16.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/20

1.

De overordnede mål i forslaget er absolut nødvendige for at gennemføre Lissabon-strategien. En forøgelse af den europæiske forskningsindsats til 3 % af EU's BNP, hvor 2 % kommer fra den private sektor og alt er knyttet til forskning og udvikling for at fremme videnbaserede samfund og økonomier i Europa, er et ambitiøst mål, som kun kan nås gennem fælles anstrengelser og koordinerede tiltag inden for EU og medlemsstaterne;

2.

forskning, innovation og livslang læring er nøglen til europæisk vækst og konkurrenceevne;

3.

behovet for at fordoble EU's forskningsindsats i årene 2007-2013 stemmer overens med målsætningerne for Lissabon-strategien og det faktum, at der i 2004 blev optaget 10 nye medlemsstater i EU; det er i hele Europas interesse at gennemføre dette forslag, også selv om andre dele af budgetterne for perioden 2007-2013 eventuelt ændres;

4.

der er tæt sammenhæng mellem det igangværende sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002-2006), og det kommende syvende rammeprogram. Samtidig indeholder forslaget nogle nye elementer, som bl.a. handler om et europæisk forskningsråd og såkaldte fælles teknologiinitiativer;

5.

foranstaltningerne i Kommissionens forslag er ikke et samhørighedsinstrument i sig selv, men har en klar indvirkning på samhørigheden i EU —

1.1

bifalder, at den politiske sammenhæng og formålene med det foreliggende forslag er blevet behandlet i en særlig meddelelse om skabelsen af et europæisk forskningsområde, som Kommissionen fremlagde samtidig med dette forslag;

1.2

finder overvejende Kommissionens forslag positivt, eftersom det indebærer en høj grad af kontinuitet fra det nuværende rammeprogram; De lokale og regionale myndigheder samt små og mellemstore virksomheder får forholdsvis gode forudsætninger for at deltage, selv om det syvende rammeprograms instrumenter fortsat støtter »større initiativer«;

1.3

understreger i lyset af Lissabon dagsordenens relancering, hvor vigtigt det er at nå frem til en aftale om de finansielle overslag, som sikrer den fornødne finansiering af det syvende rammeprogram som foreslået af Kommissionen;

1.4

bifalder de administrative, finansielle og juridiske forenklinger, som beskrives i det arbejdsdokument om gennemførelse, som er vedlagt forslaget, og ønsker især at betone, at der er brug for forenklinger i alle faser af ansøgningsproceduren, kontraktforhandlingerne og gennemførelsen;

1.5

konstaterer, at Kommissionen har taget hensyn til synspunkterne fra mange berørte parter i en bred høring, samt at forslaget bygger på en indgående konsekvensanalyse på grundlag af information fra berørte parter og vurderinger;

1.6

er enigt i, at viden udgør kernen i Lissabon-strategien, og at »videnstrekantens« dele består af innovation, uddannelse og forskning og vil især betone, at stræben efter kvalitet og ekspertviden er centrale i forskningspolitikken. Derved kan der udvikles viden, som fremmer bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed;

1.7

støtter de overordnede programmålsætninger og inddelingen af det syvende rammeprogram i fire særskilte programmer — Samarbejde, Idéer, Mennesker og Kapacitet — svarende til fire af hovedmålsætningerne i den europæiske forskningspolitik;

1.8

ser endvidere positivt på, at programmet »Samarbejde« er koncentreret om få temaer, som dækker alle former for grænseoverskridende samarbejde, lige fra samarbejdsprojekter og netværk til samordning af forskningsprogrammer på følgende områder:

1.9

har store forhåbninger til programmet »Idéer«, inden for hvis rammer der vil blive oprettet et selvstændigt europæisk forskningsråd, som skal støtte forskerinitieret »frontlinjeforskning«, der udføres af individuelle forskergrupper i konkurrence på alle videnskabelige felter. Regionsudvalget fremhæver især betydningen af et uafhængigt forskningsråd, og at resultaterne af den producerede forskning skal udbredes systematisk i fuldt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder. Man bør udvikle idéen om et europæisk forskningsråd, der har tætte forbindelser med det lokale og regionale forvaltningsniveau og Regionsudvalget;

1.10

bifalder, at programmet »Mennesker« øger støtten til uddannelse og karriereudvikling for forskere med fokus på færdigheds- og karriereudviklingen og stærkere forbindelser til de nationale systemer;

