P6_TA(2005)0342

Offentlige kontrakter ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om berigtigelse af direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (KOM(2005)0214 — C6-0155/2005 — 2005/0100(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0214) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95 (C6-0155/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0270/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0343

Aftale EF/Bulgarien om lufttrafik *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Bulgarien om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2005)0158 — C6-0177/2005 — 2005/0060(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0158) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0177/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0258/2005),

1.	godkender indgåelsen af aftalen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Bulgariens regeringer og parlamenter.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0344

Aftale EF/Kroatien om lufttrafik *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2005)0159 — C6-0173/2005 — 2005/0059(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0159) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0173/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0259/2005),

1.	godkender indgåelsen af aftalen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kroatiens regeringer og parlamenter.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0345

Gebyrer til Det Europæiske Lægemiddelagentur *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 297/95 om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (KOM(2005)0106 — C6-0137/2005 — 2005/0023(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0106) (1),

—	der henviser til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 297/95 af 10. februar 1995 (2), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0137/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Budgetudvalget (A6–0264/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(4a)	For at sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet bør der for lægemidler, hvori det aktive stof har fundet almindelig anerkendt anvendelse til medicinsk brug i Fællesskabet i mindst 10 år, opkræves et nedsat gebyr.

Der opkræves et nedsat gebyr på 90 000 euro for ansøgninger om markedsføringstilladelse i henhold til artikel 10, stk. 1 og 3, og artikel 10c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF. Gebyret dækker en enkelt styrke af en lægemiddelform og en enkelt pakningsstørrelse.

Der opkræves et nedsat gebyr på 90 000 euro for ansøgninger om markedsføringstilladelse i henhold til artikel 10, stk. 1 og 3, artikel 10a og artikel 10c i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF. Gebyret dækker en enkelt styrke af en lægemiddelform og en enkelt pakningsstørrelse. I undtagelsestilfælde, hvor der kan påvises en stor arbejdsbyrde i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om markedsføringstilladelse i henhold til artikel 10a i direktiv 2001/83/EF, kan der fastsættes et gebyr på op til 232 000 euro i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 2.

Der opkræves et gebyr for videnskabelige tjenester, når der ansøges om videnskabelig rådgivning eller videnskabelige udtalelser fra et videnskabeligt udvalg, som ikke er omfattet af artikel 3 til 7 eller af artikel 8, stk. 1. Dette indbefatter vurdering af traditionelle plantelægemidler, udtalelser om lægemidler, der anvendes med særlig udleveringstilladelse (»compassionate use«), høring vedrørende lægemidler, herunder blodderivater, der udgør en integrerende bestanddel af medicinsk udstyr, og vurdering af plasma master files og vaccine antigen master files.

Der opkræves et gebyr for videnskabelige tjenester, når der ansøges om videnskabelig rådgivning eller videnskabelige udtalelser fra et videnskabeligt udvalg, som ikke er omfattet af artikel 3 til 7 eller af artikel 8, stk. 1. Dette indbefatter udtalelser om lægemidler, der anvendes med særlig udleveringstilladelse (»compassionate use«), høring vedrørende lægemidler, herunder blodderivater, der udgør en integrerende bestanddel af medicinsk udstyr, og vurdering af plasma master files og vaccine antigen master files.

For humanmedicinske lægemidler udgør gebyret 232 000 euro.

For humanmedicinske lægemidler udgør gebyret højst 232 000 euro.

For veterinærmedicinske lægemidler udgør gebyret 116 000 euro.

For veterinærmedicinske lægemidler udgør gebyret højst 116 000 euro.

For vurdering af traditionelle plantelægemidler udgør gebyret højst 25 000 euro.

Bestemmelserne i artikel 3 finder anvendelse på enhver videnskabelig udtalelse med henblik på at vurdere humanmedicinske lægemidler, der udelukkende er bestemt til markedsføring uden for Fællesskabet, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 726/2004.

Bestemmelserne i artikel 3 finder anvendelse på enhver videnskabelig udtalelse med henblik på at vurdere humanmedicinske lægemidler, der udelukkende er bestemt til markedsføring uden for Fællesskabet, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 726/2004.

Der opkræves et nedsat gebyr for videnskabelige tjenester på mellem 2 500 euro og 200 000 euro for visse videnskabelige udtalelser eller tjenester i forbindelse med humanmedicinske lægemidler.

Der opkræves et nedsat gebyr for videnskabelige tjenester på mellem 2 500 euro og 200 000 euro for visse videnskabelige udtalelser eller tjenester i forbindelse med humanmedicinske lægemidler.

Der opkræves et nedsat gebyr for videnskabelige tjenester på mellem 2 500 euro og 100 000 euro for visse videnskabelige udtalelser eller tjenester i forbindelse med veterinærmedicinske lægemidler.

Der opkræves et nedsat gebyr for videnskabelige tjenester på mellem 2 500 euro og 100 000 euro for visse videnskabelige udtalelser eller tjenester i forbindelse med veterinærmedicinske lægemidler.

Der opkræves et nedsat gebyr for videnskabelige tjenester på mellem 2 500 euro og 25 000 euro for visse videnskabelige udtalelser eller tjenester i forbindelse med traditionelle plantelægemidler.

De videnskabelige udtalelser eller tjenester, der er omhandlet i femte og sjette afsnit, fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes i henhold til artikel 11, stk. 2.

De videnskabelige udtalelser eller tjenester, der er omhandlet i sjette , syvende og ottende afsnit, fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes i henhold til artikel 11, stk. 2.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 35 af 15.2.1995, s. 1. Forordning som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 494/2003 (EUT L 73, 19.3.2003, s. 6).

P6_TA(2005)0346

Protokol til fiskeriaftalen EF/Comorerne *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2005 — 31. december 2010 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Unionen Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (KOM(2005)0187 — C6-0154/2005 — 2005/0092(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2005)0187) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0154/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0260/2005),

1.	godkender forslaget til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af protokollen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Unionen Comorernes regeringer og parlamenter.

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juli 2004 om fiskeripartnerskabsaftaler,

(2a)	Det er vigtigt at forbedre den information, Europa-Parlamentet modtager. Kommissionen bør med henblik herpå forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 3a

I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelsen af en eventuel aftale om dens fornyelse forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af aftalen.

Artikel 3b

På grundlag af den i artikel 3a omhandlede rapport og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet i givet fald Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol.

Artikel 3c

Kommissionen fremsender til Europa-Parlamentet og Rådet et eksemplar af det flerårige sektorprogram og gennemførelsesbestemmelserne hertil, som de comoriske myndigheder forelægger i overensstemmelse med protokollens artikel 7, stk. 2.

Artikel 3d

På det første møde i Den Blandede Kommission, jf. aftalens artikel 7, stk. 1, meddeler Kommissionen de comoriske myndigheder, at repræsentanter for rederne deltager i Den Blandede Kommissions følgende møder.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0347

Ophævelse af Marios Matsakis immunitet

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til anmodning om ophævelse af Marios Matsakis immunitet (2004/2194(IMM))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til anmodning af 20. september 2004 fra Republikkens Cyperns justitsminister om ophævelse af Marios Matsakis immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. oktober 2004,

—	der henviser til skrivelse af 14. oktober 2004, hvorom der blev givet meddelelse om på plenarmødet den 14. oktober 2004, og hvori Marios Matsakis gør indsigelse mod justitsministerens beføjelse til at indgive anmodning om ophævelse af hans immunitet,

—	der henviser til to skrivelser af 13. oktober 2004 og 10. februar 2005 til Europa-Parlamentets formand fra Republikken Cyperns faste repræsentant, hvori denne bekræfter justitsministerens beføjelse til at anmode om ophævelse af et cypriotisk parlamentsmedlems immunitet.

—	der henviser til skrivelsen af 16. juni 2005 fra præsidenten for Cyperns højesteret,

—	der har hørt Marios Matsakis, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—	der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 (1),

—	der henviser til artikel 83 og 113 i Republikken Cyperns forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0268/2005),

1.	tager til efterretning, at Republikken Cyperns justitsminister i henhold til artikel 83 og 113 i Republikken Cyperns forfatning er den myndighed, der har kompetence til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet;

2.

vedtager at ophæve Marios Matsakis immunitet med det forbehold, at ophævelsen udelukkende vedrører den strafferetlige forfølgelse, således at Matsakis, så længe der ikke er afsagt endelig dom i den sag, ikke må udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville kunne forhindre ham i at varetage sit mandat;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Cyperns justitsminister.

---

(1)  Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

P6_TA(2005)0348

Bekæmpelse af kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Den Franske Republiks, Irlands, Kongeriget Sveriges og Det Forenede Kongeriges initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets rammeafgørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og strafforfølge kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme (8958/2004 — C6-0198/2004 — 2004/0813(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Franske Republiks, Irlands, Kongeriget Sveriges og Det Forenede Kongeriges initiativ (8958/2004) (1),

—	der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

—	der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0198/2004),

—	der henviser til Retsudvalgets udtalelse om det foreslåede retsgrundlag,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 93, 51 og 35,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0174/2005),

1.	forkaster Den Franske Republiks, Irlands, Kongeriget Sveriges og Det Forenede Kongeriges initiativ;

2.	opfordrer Den Franske Republik, Irland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige til at tage deres initiativ tilbage;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Franske Republiks, Irlands, Kongeriget Sveriges og Det Forenede Kongeriges regering.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0349

Tildeling og fratagelse af flygtningestatus *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (14203/2004 — C6-0200/2004 — 2000/0238(CNS))

(Høringsprocedure — fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (14203/2004) (1),

—	der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Rådet (KOM(2002)0326) (2),

—	der henviser til sin holdning af 20. september 2001 (3),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra d),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0200/2004),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 41, stk. 4, og artikel 55, stk. 3,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Retsudvalget (A6–0222/2005),

1.	godkender Rådets forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	forbeholder sig ret til at indbringe sagen for De Europæiske Fællesskabers Domstol for at få verificeret lovligheden af forslaget og dets forenelighed med de grundlæggende rettigheder;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1a)	Alle medlemsstater bør have en national rammelovgivning på asylområdet, der mindst giver samme grundlæggende beskyttelse som den internationale asyllovgivning.

(2)

Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, således at »non refoulement«-princippet overholdes, og det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse .

(2)

Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, suppleret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, således at »non refoulement«-princippet overholdes, og det garanteres, at ingen sendes tilbage til lande eller områder, hvor deres liv eller frihedsrettigheder kan være truet .

