This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/260/06
New national side of euro circulation coins
Ny national side af euromønter bestemt til omløb
Ny national side af euromønter bestemt til omløb
EUT C 260 af 28.10.2006, p. 11–11
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
28.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 260/11 |
Ny national side af euromønter bestemt til omløb
(2006/C 260/06)
Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle de nye euromønters design (1) for at informere alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstater og lande, der har indgået en monetær aftale med Fællesskabet, som omfatter udstedelse af euromønter bestemt til omløb, udstede visse mængder erindringsmønter i euro bestemt til omløb på betingelse af, at der ikke udstedes mere end ét nyt møntdesign pr. land og pr. år, og at kun denominationen 2 euro anvendes. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de normale euromønter i omløb, men bærer et mindedesign på den nationale side.
Udstedelsesland: Vatikanstaten
Anledning til erindringsmønten: 500-året for Schweizergarden
Beskrivelse af designet: På mønten er afbildet et medlem af Schweizergarden, der aflægger højtidelig ed ved Schweizergardens flag. Indskriften »GUARDIA SVIZZERA PONTIFICIA« omkranser garderen og danner en halvcirkel, der afsluttes under flaget med navnet på udstedelseslandet, »CITTÁ DEL VATICANO«. Årstallet 1506 er præget på venstre side over gravøren O. ROSSI's underskrift langs fanens stang. Årstallet 2006 er præget øverst til højre over møntmærket »R«. Møntens ydre omskrift består af EU-flagets tolv stjerner.
Udstedt mængde: maks. 100 000 mønter
Omtrentligt udstedelsestidspunkt: november 2006
Randprægning: 2 ★, gentaget seks gange, skiftevis opad- og nedadvendt.
(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der blev udstedt i 2002.
(2) Der henvises til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 8. december 2003 vedrørende ændring af designet på den nationale side af euromønter. Der henvises tillige til Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).