This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/212/18
Case C-243/06: Reference for a preliminary ruling from the Tribunal de commerce de Charleroi lodged on 30 May 2006 — SA Sporting du Pays de Charleroi, G-14 Groupment des clubs de football européens v Fédération internationale de football association (FIFA)
Sag C-243/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Charleroi (Belgien) den 30. maj 2006 — SA Sporting du Pays de Charleroi og G-14 Groupement des clubs de football européen mod Fédération internationale de football association (FIFA)
Sag C-243/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Charleroi (Belgien) den 30. maj 2006 — SA Sporting du Pays de Charleroi og G-14 Groupement des clubs de football européen mod Fédération internationale de football association (FIFA)
EUT C 212 af 2.9.2006, p. 11–11
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
2.9.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 212/11 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Charleroi (Belgien) den 30. maj 2006 — SA Sporting du Pays de Charleroi og G-14 Groupement des clubs de football européen mod Fédération internationale de football association (FIFA)
(Sag C-243/06)
(2006/C 212/18)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de commerce de Charleroi.
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SA Sporting du Pays de Charleroi og G-14 Groupement des clubs de football européen.
Sagsøgt: Fédération internationale de football association (FIFA).
Præjudicielle spørgsmål
Udgør de forpligtelser, som fodboldklubber og fodboldspillere, der er kontraktansat i disse klubber, pålægges ved FIFA's vedtægter og forskrifter, hvorefter der gratis skal stilles spillere til rådighed for nationale forbund, og hvorefter den internationale kalender over koordinerede kampe ensidigt og bindende fastlægges, ulovlige konkurrencebegrænsninger, misbrug af dominerende stilling eller hindringer for udøvelsen af de grundlæggende friheder i EF-traktaten, hvorfor de er i strid med traktatens artikel 81 og 82 eller enhver anden fællesskabsretlig bestemmelse, navnlig traktatens artikel 39 og 49?