(3a)	Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Haag den 4.-5. november 2004 den strategi, der var vedtaget i Tammerfors, og vedtog inden udgangen af 2010 at indføre en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der tildeles asyl eller subsidiær beskyttelse.

(5)	Hovedformålet med dette direktiv er at indføre minimumsrammer i Det Europæiske Fællesskab for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

(5)

Hovedformålet med dette direktiv er at indføre minimumsrammer i Det Europæiske Fællesskab for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus for at sikre, at ingen medlemsstat på nogen måde udviser eller sender en asylansøger tilbage til områder, hvor dennes liv eller frihed måtte være truet på grund af vedkommendes race, køn, religion, nationalitet, seksuel orientering, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller minoritet eller politisk overbevisning, med henblik på overholdelse af internationale normer, især Genève-flygtningekonventionen fra 1951 og Tammerfors-konklusionerne om asyl .

(8)	Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(8)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som generelle principper for fællesskabsretten samt i forbindelse med alle gældende internationale forpligtelser, navnlig Genève-konventionen .

(9)	Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling.

(9)	Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder enhver form for forskelsbehandling.

(11)

Det er i både medlemsstaternes og asylansøgernes interesse, at der træffes hurtig afgørelse om asylansøgninger. Tilrettelæggelsen af behandlingen af asylansøgninger overlades til medlemsstaterne, så de i overensstemmelse med deres nationale behov kan prioritere eller fremskynde behandlingen af enhver ansøgning under hensyn til de i dette direktiv fastsatte standarder.

(11)

Det er i både medlemsstaternes og asylansøgernes interesse, at der træffes hurtig afgørelse om asylansøgninger , og derfor er der brug for hurtige og effektive procedurer, som højst bør vare seks måneder . Tilrettelæggelsen af behandlingen af asylansøgninger overlades til medlemsstaterne, så de i overensstemmelse med deres nationale behov kan prioritere eller fremskynde behandlingen af enhver ansøgning under hensyn til de i dette direktiv fastsatte standarder.

(13)

For at gøre det muligt at identificere dem, der har behov for beskyttelse som flygtninge efter Genève-konventionens artikel 1, bør alle asylansøgere med visse undtagelser have effektiv adgang til procedurerne, mulighed for at samarbejde og kommunikere på en passende måde med de kompetente myndigheder, så de kan fremlægge de relevante oplysninger i sagen, og tilstrækkelige proceduregarantier til , at de kan gå videre med sagen i alle faser af proceduren. Proceduren for behandling af en asylansøgning bør desuden under normale forhold som et minimum sikre ansøgeren retten til at forblive i landet, indtil den besluttende myndighed træffer afgørelse, adgang til tolkebistand ved fremlæggelsen af sagen under samtaler med myndighederne, mulighed for at kommunikere med en repræsentant for De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) eller med en organisation, der arbejder på UNHCR's vegne, retten til passende underretning om en afgørelse, Begrundelse af afgørelsen, både hvad realitetsspørgsmål og retlige spørgsmål angår, mulighed for at rådføre sig med en advokat eller anden rådgiver og retten til at blive orienteret om deres retsstilling på afgørende tidspunkter i proceduren på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå .

(13)

For at gøre det muligt at identificere dem, der har behov for beskyttelse som flygtninge efter Genève-konventionens artikel 1, bør alle asylansøgere have effektiv adgang til procedurerne, mulighed for at samarbejde og kommunikere på en passende måde med de kompetente myndigheder, så de kan fremlægge de relevante oplysninger i sagen, og proceduregarantier , der sikrer , at de kan gå videre med sagen i alle faser af proceduren. Proceduren for behandling af en asylansøgning bør desuden som et minimum sikre ansøgeren retten til at forblive i landet, indtil den besluttende myndighed træffer afgørelse, adgang til tolkebistand ved fremlæggelsen af sagen under samtaler med myndighederne, mulighed for at kommunikere med en repræsentant for De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) eller med en organisation, der arbejder på UNHCR's vegne, retten til passende underretning om en afgørelse, Begrundelse af afgørelsen, både hvad realitetsspørgsmål og retlige spørgsmål angår, mulighed for at rådføre sig med en advokat eller anden rådgiver og retten til at blive orienteret om deres retsstilling på afgørende tidspunkter i proceduren på et sprog, som de forstår . (Udtrykket »med rimelighed kan formodes at forstå« bør ændres til »forstår« i hele teksten)

(14)	Der bør endvidere fastsættes specifikke proceduregarantier for uledsagede mindreårige på grund af deres sårbarhed. I den forbindelse bør medlemsstaterne først og fremmest tage hensyn til barnets tarv.

(14)	Der bør endvidere fastsættes specifikke proceduregarantier for uledsagede børn på grund af deres sårbarhed. I den forbindelse bør medlemsstaterne først og fremmest tage hensyn til barnets tarv under hele asylproceduren, jf. artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder .

(»Mindreårige« bør ændres til »børn« i hele teksten; der skal foretages rettelser i hele teksten)

(16)

Mange asylansøgninger fremsættes ved grænsen eller i en medlemsstats transitområde, inden det besluttes, om ansøgeren kan rejse ind i landet. Medlemsstaterne bør kunne tilpasse gældende procedurer til den situation, disse ansøgere er i ved grænsen. Der bør med henblik på sådanne situationer fastsættes fælles regler om eventuelle undtagelser fra de garantier, ansøgere normalt er omfattet af. Grænseprocedurer bør først og fremmest gælde for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstatens område.

(16)

Mange asylansøgninger fremsættes ved grænsen eller i en medlemsstats transitområde, inden det besluttes, om ansøgeren kan rejse ind i landet. Medlemsstaterne bør kunne tilpasse gældende procedurer til den situation, disse ansøgere er i ved grænsen. Grænseprocedurer bør først og fremmest gælde for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstatens område.

(17a)

Menneskehandel er en af de mest anvendte måder, ansøgerne kommer ind i medlemsstaterne på. Af hensyn til asylansøgerens tarv bør denne i forbindelse med asylansøgningen ikke på nogen måde forskelsbehandles, fordi vedkommende er kommet ind i medlemsstaten på en sådan måde.

(18)	I betragtning af den harmonisering, der er opnået vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløses flygtningestatus, bør der etableres fælles kriterier for tredjelandes status som sikre oprindelseslande.

(18)	I betragtning af den harmonisering, der er opnået vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløses flygtningestatus, bør der etableres fælles kriterier for tredjelandes status som sikre oprindelseslande , og det skal sikres, at vurdering og anvendelse sker korrekt og effektivt .

(19)

Hvis Rådet har konstateret, at et bestemt oprindelsesland opfylder disse kriterier, og derfor har medtaget det på den fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande, der skal vedtages i henhold til dette direktiv, bør det betyde, at medlemsstaterne skal behandle ansøgninger fra landets statsborgere eller fra statsløse, der tidligere har haft sædvanlig opholdssted i landet, ud fra den simple formodning, at landet er sikkert. Da det har politisk betydning, at et land udpeges som et sikkert oprindelsesland, navnlig fordi det er en vurdering af menneskerettighedssituationen i landet og på grund af betydningen for EU's politik over for tredjelande, bør beslutninger om opstilling eller ændring af listen træffes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

(19)

Hvis Rådet har konstateret, at et bestemt oprindelsesland opfylder disse kriterier, og derfor har medtaget det på den fælles liste over sikre oprindelseslande, der skal vedtages i henhold til dette direktiv, bør det betyde, at medlemsstaterne kan behandle ansøgninger fra landets statsborgere eller fra statsløse, der tidligere har haft sædvanlig opholdssted i landet, ud fra den simple formodning, at landet er sikkert. Da det har politisk betydning, at et land udpeges som et sikkert oprindelsesland, navnlig fordi det er en vurdering af menneskerettighedssituationen i landet og på grund af betydningen for EU's politik over for tredjelande, bør beslutninger om opstilling eller ændring af listen træffes af Rådet og Europa-Parlamentet under anvendelse af den fælles beslutningsprocedure .

(20)

Det følger af Bulgariens og Rumæniens status som lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og af de fremskridt, disse lande har gjort hen imod medlemskab, at de bør betragtes som sikre oprindelseslande med henblik på dette direktiv indtil datoen for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union.

udgår

(21)

Udpegelsen af et tredjeland som sikkert oprindelsesland som omhandlet i dette direktiv kan ikke give dette lands statsborgere en absolut garanti for sikkerhed. Det siger sig selv, at den vurdering, der ligger til grund for udpegelsen, kun kan tage hensyn til de generelle civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold i dette land og til, om aktører, der står bag forfølgelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i praksis bliver straffet, hvis de bliver fundet skyldige i det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at hvis en ansøger påviser, at der er tungtvejende grunde til ikke at anse landet som sikkert i hans/hendes særlige situation, kan udpegelsen af landet som sikkert ikke længere betragtes som relevant for ham/hende.

(21)

Udpegelsen af et tredjeland som sikkert oprindelsesland som omhandlet i dette direktiv kan ikke give dette lands statsborgere en absolut garanti for sikkerhed. Det siger sig selv, at den vurdering, der ligger til grund for udpegelsen, kun kan tage hensyn til de generelle civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold i dette land og navnlig overholdelsen af de folkeretlige bestemmelser vedrørende menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelse af flygtninge og til, om aktører, der står bag forfølgelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i praksis bliver straffet, hvis de bliver fundet skyldige i det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at hvis en ansøger påviser, at der er tungtvejende grunde til ikke at anse landet som sikkert i hans/hendes særlige situation, kan udpegelsen af landet som sikkert ikke længere betragtes som relevant for ham/hende.

(22)

Medlemsstaterne bør undersøge substansen i samtlige ansøgninger, dvs. vurdere om den pågældende ansøger kan betragtes som flygtning i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, medmindre andet er fastsat i dette direktiv, navnlig hvis det med rimelighed kan antages , at et andet land vil foretage undersøgelsen eller yde tilstrækkelig beskyttelse. Især bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning, hvis et første asylland har givet ansøgeren flygtningestatus eller på anden vis ydet tilstrækkelig beskyttelse, og ansøgeren vil kunne tilbagetages til det pågældende land.

