er af grundlæggende betydning for forbrugerne, virksomhederne og de europæiske borgere« (3).

2.5   Mere end 300 grupper af byggevarer er i dag CE-mærket, og fra 2000 til i dag har CEN gennemført mere end 380 harmoniserede standarder (4). I samme periode er der blevet udført mere end 1 100 europæiske tekniske vurderinger af specifikke produkter, som gør det muligt at opnå CE-mærkning i stedet for at anvende harmoniserede standarder.

2.6   EØSU mener, at hvis arkitekter og brugere er opmærksomme på og forstår de innovative byggevarers overordentligt store potentiale for at mindske de negative virkninger af klimaændringerne og øge energieffektiviteten og boligkomforten, vil det på konkret og effektiv vis kunne medvirke til at spare energi og beskytte miljøet (5).

2.7   Det er helt afgørende, at producenterne på et tidligt tidspunkt tager skridt til at tilrettelægge produktionsprocesserne efter de fastlagte anvisninger. Forpligtelsen til at anvende et fælles sprog ved vurderingen af varernes ydeevne med hensyn til at nedbringe CO2-udledningen i produktionsfasen og sikre et sundt indeklima i bygningerne kan forbedre forholdet mellem producenterne, deres klienter og de offentlige myndigheder og kvaliteten af bygningerne.

2.8   Enkle lovgivningsmæssige rammer af høj kvalitet er for virksomhederne en nøglefaktor for konkurrenceevne, udvikling og beskæftigelse. Det er således helt nødvendigt at forenkle lovgivningen for at sætte gang i innovationen og nedbringe de administrative byrder, der udspringer af lovkrav, begrænse den samlede mængde EU-ret og fremme overgangen til mere fleksible regler.

2.9   Det er efter EØSU’s opfattelse ikke nok, at en vare besidder visse egenskaber og kendetegn. Der bør tillige tages hensyn til muligheden og behovet for at forudsige de mulige projekterings- og byggeomkostninger ved byggearbejdet og ikke mindst udgifterne til drift og vedligehold.

2.10   EØSU gentager, at »bedre lovgivning er tæt forbundet med gennemførelse og håndhævelse: En god lov er en lov, der kan og bliver håndhævet … [gennemførelsesproblemerne] … skyldes forskellige kulturer og ansvarsbeføjelser, og at der er varierende deltagelse i den praktiske gennemførelse i Europa« (6).

2.11   EØSU bakker derfor kraftigt op om, at revisionen af direktivet sker i form af en forordning, således at man afværger risikoen for, at reglerne gennemføres og fortolkes forskelligt, samtidig med at byrderne mindskes, og de lovgivningsmæssige rammer forenkles.

2.12   EØSU understreger vigtigheden af at garantere »sikkerhed, gennemsigtighed og effektivitet i samhandlen ved at undgå enhver form for dobbelt kontrol og prøvning, sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, borgere og virksomheder samt koordinere og styrke markedsovervågningen for at sikre en aktiv og ensartet anvendelse af Fællesskabets produktsikkerhedskrav« (7).

3.   Kommissionens forslag

3.1

Hensigten med forslaget til forordning er, at der sikres pålidelige og nøjagtige oplysninger om byggevarers ydeevne i hele EU’s indre marked ved at: — tilvejebringe et fælles teknisk sprog; — definere mål, begreber og specifikke regler for fastlæggelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser; — fastlægge bestemmelser om, at det er fabrikantens eller importørens eneansvar at udarbejde en ydeevnedeklaration, hvis der skal opnås CE-mærkning; — øge reglernes troværdighed, også når det gælder udpegelsen af tekniske vurderingsorganer (TAB); — forenkle procedurer og reducere de administrative byrder for virksomhederne; — fastlægge strengere krav for de notificerede organer, der er underlagt kontrol fra de notificerende myndigheder udpeget af medlemsstaterne; — øge markedsovervågningen gennem medlemsstaternes markedstilsynsmyndigheder.

