EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2009/166/11

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5572 — Barclays/CNP/Barclays Vida y Pensiones) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 166 af 18.7.2009, p. 32–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/32


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5572 — Barclays/CNP/Barclays Vida y Pensiones)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2009/C 166/11

1.

Den 9. juli 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Barclays Group (»Barclays«, UK) og CNP Assurances (»CNP«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Barclays Vida y Pensiones Compañía de Seguros S.A. (»BVP«, Spanien), der i øjeblikket kontrolleres alene af Barclays, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Barclays: internationale finansielle tjenesteydelser på detailbank- og forretningsbankområdet, kreditkort, investeringsbankydelser, formueforvaltning og investeringsforvaltning,

CNP: internationalt forsikringsselskab, der hovedsagelig beskæftiger sig med livsforsikring, pensionsprodukter og i et vist omfang skadesforsikring,

BVP: datterselskab, der ejes fuldt ud af Barclays, og som opererer inden for livsforsikring og pensioner i Spanien og Portugal.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5572 — Barclays/CNP/Barclays Vida y Pensiones sendes til Kommissionen pr. fax (+32 2 2964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


Top