(22)

Medlemsstaterne bør undersøge substansen i samtlige ansøgninger, dvs. vurdere om den pågældende ansøger kan betragtes som flygtning i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, medmindre det fastslås , at et andet land har kompetence til at foretage undersøgelsen og kan yde effektiv, ækvivalent og passende beskyttelse i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne  (4). Især bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning, hvis et første asylland har givet ansøgeren flygtningestatus eller på anden vis ydet effektiv beskyttelse, og ansøgeren vil kunne tilbagetages til det pågældende land. (Ændringen af »tilstrækkelig beskyttelse« til »effektiv beskyttelse« vedrører hele teksten)

(23)

Medlemsstaterne bør heller ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning, hvis ansøgeren på grund af en tilknytning til et tredjeland i henhold til national ret med rimelighed kan forventes at søge beskyttelse i det pågældende tredjeland. Medlemsstaterne bør kun følge denne fremgangsmåde, hvis ansøgeren vil være i sikkerhed i det pågældende tredjeland. Der bør fastsættes fælles principper for, hvordan medlemsstaterne kan betragte eller udpege tredjelande som sikre, for dermed at undgå asylansøgeres sekundære bevægelser.

udgår

(24)

Med hensyn til visse europæiske tredjelande, der opfylder særlig høje standarder på menneskerettighedsområdet og for beskyttelse af flygtninge, bør medlemsstaterne endvidere kunne undlade at behandle eller ikke foretage nogen fuldstændig behandling af asylansøgninger fra ansøgere, som rejser ind på deres område fra disse europæiske tredjelande. I betragtning af de følger, det kan få for ansøgeren, at behandlingen undlades eller indskrænkes, bør denne betydning af begrebet sikkert tredjeland kun anvendes i forbindelse med tredjelande, hvor Rådet har konstateret, at de høje standarder for status som sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv er opfyldt. Rådet bør træffe afgørelse herom efter høring af Europa-Parlamentet.

udgår

(25)	Det følger af de nævnte fælles standarder, at den praktiske anvendelse af de to betydninger af begrebet sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv afhænger af, om det pågældende tredjeland tillader ansøgeren at rejse ind på dets område.

(25)	Det følger af de nævnte fælles standarder, at den praktiske anvendelse af begrebet sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv afhænger af, om det pågældende tredjeland tillader ansøgeren at rejse ind på dets område.

(26)

Med hensyn til fratagelse af flygtningestatus skal medlemsstaterne sikre, at de personer, der er omfattet af flygtningestatus, underrettes behørigt om en eventuel fornyet overvejelse af deres status og får mulighed for at forelægge deres synspunkt, inden myndighederne træffer begrundet afgørelse om at fratage dem deres status. Disse garantier kan imidlertid fraviges, hvis årsagerne til fratagelse af flygtningestatus ikke har forbindelse til en ændring af vilkårene for anerkendelsen.

(26)

Med hensyn til fratagelse af flygtningestatus skal medlemsstaterne sikre, at de personer, der er omfattet af flygtningestatus, underrettes behørigt om en eventuel fornyet overvejelse af deres status og får mulighed for at forelægge deres synspunkt, inden myndighederne træffer begrundet afgørelse om at fratage dem deres status.

(27)

Det afspejler et grundlæggende princip i fællesskabsretten, at de afgørelser, der træffes vedrørende en asylansøgning og fratagelse af flygtningestatus, skal være omfattet af et effektivt retsmiddel ved en ret i den betydning, som anvendes i artikel 234 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Retsmidlets effektivitet, også for så vidt angår behandling af de relevante omstændigheder, afhænger af den enkelte medlemsstats administrative og retlige system betragtet som en helhed.

(27)

Det afspejler et grundlæggende princip i fællesskabsretten, at de afgørelser, der træffes vedrørende en asylansøgning og fratagelse af flygtningestatus, skal være omfattet af et effektivt retsmiddel ved en ret i den betydning, som anvendes i artikel 234 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. De afgørelser, der træffes om en asylansøgning, skal kunne ankes til en domstol, som både behandler realitetsspørgsmål og retlige spørgsmål. Ansøgeren skal have ret til ikke at blive udvist, før en domstol har udtalt sig om den pågældendes ret til at forblive i landet, indtil udfaldet af anken foreligger .

(28)	I henhold til artikel 64 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

udgår

(29a)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) bør finde anvendelse på personoplysninger, der behandles i medfør af dette direktiv. Direktiv 95/46/EF bør også finde anvendelse på fremsendelse af oplysninger fra medlemsstaterne til UNHCR under udøvelsen af dennes mandat i henhold til Genève-konventionen. En sådan fremsendelse er underlagt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger i UNHCR.

(29b)

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.

Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne.

Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne , som er i overensstemmelse med Genève-konventionen og direktiv 2004/83/EF .

Artikel 1a

Overholdelse af internationale forpligtelser og grundlæggende rettigheder

Dette direktiv respekterer alle medlemsstaternes gældende internationale forpligtelser samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 18 heri, som generelle principper for fællesskabsretten.

e)	»besluttende myndighed«: enhver domstolslignende eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i sådanne sager, jf. dog bilag I

e)	»besluttende myndighed«: enhver domstol eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i sådanne sager, jf. dog bilag I

g)	»flygtningestatus«: en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende flygtning

g)	»flygtningestatus«: en medlemsstats anerkendelse af denne status for en ansøger

h)

»uledsaget mindreårig «: en person, der ikke er fyldt 18 år, og som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for ham/hende ifølge lov eller sædvane, så længe den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt, eller en mindreårig , der er blevet efterladt uden ledsagelse efter at være rejst ind på medlemsstaternes område

h)

»uledsaget barn eller adskilt barn« : en person, der ikke er fyldt 18 år, og som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for ham/hende ifølge lov eller sædvane, så længe den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt, eller et barn , der er blevet efterladt uden ledsagelse efter at være rejst ind på medlemsstaternes område. Et »uledsaget barn« er et barn, der er blevet adskilt fra begge forældre og andre slægtninge eller juridiske eller sædvanlige værger. Et »adskilt barn« er et barn, der er ledsaget af en voksen, som ikke er villig eller i stand til at påtage sig ansvaret for barnets tarv på lang sigt

1a.     Dette direktiv gennemføres og omsættes til national lovgivning under hensyntagen til de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder anerkendes som generelle principper for fællesskabsretten. Endvidere overholdes de folkeretlige bestemmelser og De Forenede Nationers konventioner.

1b.     Dette direktiv gennemføres og omsættes til national lovgivning med respekt for de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder anerkendes som generelle principper for fællesskabsretten, navnlig Genève-konventionen og de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der er indgået med tredjelande.

1c.     Dette direktiv finder anvendelse uden nogen form for forskelsbehandling i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 13 og de internationale konventioner vedrørende menneskerettigheder og beskyttelse af flygtninge.

1.   Medlemsstaterne udpeger med henblik på alle procedurer en besluttende myndighed, der skal være ansvarlig for en hensigtsmæssig behandling af ansøgningerne i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 7, stk. 2, og artikel 8.

1.   Medlemsstaterne udpeger med henblik på alle procedurer en besluttende myndighed, der skal være ansvarlig for en hensigtsmæssig behandling af ansøgningerne i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 7, stk. 2, artikel 8 og artikel 10, stk. 1 .

b)	at træffe afgørelse om ansøgninger på baggrund af nationale sikkerhedsbestemmelser, efter at den besluttende myndighed på forhånd er blevet hørt om, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF

b)

at træffe afgørelse om ansøgninger på baggrund af nationale sikkerhedsbestemmelser under overholdelse af de internationale konventioner, chartret om grundlæggende rettigheder og de personlige frihedsrettigheder , efter at den besluttende myndighed på forhånd er blevet hørt om, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF

e)	at nægte indrejse inden for rammerne af proceduren i artikel 35, stk. 2-5, jf. dog de særlige betingelser, der er fastlagt i disse stykker

e)	at nægte indrejse inden for rammerne af proceduren i artikel 35 , jf. dog de særlige betingelser, der er fastlagt i den artikel

f)	at godtgøre, at ansøgeren forsøger at rejse ind i eller er rejst ind i medlemsstaten fra et sikkert tredjeland i henhold til og på de vilkår, der er fastlagt i artikel 35A.

udgår

3.   Udpeges andre myndigheder i overensstemmelse med stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at sådanne myndigheders personale har det relevante kendskab til eller får den nødvendige uddannelse, så det kan opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv.

3.   Udpeges andre myndigheder i overensstemmelse med stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at sådanne myndigheders personale har det relevante kendskab og den relevante uddannelse, så det kan opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv.

Artikel 4a

Beskyttelse imod udvisning og tilbagesendelse

Ingen medlemsstat udviser eller sender en asylansøger tilbage til områder, hvor dennes liv eller frihed vil være truet på grund af vedkommendes race, køn, religion, nationalitet, seksuel orientering tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller minoritet eller politiske overbevisning, eller hvor den pågældende løber en reel risiko for at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling.

1.   Medlemsstaterne kan kræve, at asylansøgninger indgives personligt og/eller på et nærmere angivet sted.

1.   Medlemsstaterne kan kræve, at asylansøgninger indgives personligt og/eller på et nærmere angivet sted. Medlemsstaterne bør under nærmere angivne omstændigheder give mulighed for, at en ansøgningen indgives af en juridisk repræsentant på ansøgerens vegne.

3a.     Ansøgninger fra uledsagede børn og andre særlig udsatte personer behandles og afgøres som prioriterede sager og under opfyldelse af de relevante formelle og materielle krav. Der gives også prioritet til behandling af og afgørelse om åbenlyst velbegrundede ansøgninger.

3b.     I tilfælde, hvor voksne, der forsørges, afgiver samtykke til indgivelse af ansøgning på deres vegne, jf. artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, finder princippet om hensyntagen til barnets tarv anvendelse under hele asylproceduren.

4.   Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte:

4.   Medlemsstaterne kan , hvis de handler i overensstemmelse med artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, i deres nationale lovgivning fastsætte:

c)	de tilfælde, hvor indgivelse af en asylansøgning anses for også at være indgivelse af en ansøgning om asyl til ugifte mindreårige.

udgår

5a.     Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt person, som ønsker at indgive en asylansøgning, omgående modtager fyldestgørende information på sit eget sprog om såvel proceduren som sine rettigheder og pligter.

1.   Ansøgere har lov til at forblive i medlemsstaten, men kun med henblik på proceduren og indtil den besluttende myndighed har truffet afgørelse efter de procedurer i første instans, der er fastsat i kapitel III . Denne ret til at forblive giver ikke ret til opholdstilladelse.

