Appel iværksat den 3. marts 2009 af General Química, SA, Repsol Química, SA, Repsol YPF, SA til prøvelse af dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) i sag T-85/06, General Química m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-90/09 P)

2009/C 90/32

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: General Química, SA, Repsol Química, SA, Repsol YPF, SA (ved abogados J.M. Jiménez-Laiglesia Oñate og J. Jimenéz-Laiglesia Oñate)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af den appellerede doms afvisning af påstanden om annullation af beslutningen om at pålægge Repsol Químíca og Repsol YPF ansvar for General Químicas adfærd. I denne dom har Retten fejlagtigt anvendt et kriterium for ifald af ansvar, som savner forbindelse med sagens faktiske omstændigheder, eller med den af General Química begåede overtrædelse. Retten begik en fejl, da den pålagde moderselskabet et datterselskabs ansvar under hensyn til, at der kun er tale om én økonomisk enhed, når moderselskabet har mulighed for eller kapacitet til at udøve en afgørende indflydelse på datterselskabet. Retten har heller ikke forklaret, hvorfor de elementer, den har lagt til grund, godtgør, at der er tale om en afgørende indflydelse, mens elementer, som blev tilført sagsakterne, blev ignoreret eller gengivet urigtigt. Desuden har Retten fejlagtigt lagt en formodning i henhold til retspraksis til grund vedrørende tilfælde, hvor moderselskabet ejer den samlede selskabskapital, og har omvendt bevisbyrden uden i øvrigt at præcisere beskaffenheden af de beviser, der skal fremlægges for at gendrive denne formodning. Dommen tildeler Kommissionen en ubegrænset beføjelse til at foretage et skøn og bedømme de beviser, der er fremlagt for at gendrive denne formodning. Følgelig er formodningen reelt uigendrivelig. Ud over den omstændighed, at Repsol YPF’s ansvar hverken er individualiseret eller utvetydig, har Retten ligeledes begået en fejl ved automatisk at udvide formodningen om den simple evne til at udøve en afgørende indflydelse til koncernens moderselskab. Det er koncernen, der ifalder ansvar, og ikke virksomheden i sin egenskab af en økonomisk enhed, og dette ansvar er desuden uigendriveligt.