1.11

minder i forbindelse med programmet »Kapacitet« om, at det specielt er nødvendigt at foretage en indbyrdes koordinering af rammeprogrammerne og strukturfondene, hvis man ønsker at øge kapaciteten inden for europæisk forskning, uddannelse og innovation, specielt med henblik på forskellige former for støtte til forskningsinfrastruktur, forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder, regionale forskningsbaserede kompetenceklynger, frigørelse af hele forskningspotentialet i EU's »konvergensregioner«, spørgsmål vedrørende »videnskaben i samfundet« samt det overordnede internationalt samarbejde;

1.12

Europa må sikre så god en integration af de nye medlemsstater som muligt. Inddragelse i alle EU politikker og -instrumenter er en forudsætning for effektivt at kunne udnytte det betydelige menneskelige og økonomiske potentiale i disse lande, så man kan opbygge et mere konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa med bæredygtig udvikling. Rammeprogrammerne bør medvirke til at fremskynde integrationsprocessen.

2.1

Spørgsmålet om overførsel og spredning af viden er vigtigt. Der findes mekanismer i det nuværende rammeprogram med henblik herpå, men anvendes disse systematisk og effektivt? Og med hvilket resultat? Det ved vi kun lidt om, da der ikke findes tydelige krav på opfølgning. Én mulighed er at give de godkendte projekter et nøjagtigt ansvar for udvikling og gennemførelse af strategier for overførsel af viden. Kommissionen bør følge op på dette for at se, hvilke resultater der er blevet opnået.

2.2

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er af afgørende betydning for alle aspekter af industrien, erhvervslivet, tjenestesektoren, videnskab og teknologi, herunder sikkerhed og forsvar. Sammenlignet med Japan og især USA er der plads til store forbedringer i Europa, ikke mindst i lyset af behovet for supercomputere på mange vigtige områder, f.eks. inden for klima-, sikkerheds- og materialeforskning og til syntesen af nye lægemidler.

2.3

Regionsudvalget fremhæver under henvisning til den bæredygtige udviklings økologiske dimension tanken om naturen som en ressource og peger på forskningsområder som bioenergi, biobrændsel, plantegenomik, træteknologi, bæredygtigt skovbrug, mineteknologi, affaldsteknologi samt forskning i turisme.

2.4

Regionsudvalget gentager, at det er særdeles tilfreds med, at det vigtige energidelprogram atter er blevet indarbejdet i det syvende rammeprogram. Men selv om energiforskning også har meget høj prioritet inden for Euratoms syvende rammeprogram, bør der lægges endnu større vægt på dette afgørende emne. Energi er nøgleressourcen for en konkurrencedygtig økonomi, men som alle ved, er EU desværre afhængig af importeret energi.

2.5

Den økologiske dimension bør suppleres med den sociale, og udvalget vil i den sammenhæng specielt fremhæve integration som et vigtigt overordnet emne. Der kunne f.eks. forskes i, hvordan integrationspolitikken implementeres og opfølges i EU's medlemsstater, hvilke mål og indikatorer der anvendes, hvordan skattepolitikken påvirker integrationsbestræbelserne (det nationale niveau modtager skatteindtægter i mange medlemsstater, men det lokale og regionale niveau må bære en stor del af omkostningerne ved social udstødning osv.). Andre vigtige spørgsmål vedrører demokratiaspekter af integrationsarbejdet såsom virkningerne af formaliseret stemmeret eller forskelle i synet på integrationspolitikken på forskellige samfundsniveauer. Yderligere problemstillinger vedrører flygtninge og diskrimination på arbejdsmarkedet.

2.6

Regionsudvalget bifalder, at konstruktionen af Galileo-projektet er påbegyndt. Ud over dets store betydning rent innovationsmæssigt er det de her benyttede tekniske løsninger og især deres anvendelse, som efter udvalgets opfattelse gør projektet virkelig tværfagligt og anvendeligt på mange forskellige områder.

2.7

Regionsudvalget mener, at forskning i brede spørgsmål om folkesundhed, sundhedsvæsen og omsorgsordninger bør indarbejdes i de tematiske forskningsprioriteter i hele EU's interesse. Andre eksempler på problemstillinger, som også trænger til at blive belyst, er forskellige aspekter af folkesundhed, f.eks. foranstaltninger til at bekæmpe problemer med alkohols og tobaks skadevirkninger. Viden om alkohol- og tobakproblemets omfang og virkninger er vigtig på såvel kort som lang sigt.