1.   Ansøgere har lov til at forblive i den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet eller er under behandling, indtil der er truffet en endelig afgørelse, og alle klage- og ankemuligheder er udtømt . Denne ret til at forblive giver ikke ret til opholdstilladelse.

1a.     Medlemsstaterne må kun gøre undtagelser fra stk. 1 i tilfælde, hvor det er fastslået, at ansøgningen er åbenbart grundløs eller udtryk for et åbenbart misbrug. I sådanne tilfælde skal en afgørelse om nægtelse af opsættende virkning behandles og stadfæstes af en domstol eller en anden uafhængig myndighed på grundlag af en gennemgang af sagens kendsgerninger og en vurdering af sandsynligheden for, at en klage eller anke vil blive taget til følge.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgninger hverken afvises eller udelukkes fra behandling alene med den begrundelse, at de ikke er indgivet hurtigst muligt, jf. dog artikel 23, stk. 4, litra i).

1.   Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgninger hverken afvises eller udelukkes fra behandling med den begrundelse, at de ikke er indgivet hurtigst muligt, jf. dog artikel 23, stk. 4, litra i).

a)	at ansøgningerne behandles og afgørelserne træffes individuelt, objektivt og upartisk

a)	at ansøgningerne behandles og afgørelserne træffes individuelt, objektivt og upartisk i overensstemmelse med dette direktiv og international menneskerettigheds- og flygtningelovgivning

b)

at der indhentes præcise og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. oplysninger fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR), om den generelle situation i asylansøgernes hjemlande og om nødvendigt i de lande, de er rejst igennem , og at disse oplysninger stilles til rådighed for det personale, der har ansvaret for at behandle ansøgningerne og træffe afgørelse

b)

at der indhentes præcise og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. oplysninger fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) og andre organisationer i civilsamfundet, som arbejder i ansøgernes hjemlande , om den generelle situation med hensyn til de civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold og navnlig overholdelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i asylansøgernes hjemlande, og at disse oplysninger stilles til rådighed for det personale, der har ansvaret for at behandle ansøgningerne og træffe afgørelse

c)	at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, har viden om de relevante standarder, der finder anvendelse inden for asyl- og flygtningeretten.

c)	at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, har viden , uddannelse og modtaget instruktioner om de relevante standarder, der finder anvendelse inden for asyl- og flygtningeretten.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte regler for oversættelse af dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgninger.

4.   Medlemsstaterne fastsætter regler for oversættelse af dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgninger.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om asylansøgninger meddeles skriftligt.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle afgørelser om asylansøgninger meddeles skriftligt på et sprog, som ansøgeren forstår.

Medlemsstaterne behøver ikke begrunde afslag på ansøgninger om flygtningestatus i afgørelsen, såfremt ansøgeren har fået tildelt en status, der giver samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og fællesskabsret som flygtningestatus i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at Begrundelsen for ikke at tildele flygtningestatus anføres i ansøgerens sagsmappe, og at ansøgeren har adgang til sin sagsmappe efter anmodning.

Medlemsstaterne behøver ikke begrunde afslag på ansøgninger om flygtningestatus i afgørelsen, såfremt ansøgeren har fået tildelt en status, der giver samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og fællesskabsret som flygtningestatus i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at Begrundelsen for ikke at tildele flygtningestatus anføres i ansøgerens sagsmappe, og at ansøgeren eller dennes advokat eller juridiske repræsentant har adgang til sin sagsmappe efter anmodning.

Endvidere behøver medlemsstaterne ikke give skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse sammen med denne afgørelse , hvis ansøgeren tidligere skriftligt eller ved et elektronisk middel, som ansøgeren har adgang til, er blevet orienteret om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en sådan afgørelse .

Endvidere skal medlemsstaterne give skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse , sammen med denne afgørelse.

b)

hvis det er nødvendigt, får stillet en tolk til rådighed med henblik på forelæggelsen af sagen for de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne betragter det som nødvendigt at stille en tolk til rådighed, i det mindste når den besluttende myndighed indkalder ansøgeren til en samtale i henhold til artikel 10 og 11, og der ikke kan sikres kommunikation uden tolk. I sådanne tilfælde og i andre tilfælde, hvor de kompetente myndigheder indkalder ansøgeren, afholdes udgifterne til tolkning af det offentlige

b)

hvis det er nødvendigt, får stillet en kvalificeret og upartisk tolk til rådighed med henblik på forelæggelsen af sagen for de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne garanterer tolkebistand under alle personlige samtaler, ankehøringer og anden mundtlig kommunikation med de kompetente myndigheder, navnlig i henhold til artikel 10 og 11, og når der ikke kan sikres kommunikation uden tolk. I disse tilfælde og i andre tilfælde, hvor de kompetente myndigheder indkalder ansøgeren, afholdes udgifterne til tolkning af det offentlige

c)	får mulighed for at kontakte UNHCR eller en anden organisation, der arbejder på vegne af UNHCR på medlemsstatens område efter aftale med den pågældende medlemsstat

c)	får reel mulighed for at kontakte UNHCR eller en anden organisation, der arbejder med asylansøgere på vegne af UNHCR eller selvstændigt på medlemsstatens område

d)	inden for en rimelig frist underrettes om den besluttende myndigheds afgørelse om asylansøgningen. Hvis en advokat eller anden rådgiver lovmæssigt repræsenterer ansøgeren, kan medlemsstaterne vælge at underrette denne om afgørelsen i stedet for asylansøgeren

d)	inden for en frist på højst seks måneder underrettes om den besluttende myndigheds afgørelse om asylansøgningen. Hvis en advokat eller anden rådgiver lovmæssigt repræsenterer ansøgeren, kan medlemsstaterne vælge at underrette denne om afgørelsen i stedet for asylansøgeren

1.   Medlemsstaterne kan pålægge asylansøgerne at samarbejde med de kompetente myndigheder, for så vidt sådanne forpligtelser er nødvendige for behandlingen af en ansøgning.

1.   Medlemsstaterne kan pålægge asylansøgerne at samarbejde med de kompetente myndigheder, for så vidt sådanne forpligtelser er nødvendige for behandlingen af en ansøgning. Det er imidlertid under ingen omstændigheder tilladt at kontakte konsulater eller diplomatiske repræsentationer — der repræsenterer myndighederne i de tredjelande, som asylansøgerne hævder eller skønnes at være statsborgere i — for at få bekræftet ansøgernes nationalitet.

d)	at de kompetente myndigheder kan undersøge ansøgeren og de genstande, som vedkommende medbringer

d)	at de kompetente myndigheder kan sikre sig, at ansøgeren ikke udgør nogen fare, og kontrollere de genstande, som vedkommende medbringer

1.   Inden den besluttende myndighed træffer afgørelse, skal asylansøgeren tilbydes en personlig samtale om sin asylansøgning med en person, der i henhold til den nationale lovgivning er kompetent til at forestå en sådan samtale.

1.   Inden den besluttende myndighed træffer afgørelse, skal asylansøgeren tilbydes en personlig samtale — om nødvendigt med deltagelse af en tolk og vedkommendes advokat eller juridiske repræsentant — om sin asylansøgning med en person, der i henhold til den nationale lovgivning om asylretsprocedurer og flygtninges rettigheder er professionelt egnet og kvalificeret til at forestå en sådan samtale. I forbindelse med børn, personer med fysiske eller mentale handicap, gravide kvinder eller ofre for seksuel vold bør der gives særlige proceduremæssige garantier og om fornødent sørges for, at særlig uddannet personale deltager.

Medlemsstaterne kan ligeledes tilbyde hver af de myndige personer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, en personlig samtale.

De af forsørgerpligt omfattede personer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, har ligeledes ret til en personlig samtale.

Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, i hvilke tilfælde en mindreårig skal tilbydes en personlig samtale.

Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, i hvilke tilfælde et barn skal tilbydes en personlig samtale under hensyntagen til den enkelte persons modenhed og eventuelle psykiske traumer, han eller hun har været udsat for . Den person, der gennemfører samtalen, skal være opmærksom på, at barnets viden om forholdene i hjemlandet kan være begrænset på grund af den pågældendes alder.

aa)	hvis den kompetente myndighed er ude af stand til at gennemføre samtalen, fordi ansøgeren uden gyldig grund har undladt at efterkomme opfordringer til at møde frem, eller

ab)	hvis personen lider af en psykisk eller følelsesmæssig forstyrrelse, som forhindrer en normal behandling af vedkommendes sag, eller

b)	hvis den kompetente myndighed allerede har holdt et møde med ansøgeren med henblik på at bistå denne med at udfylde ansøgningen og forelægge de væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/83/EF, eller

udgår

c)	hvis den besluttende myndighed på grundlag af en fuldstændig gennemgang af de oplysninger, ansøgeren har indgivet, betragter ansøgningen som grundløs i sager, hvor de omstændigheder, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra, a), c), g), h), og j), gør sig gældende.

udgår

3.     En personlig samtale kan også undlades, hvis en sådan ikke er praktisk mulig, navnlig hvis den kompetente myndighed mener, at ansøgeren er uegnet eller ude af stand til at deltage i en samtale på grund af omstændigheder, som den pågældende ikke selv er herre over. I tvivlstilfælde kan medlemsstaterne kræve en læge- eller psykologerklæring.

udgår

Hvis medlemsstaten ikke giver mulighed for en personlig samtale i henhold til dette stykke eller eventuelt for den person, over for hvem der består forsørgerpligt, skal der gøres en rimelig indsats for at give ansøgeren eller den person, over for hvem der består forsørgerpligt, mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger.

3a.     Medlemsstaterne sikrer, at en ansøger, som ikke kan deltage i eller gennemføre en personlig samtale på grund af den pågældendes fysiske og/eller psykiske tilstand, psykisk eller mentalt handicap eller særlige følelsesmæssige problemer, får særlig opmærksomhed med henblik på at sikre en retfærdig proces.

4.   Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til denne artikel, forhindrer ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om en asylansøgning.

4.   Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til denne artikel, forhindrer ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om en asylansøgning, hvis den manglende samtale skyldes forhold, der hænger sammen med denne artikels stk. 2, litra aa) og ab) og stk. 3a, samt artikel 20, stk. 1, og artikel 23, stk. 4, litra a), c), h) og j) .

5.   Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til stk. 2, litra b) og c), samt stk. 3 , har ikke negativ indvirkning på den besluttende myndigheds afgørelse.