4.   Generelle bemærkninger

4.1

EØSU støtter initiativet om at tilpasse EU-reglerne på området, opdatere deres indhold og fastlægge sikre, ensartede, klare, gennemsigtige og afbalancerede europæiske lovrammer for alle offentlige og private aktører i EU’s indre marked med et fælles sprog, harmoniserede tekniske specifikationer (harmoniserede europæiske standarder (hEN) og europæiske vurderingsdokumenter (EAD)) og grundlæggende bygningskrav (BWR) og deri fuldt ud indarbejde aspekter vedrørende bæredygtig udvikling, borgernes ret til sundhed og bæredygtig brug af naturressourcerne og samtidig forenkle procedurerne for SMV’er.

4.2

Kommissionen har peget på bygge- og anlægssektoren som et europæisk »lead market«, hvor der imidlertid er »utilstrækkelig koordinering af lovgivningen, ikke blot på EU-plan«, hvilket »i kombination med en hovedsagelig lokal erhvervsstruktur fører til betydelige administrative byrder og høj fragmentering af markedet for bæredygtigt byggeri« (8).

4.3

EØSU mener, at revisionen af byggevaredirektivet og dets omdannelse til en byggevareforordning navnlig bør bygge på følgende grundlæggende parametre: — gennemsigtighed, forenkling, pålidelighed, retlig og teknisk sikkerhed, ensartede definitioner, forståelighed for brugerne i EU, dvs. mellem- og slutforbrugere af byggevarer, salgs- og købsvirksomheder, ingeniører, arkitekter og designere, offentlige og private kontraherende og offentlige myndigheder; — et fælles sprog, der bygger på harmoniserede standarder og europæiske tekniske vurderinger, som er tilgængelige, klare og brugervenlige for dem, der er beskæftiget inden for området, men også for den almindelige borger, der har krav på en bolig, der er sund, energieffektiv og miljørigtig og har en høj standard for komfort, hygiejne og sikkerhed; — overensstemmelse med EU’s øvrige mål og politikker, navnlig det generelle forsigtighedsprincip, der er nedfældet i traktaten og vedtaget i forskellige internationale konventioner og i WTO-aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS). Princippet finder anvendelse, når de potentielt skadelige virkninger ved en situation, et produkt eller en proces er blevet identificeret efter en objektiv og videnskabelig vurdering, hvilket især er tilfældet i forbindelse med REACH-lovrammen for kemikalier (9), produktsikkerhed i almindelighed for markedsførte produkter (10) og produktansvar for at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne mod skader på helbred og ejendom forårsaget af et defekt produkt (11); — kommunikation, oplysning og undervisning om alle de berørte fællesskabsaktørers rettigheder og forpligtelser med klar identifikation af produktkontaktpunkter, som bør anvende SOLVIT-mekanismer for at løse sager og give virksomheder, navnlig SMV’er, og mellem- og slutbrugere mulighed for at benytte en udenretslig procedure; — fjernelse af det alt for store bureaukrati og de dertil knyttede byrder for især de mindste og svageste grupper som mellem- og slutforbrugere, SMV’er og de enkelte borgere med tanke på, at kravene til de erhvervsdrivende bør være berettigede, rimelige og fri for bekostelige bureaukratiske og administrative forpligtelser; — udvikling og udbredelse af en bæredygtig, sund og sikker byggetradition, hvor forskning i projektering, revision af byggemetoder, fabrikation, omsætning og anvendelse af bedre materialer i byggeprocessen samt nye strukturelle løsninger kobles sammen med et større ansvar hos alle de berørte grupper, dvs. skoler, ingeniørhøjskoler og universiteter; — støtte til de europæiske standardiseringsorganer med klare og gennemsigtige mandater, som fuldt ud respekteres, ligesom de skal gøres mere repræsentative for alle relevante kategorier med det formål at gøre processen for fastlæggelse af tekniske standarder for byggematerialer mere effektiv; — styrkelse af markedstilsynsordningerne og offentliggørelse af overtrædelser og overtrædere ved at udbygge og samordne de nationale systemer, specifik anvendelse af RAPEX-systemet (12) på byggevaresektoren, offentliggørelse af overtrædelser og svindel på en europæisk webportal for byggevarer og i EU-Tidende og omtale heraf i et særligt kapitel i en rapport, der udarbejdes hvert andet år om gennemførelsen af den nye forordning og forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU.