2.8

Også forskning i flere aspekter af byudvikling end de miljømæssige bør tages i betragtning. Det kan gælde forskning i spørgsmål som f.eks. transport, byplanlægning, vand- og affaldsbehandling, kulturarv og turisme, men også integrations- og forvaltningsspørgsmål. Det er spørgsmål, som indgik i det femte rammeprogram, men var udeladt i det sjette. Et bredere perspektiv på byudvikling er derfor passende i det syvende rammeprogram.

2.9

Regionsudvalget mener, at samspillet mellem forskning og praksis er et vigtigt forskningsområde. En stor udfordring for såvel den offentlige som den private sektor er evnen til at omsætte forskningsbaseret viden til praksis, blandt andet med henblik på at forny og udvikle velfærdssystemet. Dette gælder i princippet alle forskningsområder, men måske især ny viden på tjenesteydelsesområdet. Der er således behov for mere research vedrørende anvendt forskning. Denne form for forskning kunne f.eks. se på metodeudvikling, hvilke forskningsresultater der anvendes, hvilke hindringer der står i vejen for forandring, spørgsmålet om, hvorfor nogle forbedringsstrategier virker og andre ikke, hvordan uddannelsesstyrede forandringsprocesser kan gennemføres, hvordan man involverer medarbejdere, hvordan man kan udnytte forslagssystemer til at skabe et kreativt miljø osv. Den europæiske forskningspolitik er således nødt til at definere, at der findes et område bestående i research i samspillet mellem forskning og praksis, som har en innovativ eller udviklende opgave. EU bør legitimere dette og støtte en opbygning af dette forskningsområde inden for tjenestesektoren;

2.10

Der er for det første behov for nationale forskningsprogrammer om forskellige aspekter af demografiske ændringer, f.eks. aldring, og det er vigtigt at forstærke koordinationen mellem de nationale programmer herom på europæisk plan. Regionsudvalget mener, at der kan udvikles et redskab til programkoordinering via et tværregionalt samarbejde inden for rammerne af ERA-NET-ordningen med henblik på et fremtidigt samarbejde i henhold til artikel 169. For det andet bør forskningen i temaet befolkningsaldring styrkes væsentligt mere i selve forskningsrammeprogrammet. Et relevant emne i den sammenhæng er spørgsmålet om »aktiv aldring«, som behandles i Kommissionens meddelelse »Flere ældre i arbejde — Senere udtræden af arbejdsmarkedet«. Aktiv aldring indebærer dog mere end som så, f.eks. at det er nødvendigt at udvikle viden om det sunde aldrende menneske og hvordan denne generation er og kan blive et aktiv for samfundet. I EU's medlemsstater findes der kulturelle forskelle og forskellige erfaringer med, hvordan man forholder sig til de demografiske ændringer, hvilket kunne danne udgangspunkt for en række forskellige forskningsspørgsmål, som kunne behandles med inddragelse af flere forskellige forskningsområder. Det gælder såvel virkningerne af en for lav fødselsrate, afvandring og stærkt faldende befolkningstal samt aldringsproblematikken set i relation til behov inden for sundhedsvæsen, omsorgsordninger og egenomsorg. Koordination af nationale og europæiske programmer nævnes i programmet »Samarbejde«, men Regionsudvalget mener, at denne koordination bør styrkes. Begrebet aldring indeholder også økonomiske og kulturelle aspekter. Udviklingen af samfundsmæssige løsninger og tilpasningsmodeller som svar på ændringen i samfundssammensætningen bliver en af de største politiske udfordringer i de kommende år, især på regionalt plan. Derfor er det også vigtigt, at det lokale og regionale niveau spiller en stor rolle, når forskellige nationale programmer udformes.

2.11

Regionsudvalget finder, at forbindelserne mellem forskning, innovation, iværksætterånd og erhvervsvirksomhed bliver utydelige som følge af opsplitningen mellem dette rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Projektidéer, som befinder sig på grænsen mellem disse forskellige vigtige faktorer, der er afgørende for vækst og skabelsen af nye jobs, risikerer at »falde mellem to stole«, nemlig enten at strande i en alt for bureaukratisk behandling eller i værste fald afskrække potentielle arbejdssøgende fra overhovedet at søge job, noget EU ikke har råd til. Det er af største betydning, at Kommissionen som helhed arbejder for, at de administrative grænser mellem forskellige generaldirektorater og forskellige programmer ikke står i vejen for gode projekter;