5.   Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted, har ikke negativ indvirkning på den besluttende myndigheds afgørelse. I sådanne tilfælde skal hver enkelt person have mulighed for at blive repræsenteret af en værge eller en juridisk repræsentant for børns vedkommende eller en rådgiver eller juridisk rådgiver efter behov.

6.   Uanset artikel 20, stk. 1, kan medlemsstaterne, når de tager stilling til asylansøgningen, tage i betragtning, at ansøgeren er udeblevet fra den personlige samtale, medmindre vedkommende havde en gyldig grund til at udeblive.

6.   Uanset artikel 20, stk. 1, kan medlemsstaterne, når de tager stilling til asylansøgningen, tage i betragtning, at ansøgeren er udeblevet fra den personlige samtale, medmindre vedkommende havde en gyldig grund til at udeblive , eller samtalen ikke kunne gennemføres eller blev afbrudt på grund af ansøgerens psykiske og/eller fysiske tilstand .

a)	sikre, at den person, som skal forestå samtalen, er tilstrækkelig kompetent til at tage hensyn til de personlige eller generelle omstændigheder i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens kulturelle oprindelse eller sårbarhed, hvis det er muligt at tage sådanne hensyn, og

a)

sikre, at den person, som skal forestå samtalen, og tolken er passende uddannet, har behørig faglig kompetence og er i stand til retfærdigt og korrekt at vurdere de personlige eller generelle omstændigheder i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens kulturelle oprindelse eller sårbarhed, hvis det er muligt at tage sådanne hensyn, og

b)

vælge en tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den person, der forestår samtalen. Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på det sprog, som asylansøgeren foretrækker, hvis der er et andet sprog, som den pågældende med rimelighed kan formodes at forstå , og som ansøgeren kan kommunikere på.

b)	vælge en tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den person, der forestår samtalen. Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på det sprog, som asylansøgeren foretrækker, hvis der er et andet sprog, som den pågældende kan forstå og kommunikere på.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte regler om tredjeparters tilstedeværelse under den personlige samtale.

4.   Medlemsstaterne fastsætter regler om tredjeparters tilstedeværelse under den personlige samtale , hvis sådanne regler er i overensstemmelse med internationale standarder .

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en skriftlig rapport om alle personlige samtaler, som mindst indeholder de væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen som forelagt af ansøgeren i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/83/EF.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en skriftlig rapport om alle personlige samtaler, som indeholder oplysninger i forbindelse med ansøgningen som forelagt af ansøgeren i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/83/EF.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne i rette tid får adgang til rapporten om den personlige samtale. Hvis der kun indrømmes adgang efter den besluttende myndigheds afgørelse, sikrer medlemsstaterne, at denne adgang står åben på et så tidligt tidspunkt, at en appel kan forberedes og indgives rettidigt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne i rette tid får adgang til rapporten om den personlige samtale på et for dem forståeligt sprog eller i en anden passende form . Hvis der kun indrømmes adgang efter den besluttende myndigheds afgørelse, sikrer medlemsstaterne, at denne adgang står åben på et så tidligt tidspunkt, at en appel kan forberedes og indgives rettidigt.

3.   Medlemsstaterne kan anmode ansøgeren om at godkende indholdet af rapporten om den personlige samtale.

3.   Medlemsstaterne anmoder om at ansøgeren bekræfte indholdet af rapporten om den personlige samtale , så det undgås, at der opstår misforståelser eller uoverensstemmelser, eller at ansøgningen senere bliver ugyldig .

Hvis en ansøger nægter at godkende indholdet i rapporten, skal Begrundelsen herfor optages i ansøgerens sagsakter.

Hvis en ansøger nægter at bekræfte indholdet i rapporten, skal Begrundelsen herfor optages i ansøgerens sagsakter.

Hvis ansøgeren nægter at godkende indholdet af rapporten om den personlige samtale, forhindrer dette ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om den pågældendes ansøgning.

Asylansøgeren anmodes om at godkende rapporten. Hvis ansøgeren nægter at bekræfte indholdet af rapporten om den personlige samtale, behøver dette ikke at forhindre den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om den pågældendes ansøgning , men ansøgerens modstand mod at bekræfte indholdet tages i betragtning, når indholdet af rapporten vurderes .

1.    Medlemsstaterne giver asylansøgerne , der selv afholder omkostningerne, mulighed for på en effektiv måde at rådføre sig med en advokat eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, om spørgsmål, der vedrører deres asylansøgninger.

1.   Asylansøgerne har på alle trin af proceduren, herunder også efter en negativ afgørelse, mulighed for på en effektiv måde at rådføre sig med en advokat eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, om spørgsmål, der vedrører deres asylansøgninger.

3.    Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, at en sådan gratis juridisk bistand og/eller repræsentation kun kan ydes:

3.    Såfremt ansøgeren ikke har tilstrækkelige midler til selv at betale herfor, skal medlemsstaterne sikre, at der fra advokat eller anden rådgiver gives bistand, som er gratis eller i det mindste i overensstemmelse med nationale regler for retshjælp/økonomisk bistand. Medlemsstaterne skal også sørge for, at bistanden svarer til den bistand, landets statsborgere har adgang til i forbindelse med retlige eller administrative procedurer.

a)	i forbindelse med klageprocedurerne for en domstol i overensstemmelse med kapitel V og ikke til eventuelle kommende klager eller domstolsprøvelser i henhold til national ret, herunder ny domsforhandling af en klage efter en videre klage eller domstolsprøvelse og/eller

udgår

b)	til ansøgere, der ikke har tilstrækkelige midler, og/eller

udgår

c)	til de advokater eller andre rådgivere, som specifikt i den nationale lovgivning er udpeget til at bistå og/eller repræsentere asylansøgere og/eller

udgår

d)	hvis det er sandsynligt, at klagen eller domstolsprøvelsen ender med et positivt resultat.

udgår

Medlemsstaterne sikrer, at retshjælp og/eller repræsentation, der ydes i henhold til litra d), ikke indskrænkes vilkårligt.

4.     De nærmere bestemmelser for indgivelse og behandling af sådanne anmodninger kan fastsættes af medlemsstaterne.

udgår

a)	fastsætte økonomiske og/eller tidsmæssige begrænsninger for ydelse af gratis juridisk bistand og/eller repræsentation , medmindre sådanne begrænsninger vilkårligt indskrænker adgangen til juridisk bistand og/eller repræsentation

a)	begrænse omfanget af juridisk bistand til de gennemsnitlige omkostninger for juridisk bistand på hvert enkelt relevant trin i asylproceduren , medmindre sådanne begrænsninger vilkårligt indskrænker adgangen til juridisk bistand og/eller repræsentation

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en advokat eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, og som bistår eller repræsenterer en asylansøger i overensstemmelse med national lovgivning, har adgang til de oplysninger i ansøgerens sagsakter , som kan forventes at blive behandlet af de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, for så vidt disse oplysninger er relevante for behandlingen af ansøgningen .

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en advokat eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, og som bistår eller repræsenterer en asylansøger i overensstemmelse med national lovgivning, har adgang til de oplysninger i ansøgerens sagsakter.

Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, hvis videregivelse af oplysninger eller kilder ville bringe statens sikkerhed, sikkerheden for de organisationer eller personer, der giver oplysningerne, eller sikkerheden for den eller de personer, som oplysningerne vedrører, i fare, eller hvis efterforskningsinteresser i forbindelse med den behandling af asylansøgninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager, eller medlemsstaternes internationale forbindelser ville blive bragt i fare. I sådanne tilfælde skal de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, dog have adgang til de pågældende oplysninger eller kilder, medmindre en sådan adgang er udelukket i sager, der vedrører statens sikkerhed.

Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, hvis videregivelse af oplysninger eller kilder ville bringe statens sikkerhed, sikkerheden for de organisationer eller personer, der giver oplysningerne, eller sikkerheden for den eller de personer, som oplysningerne vedrører, i fare, eller hvis efterforskningsinteresser i forbindelse med den behandling af asylansøgninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager, eller medlemsstaternes internationale forbindelser ville blive bragt i fare. I sådanne tilfælde skal de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, dog have adgang til de pågældende oplysninger eller kilder, medmindre en sådan adgang er udelukket i klart definerede sager, der vedrører statens sikkerhed.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at den advokat eller anden rådgiver, som bistår eller repræsenterer en asylansøger, har adgang til lukkede områder, så som forvaringscentre og transitområder, med henblik på at rådføre sig med ansøgeren. Medlemsstaterne må kun begrænse mulighederne for at besøge ansøgere i lukkede områder, hvis en sådan begrænsning i henhold til den nationale lovgivning er objektivt nødvendig for områdets sikkerhed , den offentlige orden eller den administrative forvaltning eller for at sikre en effektiv behandling af ansøgningen , for så vidt advokatens eller rådgiverens adgang ikke derved begrænses væsentligt eller umuliggøres.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at den advokat eller anden rådgiver, som bistår eller repræsenterer en asylansøger, har fuld adgang til lukkede områder, så som forvaringscentre og transitområder, med henblik på at rådføre sig med ansøgeren. Medlemsstaterne må kun begrænse mulighederne for at besøge ansøgere i lukkede områder, hvis en sådan begrænsning i henhold til den nationale lovgivning er objektivt nødvendig for områdets sikkerhed og den offentlige orden, for så vidt advokatens eller rådgiverens adgang ikke derved begrænses væsentligt eller umuliggøres , og under alle omstændigheder således at lovgivning og retspraksis i forbindelse med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres fuldt ud .

b)

sikre, at repræsentanten får mulighed for at oplyse den uledsagede mindreårige om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale og om nødvendigt om, hvordan den pågældende kan forberede sig på den personlige samtale. Medlemsstaterne tillader repræsentanten at være til stede under den personlige samtale og at stille spørgsmål eller fremsætte bemærkninger inden for de rammer, der fastlægges af den person, der forestår samtalen .

b)

sikre, at repræsentanten får mulighed for at oplyse det uledsagede barn om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale og om nødvendigt om, hvordan den pågældende kan forberede sig på den personlige samtale. Medlemsstaterne tillader repræsentanten at være til stede under den personlige samtale og at stille spørgsmål eller fremsætte bemærkninger.

a)	efter al sandsynlighed når myndighedsalderen, inden der træffes afgørelse i første instans, eller

udgår

c)	er eller har været gift.

udgår

3.     Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med de nationale love eller forskrifter, der er gældende på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, også undlade at udpege en repræsentant, hvis den uledsagede mindreårige er fyldt 16 år, medmindre den pågældende ikke er i stand til at gå videre med sin ansøgning uden en repræsentant.

udgår

5a.     Personer, der påstår at være børn, skal midlertidig behandles som sådanne, indtil deres alder er fastslået.