4.4

EØSU er enigt i, at der er behov for at forbedre kvaliteten af systemet for akkreditering af de notificerede organer og for at fastsætte strengere kriterier for udpegelsen, forvaltningen og tilsynet med disse organer i overensstemmelse med de generelle regler på området fastlagt med afgørelse 768/2008/EF og forordning (EF) 765/2008 af 9.7.2008.

4.5

På baggrund af den voksende globalisering bør markedstilsynsordningen sikre en fælles retlig ramme med henblik på effektiv og konsekvent anvendelse af lovgivningen på hele EU’s område. Medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at løse denne opgave. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne specifikt forpligtes til at udpege et organ, som borgerne har adgang til, og hvortil de kan indgive klager.

4.6

EØSU mener, at der bør være en klar og påviselig ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører for at garantere, at varerne er fuldt sporbare, særligt for så vidt angår byggematerialernes funktionsevne i hele produktets livscyklus, sikkerhed og sundhed – især arbejdstagernes og slutbrugernes sikkerhed - og den generelle beskyttelse af bolig- og leveforhold.

4.7

Derudover skal tilliden til overensstemmelsesmærkningen genskabes. CE-mærkets egentlige værdi må genoprettes, og mulighederne for at forfølge overtrædelser bør øges, ligesom retsbeskyttelsen må sikres. EØSU gør opmærksom på, at overgangen til den nye CE-mærkningsordning indebærer udgifter for virksomhederne og i starten betydelige investeringer for de offentlige myndigheder i standardiserings- og tilsynsinfrastruktur, der navnlig skal sikre, at de notificerede organer har et tilstrækkeligt højt fagligt niveau.

4.8

Ifølge EØSU bør styrkelsen af det europæiske standardiseringssystem for byggevarer gå hånd i hånd med en større indsats for at udarbejde og anvende internationale standarder med henblik på at gøre adgangen til internationale markeder og international handel lettere ved at sikre, at byggevaremarkederne har en global dimension.

4.9

EØSU anbefaler, at der fastlægges mere hensigtsmæssige tidsfrister end de foreslåede i lyset af behovet for udbredt og detaljeret information, men også af hensyn til den tid, det tager at justere til de ændrede metoder og procedurer og omstille sig i forbindelse med overgangen fra direktiv til forordning.

4.10	EØSU mener, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til finansiering af EU- programmer til uddannelse, oplysning, opfølgning og overvågning af gennemførelsen rettet mod alle berørte offentlige og private aktører.

4.11

EØSU anbefaler, at de nye standarder og de tekniske bilag suppleres af tekniske vejledninger om udviklingen af de grundlæggende bygningskrav (basic works requirements), der kan — fungere som vejledning for udarbejdelse af fremtidige mandater på området, især vedrørende anvendelsen af miljøvenlige primære og sekundære materialer; — sikre større fleksibilitet i bl.a. sagsbehandlingstider ved hjælp af den europæiske tekniske vurdering for innovative produkter og med hensyn til de i forslaget nævnte organers og organisationers rolle og udpegelse.

5.   Særlige bemærkninger

5.1   Forslaget bør indeholde to yderligere kapitler:

—	Det ene bør vedrøre kommunikation, oplysning og uddannelse med det formål at udbrede en tradition for bæredygtigt byggeri.

—

Det andet bør vedrøre energibesparelser, bæredygtig brug af naturressourcer og sundhed, hygiejne og sikkerhed i hele produktets livscyklus fra projektering til håndtering efter nedrivning. Der er tale om grundlæggende krav, der er opregnet i bilag 1, men som ifølge EØSU bør fremgå udtrykkeligt af selve forordningsteksten.

5.1.1   Forpligtelsen til at overholde hygiejne- og sundhedskrav er især vigtig, når der er risiko for, at der anvendes genbrugsmateriale indeholdende radioaktive stoffer (13) og/eller farlige giftstoffer. Disse sidstnævnte stoffer er så sundhedsskadelige, at de, hvis de forekommer i bygninger og strukturer, kan medføre permanente skader, herunder alvorlige, for helbredet hos de personer, der bebor eller gennem længere tid opholder sig i disse bygninger.