2.12

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i teknologiplatforme, da de har ansvaret for vigtige samfundssektorer. I arbejdet med at formulere forskningsstrategier for de nye teknologiplatforme, som bygger på borgernes behov, og medvirke i relevante, allerede etablerede platforme har de lokale og regionale myndigheder en naturlig plads i det samspil mellem højere læreanstalter, erhvervslivet og den offentlige sektor, som teknologiplatformene forudsætter. Der findes teknologiplatforme, hvor udviklingen af lokal og regional virksomhed kan indfortolkes. Teknologiplatforme er langsigtede satsninger, men efterhånden som de udvikles, vil de i højere grad bygge på veletablerede teknologiområder end på borgernes grundlæggende behov.

2.13

I betragtning af byernes beføjelser vedrørende borgernes og lokalområdets økonomiske og sociale udvikling bør de fuldt ud inddrages i programmerne vedrørende innovation og livslang læring. Byerne bør fungere som katalysatorer, som kan befordre partnerskaber, der fremmer en bred adgang til midlerne, og de lokale myndigheder bør skabe grobund for udviklingen af innovation og forskning i deres respektive områder

2.14

Regionsudvalget bifalder, at flere medlemsstater i Rådet og parlamentet m.fl. har taget idéen om »samfundsmotiverede forskningsplatforme« op som led i det syvende rammeprogram. De samfundsmotiverede forskningsplatforme skal ses som et supplement til teknologiplatformene, hvor samfundets behov bør være styrende for, hvilke langsigtede forskningsstrategier der bør udformes af aktører som f.eks. de offentlige myndigheder, dem, som udfører forskningen (universiteter/andre højere læreanstalter og institutter), men også erhvervslivet, når det er relevant. Europa har behov for ny viden for bedre at kunne forstå og løse problemer, som skyldes sociale udfordringer som f.eks. visse interkulturelle og etniske forskelle, demografi og miljø, inklusive klimaforandringer. Målet med samfundsmotiverede forskningsplatforme er at samle europæiske interessenter omkring vidensudvikling vedrørende de store langsigtede samfundsmæssige udfordringer, Europa står over for. Blandt de vigtigste interessenter findes selvfølgelig »slutbrugerne« af viden, ofte de lokale og regionale myndigheder;

2.15

Begrebet eller konceptet samfundsmotiverede forskningsplatforme bygger i høj grad på initiativer fra relevante offentlige samfundsaktører eller deres behov for ny viden baseret på frontlinjeforskning inden for forskellige samfundsområder. Konceptet bygger også på, at disse aktører tager aktiv del i arbejdet med at identificere og formulere problemer og problemstillinger, som der skal forskes i. Desuden bygger det på, at disse tager et aktivt ansvar for at sprede og anvende den viden, som frembringes. Sandsynligheden for, at det sker, øges selvfølgelig, eftersom man i høj grad selv har deltaget i formuleringen af problemerne. De samfundsmotiverede forskningsplatforme bør derfor ses som et supplement til teknologiplatformene, hvor industrien går forrest. Industrielle aktører kan være stærkt involveret i forskellige samfundsmotiverede forskningsplatforme afhængigt af tema, selv om andre aktører forventes at være gå i spidsen hvad angår de samfundsmotiverede forskningsplatforme. Konceptet om samfundsmotiverede forskningsplatforme omfatter interdisciplinær forskning, eftersom menneskelige og samfundsmæssige problemer er sammensatte. De forstås bedst ud fra forskellige videnskabelige perspektiver. For at øge vidensudviklingen og mulighederne for samfundsmæssige innovationer indgår et bredt tværnationalt samarbejde i de samfundsmotiverede forskningsplatforme.

2.16

I diskussionerne om samfundsmotiverede forskningsplatforme er forskelligt indhold og forskellige emner blevet nævnt, hvoraf Regionsudvalget ser på et par potentielle temaer: det forandrede demografiske landskab i Europa (den aldrende befolkning), Europa og integrationen/migrationen samt bæredygtig udvikling i et miljøperspektiv.