6.    Den mindreåriges tarv kommer i første række, når medlemsstaterne anvender bestemmelserne i denne artikel .

6.    Barnets tarv kommer i første række, når medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv .

1.   Medlemsstaterne tager ikke en person i forvaring alene med den Begrundelse, at vedkommende er asylansøger .

1.    Principielt tager medlemsstaterne ikke asylansøgere i forvaring eller placerer dem i lukkede modtagelsescentre . Alternativer til forvaring og ikke-frihedsberøvende foranstaltninger skal altid overvejes, inden der gøres brug af forvaring.

2.    Hvis en asylansøger tages i forvaring, sikrer medlemsstaterne, at der er mulighed for hurtig domstolsprøvelse.

2.    Ingen asylansøger må tages i forvaring, medmindre det er godtgjort, at frihedsberøvelsen er nødvendig, lovformelig og begrundet med en af de årsager, der i henhold til internationale normer anerkendes som lovlige. Asylansøgere må kun holdes i forvaring i bygninger, der er klart anderledes end fængsler.

2a.     Der gives systematisk asylansøgere adgang til effektiv juridisk bistand, til en kompetent, kvalificeret og upartisk tolkeservice og til kvalificeret lægepersonale.

2b.     Der gives frihedsberøvede personer passende mulighed for at få deres frihedsberøvelse prøvet både med hensyn til lovlighed og nødvendighed ved hjælp af en hurtig, retfærdig, individuel prøvelse for en retlig eller anden lignende myndighed, hvis status og arbejdsmåde giver den størst mulige garanti for kompetence, upartiskhed og uafhængighed.

2c.     Uledsagede børn udsættes aldrig for frihedsberøvelse på grund af deres indvandrerstatus. Der overvejes brug af andre forvaringsforanstaltninger i tilfælde af personer, der tilhører følsomme kategorier såsom uledsagede ældre personer, torturofre eller personer med traumer samt personer med mentalt eller fysisk handicap. Som generel regel skal medlemsstaterne sikre, at gravide kvinder i deres sidste graviditetsmåneder og ammende mødre ikke udsættes for frihedsberøvelse.

1.   Hvis der er rimelig grund til at antage, at en asylansøger implicit har trukket sin asylansøgning tilbage eller har opgivet den, sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om enten at afbryde sagsbehandlingen eller afvise den med den Begrundelse, at den pågældende ikke er berettiget til flygtningestatus i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF .

1.   Hvis der er rimelig grund til at antage, at en asylansøger implicit har trukket sin asylansøgning tilbage eller har opgivet den, sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om at afbryde sagsbehandlingen og følgelig afslutte ansøgerens sag .

Medlemsstaterne kan fastsætte et tidspunkt, efter hvilket ansøgerens sag ikke længere kan genoptages.

udgår

1.   Medlemsstaterne giver UNHCR mulighed for:

1.   Medlemsstaterne forpligter sig til at give UNHCR mulighed for:

a)	at besøge asylansøgere, herunder asylansøgere, der er frihedsberøvet eller befinder sig i transitområder i lufthavne eller havne

a)	at besøge asylansøgere, herunder asylansøgere, der er frihedsberøvet eller befinder sig i transitområder i lufthavne eller havne

b)	med asylansøgerens samtykke at få adgang til oplysninger om individuelle asylansøgninger, om udviklingen i proceduren og om de afgørelser, der træffes

b)	med asylansøgerens samtykke at få adgang til oplysninger om individuelle asylansøgninger, om udviklingen i proceduren og om de afgørelser, der træffes

c)	som led i udførelsen af sine overvågningsopgaver i henhold til Genève-konventionens artikel 35 at fremlægge sine synspunkter om individuelle asylansøgninger for en hvilken som helst kompetent myndighed i en hvilken som helst fase af proceduren.

c)	som led i udførelsen af sine overvågningsopgaver i henhold til Genève-konventionens artikel 35 at fremlægge sine synspunkter om individuelle asylansøgninger for en hvilken som helst kompetent myndighed i en hvilken som helst fase af proceduren.

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på en organisation, der arbejder på medlemsstatens område på vegne af UNHCR efter aftale med den pågældende medlemsstat .

2.   Stk. 1 finder også anvendelse på en organisation, der arbejder på vegne af UNHCR , med forbehold af den pågældende medlemsstats samtykke .

a)	direkte give oplysninger til asylansøgernes formodede forfølger(e) om individuelle asylansøgninger eller om, at der er indgivet en ansøgning

a)	give oplysninger til asylansøgernes formodede forfølger(e) om individuelle asylansøgninger eller om, at der er indgivet en ansøgning

b)

indhente oplysninger i nogen form fra de formodede forfølgere på en måde, der vil føre til, at sådanne forfølgere får direkte oplysninger om, at den pågældende har indgivet ansøgning, hvis dette vil indebære en risiko for ansøgerens fysiske integritet eller sådan risiko for personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for, eller risiko for den pågældendes familiemedlemmers frihed og sikkerhed, hvis de stadig bor i det oprindelige hjemland .

b)	indhente oplysninger i nogen form fra de formodede forfølgere.

2.   Medlemsstaterne skal sørge for, at denne procedure bliver så kort som muligt, dog således at det ikke sker på bekostning af en korrekt og komplet behandling.

2.   Medlemsstaterne skal sørge for, at denne procedure bliver så kort som muligt og varer højst 6 måneder , dog således at det ikke sker på bekostning af en korrekt og komplet behandling.

b)	eller på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om den tidsramme, inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge. Sådanne oplysninger forpligter ikke medlemsstaten til over for den pågældende asylansøger at træffe afgørelse inden for denne tidsramme.

b)	eller på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om den tidsramme på højst 3 måneder , inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge.

3a.     Medlemsstaterne anvender den normale procedure på særlig udsatte personer, navnlig uledsagede børn og personer, som kan have været udsat for traumatiske oplevelser, herunder seksuel vold.

a)	ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning og fremlæggelsen af sagens faktiske omstændigheder kun har fremlagt elementer, der ikke er relevante eller kun har minimal relevans for at fastslå, om den pågældende kan indrømmes flygtningestatus i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF; eller

a)	ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning og fremlæggelsen af sagens faktiske omstændigheder kun har fremlagt elementer, der ikke er relevante for at fastslå, om den pågældende kan indrømmes flygtningestatus i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF; eller

d)	ansøgeren har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger eller dokumenter eller ved at tilbageholde relevante oplysninger eller dokumenter vedrørende sin identitet og/eller nationalitet, som kunne have fået negativ indvirkning på afgørelsen ; eller

d)	ansøgeren i svigagtigt øjemed har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske dokumenter vedrørende sin identitet og/eller nationalitet; eller

e)	ansøgeren har indgivet en anden asylansøgning og opgivet andre personoplysninger; eller

e)	ansøgeren i svigagtigt øjemed har indgivet en anden asylansøgning og opgivet andre personoplysninger; eller

f)

ansøgeren ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet med rimelig sikkerhed, eller det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der ville have bidraget til at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet; eller

f)

ansøgeren i svigagtigt øjemed ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet med rimelig sikkerhed, eller det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der ville have bidraget til at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet; eller

g)	ansøgeren har afgivet inkonsekvente, modstridende, usandsynlige eller utilstrækkelige forklaringer, hvilket klart gør det utroværdigt, at ansøgeren skulle have været udsat for forfølgelse som omhandlet i Rådets direktiv 2004/83/EF; eller

udgår

o)

ansøgningen er indgivet af en ugift mindreårig , som er omfattet af artikel 5, stk. 4, litra c), efter at den ansøgning, som den eller de forældre, der er ansvarlige for den mindreårige , har indgivet, er blevet afvist, og der ikke foreligger nye elementer for så vidt angår hans/hendes særlige omstændigheder eller situationen i hans/hendes oprindelsesland.

o)

ansøgningen er indgivet af et barn , som er omfattet af artikel 5, stk. 4, litra c), efter at den ansøgning, som den eller de forældre, der er ansvarlige for barnet , har indgivet, er blevet afvist, og der ikke foreligger nye elementer for så vidt angår hans/hendes særlige omstændigheder eller situationen i hans/hendes oprindelsesland.

4a.     Når en procedure er blevet prioriteret eller fremskyndet i henhold til litra a)-o), tager medlemsstaterne hensyn til et eventuelt behov for supplerende/subsidiær beskyttelse.

Specifikke procedurer

udgår

1.     Medlemsstaterne kan desuden fastsætte følgende specifikke procedurer som en undtagelse fra de grundlæggende principper og garantier i kapitel II:

a)	en indledende undersøgelse med det formål at behandle sager, der er omfattet af bestemmelserne i afdeling IV

b)	procedurer med henblik at behandle sager, som der tages stilling til inden for rammerne af bestemmelserne i afdeling V.

2.     Medlemsstaterne kan også indføre en undtagelse med hensyn til afdeling VI.

1a.     Alle ansøgninger vurderes først på grundlag af flygtningedefinitionen i Genève-konventionen og, såfremt betingelserne heri ikke er opfyldt, dernæst på grundlag af betingelserne for subsidiær beskyttelse.

