Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C2006/310/03

Sag C-383/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandse Raad van State (Nederlandene) den 18. september 2006 — Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening mod Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

EUT C 310 af 16.12.2006, pp. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/1

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandse Raad van State (Nederlandene) den 18. september 2006 — Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening mod Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

(Sag C-383/06)

(2006/C 310/03)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Nederlandse Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vereniging Nationaal Overlegorgaan Sociale Werkvoorziening

Sagsøgt: Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

Præjudicielle spørgsmål

1)

a.

Kan en medlemsstat henholdsvis et af denne stats forvaltningsorganer direkte — altså uden hjemmel i national ret — udlede en kompetence af en forordning?

b.

I bekræftende fald, giver artikel 23, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4253/88 (1) af 19. december om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93 (samordningsforordningen) (EFT 1993, L 193, s. 6) kompetence til, i betragtning af fastsættelsen af tilskud, at tilbagekræve uberettiget udbetalte tilskud, idet det forudsættes, at samordningsforordningens artikel 23, såfremt der er tale om misbrug eller forsømmelighed som omhandlet i denne artikel, forpligter medlemsstaterne hertil?

2)

I benægtende fald, medfører EF-traktatens artikel 10, sammenholdt med traktatens artikel 249, at en national bestemmelse som artikel 4:57 i Algemene wet bestuursrecht — i henhold til hvilken uberettiget udbetalte tilskudsbeløb og forskud kan tilbagekræves — skal fortolkes i overensstemmelse med forordningen?

3)

I bekræftende fald, begrænses denne fortolkning af almindelige retsgrundsætninger, der udgør en del af fællesskabsretten, navnlig principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning?

4)

a.

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, opstår der med hensyn til denne begrænsning det spørgsmål, om der kan tillægges de nationale principper om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning en mere vidtrækkende betydning end fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger, navnlig retsgrundsætningerne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning, som skal overholdes ved anvendelse af samordningsforordningen?

b.

Spiller det ved anvendelsen af fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning nogen rolle, at det må tilregnes den tilskudsgivende medlemsstat selv, at tilskudsmodtageren ikke har overholdt tilskudsforpligtelser, der følger af fællesskabsrettens relevante bestemmelser herom?

(1)  EFT L 374, s. 1.

Top