Udfordringerne med en aldrende befolkning findes i alle EU's medlemsstater og vedrører sundhedsvæsen, omsorgsordninger (f.eks. e-Sundhed, sund aldring i trygge levevilkår), pensionsordninger, et længere arbejdsliv osv. Denne demografiske udfordring fremstilles ofte som et problem, men skaber også mange muligheder. Den aldrende befolkning udgør en stor kompetence- og erfaringsbaseret vidensressource, og mange ældre mennesker udgør også velinformerede og krævende kunder/brugere/patienter, hvilket vil kræve innovative løsninger på forskellige spørgsmål. Hvordan kan vi bedst frigøre og udvikle menneskets ressourcer under hele dets livstid til gavn for såvel individerne som samfundet? Integrations-/migrationstemaet kan f.eks. omfatte spørgsmål om integration i arbejdslivet, diskrimination osv. Temaet Bæredygtig udvikling — miljø kan f.eks. indeholde spørgsmål om fysiske udfordringer i Europa: byen som drivkraft, med fokus på samspillet mellem byen og landet; miljøforurening og dens indvirkning på landskabet, med fokus på samspillet mellem byer og landdistrikter i regioner; samt det europæiske ansvar for en global bæredygtig udvikling, med fokus på samspillet mellem den globale og den europæiske kontekst.

3.1

Det er afgørende, at et europæisk forskningsråd får en høj integritet og styres af uafhængige og kvalitative forskere, hvor arbejdet præges af enkel behandling af ansøgninger og klarhed om, hvem som prioriterer.

3.2

Resultaterne af forskning finansieret via dette europæiske forskningsråd bør systematisk spredes til forskere, som er aktive i andre europæiske regioner på relevant måde. Midlerne til finansiering heraf bør afsættes under foranstaltningerne til forskermobilitet eller ved hjælp af direkte støtte fra det europæiske forskningsråd. I sidstnævnte tilfælde bør støtten kun udgøre en mindre andel af det samlede budget til de godkendte projekter.

4.1

Hvis Europa skal kunne rekruttere tilstrækkeligt mange forskere, er det vigtigt at gøre det lettere for kvinder at arbejde i forskningsmiljøerne, og her kan forskellige politiske foranstaltninger såvel som nye holdninger i erhvervslivet og forskningsverdenen være vigtige faktorer. Marie Curie-foranstaltningerne bør styrkes for at vække de unges interesse allerede i gymnasiet og for at sikre, at der sættes fokus på kvinders rolle og plads inden for videnskab og forskning, så kvindernes underrepræsentation mindskes.

4.2

Regionsudvalget minder om, at der sandsynligvis er behov for mange forskellige tiltag, hvis EU skal kunne tiltrække store og velrenommerede forskerhold. Forskelle, som forhindrer udviklingen af reelle karrieremuligheder i EU, bunder i såvel geografiske, juridiske og administrative som kulturelle forhold. En mulighed for at videreudvikle forskernes karrieremuligheder i positiv retning kunne være at foretage en sammenligning af karriereforløb, løn og sociale ydelser osv. En anden måde kan være at stimulere såkaldte kombinationstjenester, hvor erhvervsaktive får mulighed for at forske som led i deres arbejde;

4.3

Regionsudvalget mener, at begrebet »livslang læring« bør ses som en ressource for vækst i Europa, et redskab til at opnå de europæiske mål for forskning. Det er positivt, at det perspektiv genfindes i Kommissionens forslag, og det er vigtigt, at både regionale og nationale og EU-aktører yder en indsats. Regionsudvalget vil i den forbindelse også gerne nævne det initiativ, som GD for Forskning, GD for Erhvervspolitik og Regionsudvalget har iværksat, »Platforme for gensidig læring«. Det er rettet mod beslutningstagere på regionalt niveau med henblik på at udvikle konkrete redskaber for disse vedrørende læring, dvs. regional planlægning, regional »benchmarking« og regionale profiler;

4.4

Regionsudvalget mener, at Kommissionen bør holde øje med, at de europæiske forskerkarrierer udvikles i alle EU-lande, og at udviklingen af forskerkarrierer også omfatter offentlige områder, som f.eks. kommunerne, amterne og regionerne har ansvaret for;

4.5

Regionsudvalget fremhæver også nødvendigheden af at støtte foranstaltninger, som fremmer udviklingen af en ny forskergeneration, der kan arbejde i den akademiske verden, i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Det er bl.a. nødvendigt at træffe indholdsmæssige foranstaltninger vedrørende forskeruddannelserne, således at Ph.d-studerende under deres uddannelse deltager i såvel erhvervslivet som i offentlige projekter. Forskerstuderende må uddannes og forberedes, ikke blot på den akademiske verden, men også på et arbejdsmarked uden for universitetsverden.