2.   Medlemsstaterne kan anse en asylansøgning for uantagelig i henhold til denne artikel, hvis:

2.    Med forbehold af stk. 1a kan medlemsstaterne anse en asylansøgning for uantagelig i henhold til denne artikel, hvis:

c)	et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til artikel 27

udgår

f)	ansøgeren har indgivet en identisk ansøgning, efter at der er truffet en endelig afgørelse

udgår

fa)	ansøgeren, der allerede står over for at blive udvist fra det område, hvor vedkommende ulovligt har ophold, klager med henblik på at opnå asyl

1.   Medlemsstaterne må kun anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at en person, som søger om asyl, behandles i overensstemmelse med følgende principper i det pågældende tredjeland :

1.   Medlemsstaterne må kun anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis det pågældende tredjeland opfylder følgende kriterier :

a)	ansøgernes liv og frihed må ikke være truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning , og

a)	Genève-konventionen og andre internationale menneskeretstraktater er ratificeret og gennemføres i praksis, navnlig med hensyn til non refoulement-princippet , og

b)	non refoulement-princippet skal overholdes i overensstemmelse med Genève-konventionen, og

b)	non refoulement-princippet i henhold til Genève-konventionen skal især overholdes, og

a)	regler, der kræver en sådan forbindelse mellem den person, der søger asyl, og det pågældende tredjeland, at det ville være rimeligt, at personen tog til det pågældende land

a)	regler, der kræver en så meningsfuld forbindelse mellem den person, der søger asyl, og det pågældende tredjeland, at det ville være rimeligt, at personen tog til det pågældende land

c)

regler i henhold til international ret, der gør det muligt at foretage en individuel vurdering af, om tredjelandet er sikkert for en bestemt ansøger , og som minimum giver ansøgeren mulighed for at gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, fordi vedkommende risikerer at ville blive udsat for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf .

c)	regler i henhold til international ret og specifikt Genève-konventionen , der gør det muligt at foretage en individuel vurdering af, om tredjelandet er sikkert for en bestemt ansøger

ca)	regler, der giver asylansøgere mulighed for at gøre indsigelse mod sikkerhedsformodningen, herunder i første instans, selv om sagen behandles efter en prioriteret eller fremskyndet procedure.

4.   Hvis tredjelandet ikke giver den pågældende asylansøger ret til at rejse ind på dets område, sikrer medlemsstaterne, at der gives adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

4.   Hvis tredjelandet ikke giver den pågældende asylansøger ret til at rejse ind på dets område, sikrer medlemsstaterne, at der gives adgang til en asylprocedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

-1.	Medlemsstaterne kan afvise en asylansøgning som åbenbart grundløs, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at ansøgeren i forbindelse med indgivelsen af sin ansøgning og redegørelsen herfor kun har fremlagt oplysninger, som er klart irrelevante for Genève-konventionen.

2.     I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra b), samt i tilfælde af åbenlyst grundløse asylansøgninger, hvor en hvilken som helst af de omstændigheder, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra a) og litra c)-o), gør sig gældende, kan medlemsstaterne også anse en ansøgning, hvis den defineres således i national lovgivning, for åbenlyst grundløs.

udgår

Fælles minimumsliste over tredjelande, der er sikre oprindelseslande

Fælles liste over tredjelande, der er sikre oprindelseslande

1.   Rådet vedtager med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, en fælles minimumsliste over tredjelande, som medlemsstaterne skal betragte som sikre oprindelseslande i overensstemmelse med bilag II .

1.   Rådet vedtager med kvalificeret flertal under anvendelse af den i traktatens artikel 251 nævnte procedure en fælles liste over tredjelande, som medlemsstaterne kan betragte som sikre oprindelseslande i overensstemmelse med bilag B .

2.   Rådet kan med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, ændre den fælles minimumsliste ved at tilføje eller fjerne tredjelande i overensstemmelse med bilag II . Kommissionen behandler enhver anmodning fra Rådet eller en medlemsstat om, at den skal fremsætte et forslag til ændring af den fælles liste.

2.   Rådet kan med kvalificeret flertal, under anvendelse af den i traktatens artikel 251 nævnte procedure ændre den fælles liste ved at tilføje eller fjerne tredjelande i overensstemmelse med bilag B . Kommissionen behandler enhver anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller en medlemsstat om, at den skal fremsætte et forslag til ændring af den fælles liste.

3.   Når Kommissionen fremsætter sit forslag i henhold til stk. 1 og 2, skal den inddrage oplysninger fra medlemsstaterne, sine egne oplysninger og om nødvendigt oplysninger fra UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer.

3.   Når Kommissionen fremsætter sit forslag i henhold til stk. 1 og 2, skal den inddrage oplysninger fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, sine egne oplysninger og oplysninger fra UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer.

4.   Hvis Rådet anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles minimumsliste , suspenderes medlemsstaternes forpligtelse i henhold til stk. artikel 30B, stk. 2, hvad angår dette tredjeland med virkning fra dagen efter, at Rådet har vedtaget at anmode om et sådant forslag.

4.   Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles liste , suspenderes medlemsstaternes ret i henhold til artikel 30B, stk. 2, hvad angår dette tredjeland, med virkning fra dagen efter, at Europa-Parlamentet eller Rådet har vedtaget at anmode om et sådant forslag.

5.   Hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet et forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles minimumsliste , skal medlemsstaten skriftligt underrette Rådet om sin anmodning til Kommissionen. Denne medlemsstats forpligtelse i henhold til artikel 30B, stk. 2, suspenderes hvad angår det pågældende tredjeland med virkning fra dagen efter, at Rådet er blevet underrettet om anmodningen.

5.   Hvis Europa-Parlamentet eller en medlemsstat anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet et forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles liste , skal Europa-Parlamentet eller medlemsstaten skriftligt underrette Rådet om sin anmodning til Kommissionen. Denne medlemsstats ret i henhold til artikel 30B, stk. 2, suspenderes hvad angår det pågældende tredjeland med virkning fra dagen efter, at Rådet er blevet underrettet om anmodningen.

7.   Suspensioner i henhold til stk. 4 og 5 bortfalder efter tre måneder, medmindre Kommissionen inden udløbet af denne periode fremsætter forslag om at fjerne tredjelandet fra den fælles minimumsliste . Suspensionerne bortfalder under alle omstændigheder, hvis Rådet forkaster et forslag fra Kommissionen om at fjerne tredjelandet fra listen.

7.   Suspensioner i henhold til stk. 4 og 5 bortfalder efter tre måneder, medmindre Kommissionen inden udløbet af denne periode fremsætter forslag om at fjerne tredjelandet fra den fælles liste . Suspensionerne bortfalder under alle omstændigheder, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet forkaster et forslag fra Kommissionen om at fjerne tredjelandet fra listen.

8.   Efter anmodning fra Rådet aflægger Kommissionen rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorvidt situationen i et land på den fælles minimumsliste fortsat stemmer overens med bilag II . Kommissionen kan i forbindelse med forelæggelsen af sin rapport for Rådet og Europa-Parlamentet fremsætte henstillinger eller forslag, hvis den finder det relevant.

8.   Efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet aflægger Kommissionen rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorvidt situationen i et land på den fælles liste fortsat stemmer overens med bilag B . Kommissionen kan i forbindelse med forelæggelsen af sin rapport for Rådet og Europa-Parlamentet fremsætte henstillinger eller forslag, hvis den finder det relevant.

Artikel 30A

udgår

National udpegelse af tredjelande som sikre oprindelseslande

1.     Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med bilag II i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger opretholde eller indføre ny lovgivning, der gør det muligt at udpege andre tredjelande end dem, der er opført på den fælles minimumsliste, som sikre oprindelseslande, jf. dog artikel 30. Dette kan omfatte udpegelsen af et land som sikkert, hvis betingelserne i bilag II er opfyldt for så vidt angår denne part.

2.     Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne dog opretholde lovgivning, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, og som gør det muligt at udpege andre tredjelande end dem, der er opført på den fælles minimumsliste, som sikre oprindelseslande med henblik på behandling af asylansøgninger, såfremt det må antages, at personer i de pågældende tredjelande generelt hverken er udsat for

a)	forfølgelse som omhandlet i artikel 9 i Rådets direktiv 2004/83/EF; eller

b)	tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3.     Medlemsstaterne kan også opretholde lovgivning, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, og som gør det muligt at udpege en del af et land som sikkert eller et land eller en del af et land som sikkert for en bestemt gruppe personer i dette land, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for denne del eller gruppe.

4.     Ved vurderingen af, om et land er et sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med stk. 2 og 3, tager medlemsstaterne hensyn til de retlige forhold, anvendelsen af lovgivningen og de almindelige politiske omstændigheder i det pågældende tredjeland.

5.     Vurderingen af, om et land er et sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med denne artikel bygger på en række informationskilder, bl.a. oplysninger fra medlemsstaternes, UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer.

6.     Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de lande, der er udpeget som sikre oprindelseslande i overensstemmelse med denne artikel.

1.   Et tredjeland udpeget som sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 30 eller 30A må efter en individuel behandling af ansøgningen kun betragtes som et sikkert oprindelsesland for en bestemt asylansøger, såfremt

1.   Et tredjeland udpeget som sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 30 må efter en individuel behandling af ansøgningen kun betragtes som et sikkert oprindelsesland for en bestemt asylansøger, såfremt

2.   Medlemsstaterne betragter i overensstemmelse med stk. 1 asylansøgningen som grundløs, hvis tredjelandet er udpeget som sikkert i henhold til artikel 30 .

2.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med stk. 1 betragte asylansøgningen som grundløs, hvis tredjelandet er udpeget som sikkert for den pågældende ansøger .

3.   Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale lovgivning yderligere regler og bestemmelser for anvendelsen af begrebet sikkert oprindelsesland.

3.   Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale lovgivning yderligere regler og bestemmelser for anvendelsen af begrebet sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med international ret og underretter på behørig vis Kommissionen om eventuelle yderligere regler og betingelser .

1.   Hvis en person, som har søgt om asyl i en medlemsstat, afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en efterfølgende ansøgning i samme medlemsstat, kan medlemsstaten behandle disse yderligere forklaringer eller elementerne i den efterfølgende ansøgning inden for rammerne af behandlingen af den tidligere ansøgning eller inden for rammerne af behandlingen af en afgørelse, som bliver anket eller indklaget, for så vidt de ansvarlige myndigheder kan tage hensyn til og behandle alle de elementer, der ligger til grund for de yderligere forklaringer eller den efterfølgende ansøgning inden for disse rammer.

1.   Hvis en person, som har søgt om asyl i en medlemsstat, afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en efterfølgende ansøgning i samme medlemsstat, behandler medlemsstaten disse yderligere forklaringer eller elementerne i den efterfølgende ansøgning inden for rammerne af behandlingen af den tidligere ansøgning eller inden for rammerne af behandlingen af en afgørelse, som bliver anket eller indklaget, for så vidt de ansvarlige myndigheder kan tage hensyn til og behandle alle de elementer, der ligger til grund for de yderligere forklaringer eller den efterfølgende ansøgning inden for disse rammer.

2.   Endvidere kan medlemsstaterne anvende en særlig procedure, jf. stk. 3, hvis en person på ny indgiver ansøgning:

2.   Endvidere kan medlemsstaterne anvende en særlig procedure, jf. stk. 3, hvis en person på ny indgiver ansøgning , såfremt den oprindelige ansøgning ikke kan ankes :

1.   Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere, hvis ansøgning underkastes en indledende undersøgelse, jf. artikel 33, er omfattet af de garantier, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere, hvis ansøgning underkastes en indledende undersøgelse, jf. artikel 33, er omfattet af de garantier, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1 , og at undersøgelsen i princippet er omfattet af dette direktivs proceduremæssige minimumsstandarder .