5.2   Med hensyn til definitionerne (artikel 2) lægger EØSU særlig vægt på de foreslåede rammer for tilgængeliggørelse på markedet (14), som det allerede har udtalt sig om tidligere (15). Disse bør sikre mod uoverensstemmelser i forhold til rammelovgivning inden for andre områder, samtidig med at der opstilles definitioner af ikke-serieproducerede byggevarer (hvilket er af særlig relevans for SMV’er), komplekse præfabrikerede, allerede monterede byggesæt og innovative produkter. Definitionen af harmoniseret teknisk specifikation bør derimod ikke henvise til de europæiske vurderingsdokumenter (ETA) (16), men i stedet til europæiske tekniske vurderinger.

5.3   EØSU mener, at ydeevnedeklarationen bør være obligatorisk og fuldstændig og ikke kun angå nationale standarder fra det øjeblik, en vare bringes i omsætning og opfylder kravene vedrørende væsentlige egenskaber og således er i overensstemmelse med de grundlæggende bygningskrav. Hertil kan der anvendes informationsteknologi eller websteder, der også er tilgængelige for kunden.

5.3.1   Efter EØSU’s opfattelse skal der udarbejdes en ydeevnedeklaration for de produkter, for hvilke der findes en harmoniseret standard eller et europæisk vurderingsdokument (17).

5.4   For hver vare eller gruppe af varer skal det klart og udtrykkeligt fastlægges, hvad der er formålet med de harmoniserede standarder, der fastlægges af CEN på grundlag af mandater fra Kommissionen, med angivelse af anvendelsesformål. De harmoniserede standarder skal fuldt ud opfylde mandatet.

5.5   EØSU mener, at de foreslåede regler for forenklede procedurer, der specifikt sigter mod forenkling, og især gør det lettere for SMV’er og mikrovirksomheder at få adgang til CE-mærkningsordningen, er vigtige. Disse procedurer skal imidlertid sikre forbrugerne et tilsvarende beskyttelsesniveau, når det gælder sundheds-, sikkerheds- og miljøbeskyttelseskrav.

5.6   EØSU understreger vigtigheden af bestemmelserne i artikel 46 især med hensyn til de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for arbejdstagere. Der bør foretages en vurdering af den relevante vare og hele dens livscyklus, der tager hensyn til alle kravene i forslaget til forordning for at forebygge de mange skader i sektoren, som skyldes, at der nogle gange anvendes materialer, der ikke er egnede, eller at materialer anvendes forkert.

5.7   EØSU mener, at overgangsbestemmelserne i artikel 53, hvorefter fristen for overgangen fra byggevaredirektivet til byggevareforordningen er den 1. juli 2011, bør revideres, således at det sikres, at overgangsperioden er mere hensigtsmæssig under hensyntagen til de betydelige oplysnings-, uddannelses- og omstillingskrav og den tid, det tager at tilpasse sig de ændrede metoder og procedurer.

5.8   Med hensyn til de tekniske opdateringer i artikel 51 i forslaget til forordning understreger EØSU som tidligere (18) vigtigheden af, at »udvalgsprocedurerne er så gennemsigtige som muligt og lettere at forstå for EU’s borgere, navnlig dem der er direkte berørt af de pågældende retsakter«.

---

(1)  http://ec.europa.eu/solvit/

(2)  EØS: Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

(3)  EUT C 120 af 16.5.2008.

(4)  CEN: http://nan.brrc.be/docs_public/other/cpd_standards_20080730.pdf og EUT C 304 af 13.12.2006.

(5)  EUT C162 af 25.6.2008.

(6)  EUT C 24 af 31.1.2006.

(7)  Se fodnote 3.

(8)  KOM(2007) 860 endelig af 21.12.2007 Meddelelse om »Et lead market-initiativ til fordel for Europa«, s. 5.

(9)  Jf. forordning (EF) 1907/2006 af 18.12.2006.

(10)  Direktiv 2001/95/EF af 3.12.2001 om produktsikkerhed i almindelighed.

(11)  Direktiv 85/374/EØF af 25.7.1985 om produktansvar for skade forårsaget af defekte produkter.

(12)  RAPEX: rapid alert system for non-food products.

(13)  EFT C 241 af 7.10.2002.

(14)  Afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter - forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.

(15)  EUT C 120 af 16.5.2008.

(16)  ETA (European Technical Assessment).

(17)  Følgelig skal artikel 4, stk. 1, litra b og det sidste afsnit i stk. 1 slettes.

(18)  EUT C 224 af 30.8.2008.

---