Appel iværksat den 14. januar 2008 af Marta Andreasen til prøvelse af dom afsagt den 8. november 2007 af Retten for EU-personalesager i sag F-40/05, Marta Andreasen mod Kommissionen

(Sag T-17/08 P)

(2008/C 64/97)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Marta Andreasen (Barcelona, Spanien) (ved avocat B. Marthoz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelsagen har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af dommen afsagt af Retten for EU-personalesager, hvorved hendes søgsmål, hvori hun havde nedlagt påstand om dels annullation af afgørelse af 30. oktober 2004, hvorved Kommissionen pålagde hende den disciplinære sanktion fjernelse fra tjenesten uden reduktion af retten til alderspension, dels erstatning, blev forkastet.

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat fem anbringender.

For det første har hun gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 10 i bilag IX til vedtægten, for så vidt den ikke har foretaget en prøvelse af lovligheden og forholdsmæssigheden af den ved første instans anfægtede afgørelse i forhold til den nævnte bestemmelse under hensyn til de faktiske omstændigheder i sagen og appellantens særlige situation, der var knyttet til de arbejdsopgaver hun udførte.

Med sit andet anbringende har hun gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af principperne om fællesskabsretsakters lovlighed, den tidsmæssige anvendelse af fællesskabsretsakter og om retssikkerhed, for så vidt som Retten ikke har begrundet sin dom ved anvendelsen på den foreliggende sag af bestemmelserne i den tidligere og den nuværende tjenestemandsvedtægt.

Endvidere har appellanten foreholdt Retten at have fordrejet de faktiske omstændigheder, den skulle vurdere.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at Retten har anlagt et urigtigt skøn og tilsidesat vedtægtens artikel 11, 12, 17 og 21 for så vidt som den ikke har begrundet sin dom på lovlig vis, idet den har stadfæstet den måde, hvorpå disse bestemmelser blev anvendt i den afgørelse, der blev anfægtet i første instans.

Endelig har appellanten gjort gældende, at Retten ligeledes har tilsidesat principperne i artikel 6, stk. 1, og artikel 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.