1.   Medlemsstaterne kan fastlægge procedurer i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i medlemsstaternes transitområder at kunne træffe afgørelse om ansøgninger indgivet dér.

1.   Medlemsstaterne kan fastlægge procedurer under overholdelse af de internationale konventioner og i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i medlemsstaternes transitområder at kunne træffe afgørelse om ansøgninger indgivet dér.

1a.     Medlemsstaterne sikrer, at en beslutning om at nægte en person tilladelse til indrejse på en medlemsstats område af en grund, der følger af asylansøgningen, træffes inden for en frist på to uger, idet fristen dog med godkendelse fra en kompetent domstol efter en procedure, der er fastsat ved lov, kan forlænges med højst to uger.

1b.     Manglende overholdelse af de frister, der er fastsat i stk. 1a, medfører, at asylansøgeren får tilladelse til indrejse på medlemsstatens område, således at den pågældendes ansøgning kan behandles i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere, der nægtes tilladelse til indrejse efter denne procedure, nyder de garantier, der er nævnt i kapitel V.

1c.     Afslaget på tilladelse til indrejse på medlemsstatens område kan ikke have forrang for en afgørelse om asylansøgningen, der hviler på en realitetsbehandling af sagen foretaget af myndigheder, der er kompetente inden for asyl- og flygtningeret.

2.     Hvis der ikke er fastlagt procedurer som omhandlet i stk. 1, kan en medlemsstat imidlertid med forbehold af bestemmelserne i denne artikel og i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, opretholde procedurer, der fraviger fra de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i transitområder at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt asylansøgere, der er ankommet og har indgivet en asylansøgning dér, kan få tilladelse til indrejse på medlemsstatens område.

udgår

3.     De i stk. 2 omhandlede procedurer skal navnlig sikre, at ansøgerne:

udgår

—	får lov til at forblive i medlemsstatens transitområder, jf. dog artikel 6, og

—	straks oplyses om deres rettigheder og forpligtelser, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), og

—	om nødvendigt kan få stillet en tolk til rådighed, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), og

—	inden den kompetente myndighed træffer en afgørelse i sådanne procedurer, kommer til en personlig samtale om deres asylansøgning med en person, der har den nødvendige viden om de relevante standarder på asyl- og flygtningeområdet, jf. artikel 10 og 12, og

—	kan rådføre sig med en advokat eller rådgiver, der i henhold til national lovgivning er anerkendt eller har tilladelse som sådan, jf. artikel 13, stk. 1, og

—	hvis der er tale om uledsagede mindreårige, får udpeget en repræsentant, jf. artikel 15, stk. 1, medmindre artikel 15, stk. 2 eller 3, finder anvendelse.

Såfremt en kompetent myndighed nægter tilladelse til indrejse, skal denne endvidere anføre de faktiske og retlige grunde til, at vedkommendes ansøgning anses for at være grundløs eller ikke kan tages til behandling.

4.     Medlemsstaterne sikrer, at der træffes en afgørelse inden for rammerne af de procedurer, der er omhandlet i stk. 2, inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der ikke er truffet en afgørelse inden fire uger, skal ansøgeren have tilladelse til indrejse på medlemsstatens område, så den pågældendes ansøgning kan blive behandlet i overensstemmelse med dette direktivs øvrige bestemmelser.

udgår

5.     Hvis særlige former for ankomster eller ankomster, der indebærer et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som indgiver asylansøgninger ved grænsen eller i et transitområder, gør det praktisk umuligt at anvende bestemmelserne i stk. 1 eller den særlige procedure i stk. 2 og 3, kan disse procedurer dog anvendes, når og så længe disse tredjelandsstatsborgere eller statsløse er normalt indkvarteret på steder i nærheden af grænsen eller i transitområdet.

udgår

Artikel 35A

udgår

1.     En medlemsstat kan fastlægge, at der ikke foretages nogen, eller nogen fuldstændig, undersøgelse af asylansøgningen og af ansøgerens sikkerhed i forbindelse med vedkommendes særlige omstændigheder, som beskrevet i kapitel II, såfremt en kompetent myndighed ud fra de faktiske kendsgerninger har fastslået, at asylansøgeren ulovligt forsøger ulovligt at rejse ind på eller er rejst ind på medlemsstatens område fra et sikkert tredjeland som defineret i stk. 2, og dette tredjeland har fælles grænse med den pågældende medlemsstat.

2.     Et tredjeland kan kun anses for et sikkert tredjeland med henblik på stk. 1, hvis det:

a)	har ratificeret og overholder Genève-konventionens bestemmelser uden nogen geografiske begrænsninger, og

b)	har indført en asylprocedure ved lov, og

c)	har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og overholder dens bestemmelser, herunder standarderne vedrørende effektive retsmidler og

d)	er blevet udpeget af Rådet i overensstemmelse med stk. 3.

3.     Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtager eller ændrer efter høring af Europa-Parlamentet en fælles liste over tredjelande, der kan anses som sikre tredjelande med henblik på stk. 1.

4.     De berørte medlemsstater fastsætter i deres nationale lovgivning proceduren for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 og følgerne af afgørelser truffet i henhold til disse bestemmelser i overensstemmelse med non refoulement-princippet i Genève-konventionen, herunder undtagelser fra anvendelsen af denne artikel af humanitære eller politiske årsager eller af årsager, der vedrører folkeretten.

5.     Når medlemsstaterne fuldbyrder en afgørelse, der udelukkende bygger på denne artikel, skal de

a)	give ansøgeren de nødvendige oplysninger, og

b)	forsyne ham/hende med et dokument, der på det pågældende tredjelands sprog orienterer myndighederne i dette land om, at ansøgningen ikke har været realitetsbehandlet.

6.     Hvis det sikre tredjeland ikke tager den pågældende asylansøger tilbage, sikrer medlemsstaten, at der gives adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

7.     Medlemsstater, der har udpeget tredjelande som sikre lande i overensstemmelse med national lovgivning, der var gældende på datoen for vedtagelsen af dette direktiv, og på grundlag af kriterierne i stk. 2, litra a)-c), kan anvende stk. 1 på disse tredjelande, indtil Rådet har vedtaget den fælles liste i stk. 3.

Medlemsstaterne sikrer, at der kan indledes en undersøgelse med henblik på fratagelse af en bestemt persons flygtningestatus, hvis der fremkommer nye elementer eller oplysninger, som viser, at der er grund til at tage det berettigede i den pågældendes flygtningestatus op til fornyet overvejelse .

Medlemsstaterne kan begynde at fratage en bestemt person flygtningestatus, hvis:

a)	ansøgeren frivilligt igen har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han eller hun er statsborger, eller

b)	ansøgeren efter engang at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne, eller

c)	ansøgeren har erhvervet et nyt statsborgerskab og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket han er blevet statsborger, eller

d)	ansøgeren frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller uden for hvilket han er forblevet af frygt for forfølgelse.

4.     Uanset stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte, at en persons flygtningestatus ophører ved lov i tilfælde af ophør i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a)-d) i Rådets direktiv 2004/83/EF, eller hvis flygtningen utvetydigt har givet afkald på sin anerkendelse som flygtning.

udgår

iii)	om at undlade at foretage en undersøgelse i henhold til artikel 35A

udgår

d)	en afgørelse om at nægte indrejse truffet inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i artikel 35, stk. 2

d)	en afgørelse om at nægte indrejse truffet inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i artikel 35

3.   Medlemsstaterne fastsætter om nødvendigt regler i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser med hensyn til

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede retsmidler bevirker, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet.

a)	om retsmidlerne som omhandlet i stk. 1 skal bevirke, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet, og

udgår

b)	muligheden for retsmidler eller beskyttende foranstaltninger, såfremt retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke giver ansøgerne lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet. Medlemsstaten kan også fastsætte et ex officio-middel, og

udgår

c)	begrundelserne for at gøre indsigelse mod en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 2, litra c), i overensstemmelse med den metode, der er anvendes i henhold til artikel 27, stk. 2, litra b) og c).

udgår

5.     Hvis en ansøger har fået indrømmet en status, der giver de samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og EF-ret som flygtningestatus i henhold til i Rådets direktiv 2004/83/EF, kan ansøgeren betragtes som havende et effektivt retsmiddel, såfremt en domstol beslutter, at retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke vi kunne antages eller sandsynligvis ikke vil være effektivt, fordi ansøgeren ikke har tilstrækkelig interesse i at opretholde sagen.

udgår

6.     Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning også fastsætte betingelserne for, hvornår det kan antages, at en ansøger implicit har trukket sit retsmiddel som omhandlet i stk. 1 tilbage eller har opgivet det, samt regler for den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde.

udgår

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv [24 måneder fra datoen for dets vedtagelse]. For så vidt angår artikel 13 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv [36 måneder fra datoen for dets vedtagelse] . De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv [24 måneder fra datoen for dets vedtagelse]. De underretter straks Kommissionen herom.

Et land betragtes som et sikkert oprindelsesland, hvis det på grundlag af de retlige forhold, anvendelsen af lovgivningen inden for rammerne af et demokratisk system og de almindelige politiske omstændigheder kan påvises, at der generelt og til stadighed ikke sker forfølgelse, som defineret i artikel 9 i Rådets direktiv 2004/83/EF, ingen tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at der ingen trussel består om vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt.

Et land betragtes som et sikkert oprindelsesland, hvis det på grundlag af de retlige forhold, anvendelsen af lovgivningen inden for rammerne af et demokratisk system og de almindelige politiske omstændigheder kan påvises, at der generelt og til stadighed ikke sker forfølgelse, som defineret i artikel 9 i Rådets direktiv 2004/83/EF, ingen tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, at der ingen trussel består om vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt , og at der ikke er dokumentation for forskelsbehandling af enkeltpersoner på grund af race, etnisk oprindelse, religion, nationalitet, køn, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller minoritet eller politisk overbevisning .

da)	tilgængelige og ajourførte rapporter fra UNHCR og andre organisationer, der arbejder inden for menneskerettigheder og beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT C 291 E af 26.11.2002, s. 143.

(3)  EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 115.

(4)  EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.

(5)   EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31 .