Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CN0549

    Sag C-549/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 11. december 2007 — Friederike Wallentin-Hermann mod Alitalia — Linee Aeree Italiane SpA

    EUT C 64 af 8.3.2008, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.3.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 64/18


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 11. december 2007 — Friederike Wallentin-Hermann mod Alitalia — Linee Aeree Italiane SpA

    (Sag C-549/07)

    (2008/C 64/27)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Handelsgericht Wien

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Friederike Wallentin-Hermann

    Sagsøgt: Alitalia — Linee Aeree Italiane SpA

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Foreligger der usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) og under hensyntagen til betragtning 14 til forordningen, når en teknisk fejl ved luftfartøjet, navnlig en motorskade, medfører aflysning af flyafgangen, og skal fortolkningen af grunden til aflysning foretages efter forordningens artikel 5, stk. 3, som omhandlet i Montreal-aftalens bestemmelser (artikel 19)?

    2.

    Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, foreligger der da usædvanlige omstændigheder som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3, hos luftfartsselskaber, som oftere end gennemsnittet begrunder aflysninger af flyafgange med tekniske problemer, alene på grund af deres hyppighed?

    3.

    Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har et luftfartsselskab da truffet alle »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, såfremt det godtgør, at det har foretaget den vedligeholdelse af luftfartøjet, der kræves i henhold til loven, og er dette tilstrækkeligt til, at luftfartsselskabet fritages fra pligten til at udbetale godtgørelse efter forordningens artikel 5, stk. 3, sammenholdt med artikel 7?

    4.

    Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, er udsædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 3, da force majeure eller naturbegivenheder, som ikke skyldes et teknisk problem og dermed ligger uden for luftfartsselskabets sfære?


    (1)  EFT L 46, s. 1.


    Top