5.1

Initiativet Videnbaserede regioner er meget positivt, fordi det bl.a. påviser regionernes stigende betydning for innovation og vækst. De videnintensive regioners betydning for Europas almene økonomiske vækst kan ikke understreges nok, de er hjørnestenene i landenes økonomier.

5.2

Regionsudvalget ser frem til flere forbindelser mellem rammeprogrammerne og strukturfondene. Der ligger en iboende modsætning mellem støtte til excellence og støtte til samhørighed. Ved at opfordre aktører i alle regioner til at tilstræbe excellence kan dette modsætningsforhold udjævnes. Regionsudvalget har desuden taget initiativ til en studie om regionernes og de lokale og regionale myndigheders strukturelle kapacitet og motivation til at satse på forskning og udvikling. I studien fokuseres bl.a. på koblingerne mellem forskning og udvikling, strukturfonde og innovationsspørgsmål;

5.3

Regionsudvalget er bevidst om den diskussion, som føres i Europa om de finansielle overslag. Det er dog afgørende, at dette nye initiativ fastholdes, hvis budgettet mindskes i forhold til det foreliggende forslag. Det foreslåede budget er egentlig alt for lavt — kun ca. 160 mio. euro (ca. 2 procent) af Kapacitetsdelen (7,4 mia. euro) ud fra de ambitioner, som findes i forslaget;

5.4

Der mangler tydelige ambitioner om at sammenkoble læreranstalternes bestræbelser på at udvikle og fremme kommercialiseringen af F&U sammen med industrien. Det kan skyldes, at innovationselementerne er blevet taget ud og placeret i et særligt rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, nemlig CIP-programmet. Der er visse uklarheder om grænseflader og koblingerne mellem disse rammeprogrammer, som Kommissionen bør redegøre for. Det er ikke sikkert, at der opstår problemer, men hvis det sker, er Kommissionen nødt til at finde en model for, hvordan de forskellige programmer kan fungere sammen bedre. Et eksempel er spørgsmålet om risikokapital til fælles teknologiinitiativer. Kan et projekt få støtte i en kommercialiseringsfase inden for rammerne af det syvende rammeprogram eller skal der søges om midler til denne fase af programmet for konkurrenceevne og innovation?

5.5

Der bør endvidere lægges vægt på forskningsinstitutter som naturlige fora for teknologioverførsel og fælles produktudvikling. Afhængig af, hvor forskelligartet regionernes erhvervsstruktur og offentlige sektor er, er behovet for specialisering stort. Det ville også være værdifuldt, hvis Kommissionen ud over at fremvise synergierne med samhørighedspolitikken også betoner vigtigheden af at udnytte EU-midler ved gennemførelsen af såvel nationale som regionale innovationsstrategier.

5.6

Regionsudvalget er enigt i Kommissionens vurdering, nemlig at der findes et stort Forskningspotentiale, som kan frigøres i EU's konvergensregioner, således som de defineres i strukturfondsarbejdet;

5.7

Man bør ikke glemme de arbejdsmarkedssektorer, der er mindre forskningsintensive, men som i høj grad bidrager til Europas vækst og Lissabon-processen. I dag er det sjette rammeprogram hovedsagelig rettet mod forskningsintensive aktører. Finansiel støtte til mindre forskningsintensive aktører, så de kan deltage i allerede eksisterende teknologier, åbner muligheder for at gennemføre innovationer, som ellers ikke var mulige. Disse aktører bør således få større plads i forskningsprogrammerne.

5.8

Regionsudvalget er positivt over for handlingsprogrammet »Science in Society« og vil gerne fremhæve det som et vigtigt område i det nye rammeprogram.

6.1

mener, at de sociale og økologiske dimensioner af bæredygtig udvikling i højere grad bør gennemsyre hele det syvende rammeprogram for F&U;

6.2

forventer, at Kommissionen spiller en proaktiv rolle og på forskellige måder støtter processen omkring samfundsmotiverede forskningsplatforme, ligesom man har gjort i forbindelse med teknologiplatforme. Det kan f.eks. betyde, at man i en indledende fase udvikler konceptet samfundsmotiverede forskningsplatforme, opmuntrer forskellige interessenter til at samles omkring en langsigtet vision og strategisk forskningsdagsorden, til at deltage som observatører i forskellige platforme for at give råd og støtte og for at sikre gennemsigtighed og åbenhed samt en vis sekretariatsbistand. På den måde styrker Kommissionen også mulighederne for en vellykket gennemførelse;

6.3

har bemærket, at forskellige repræsentanter for det lokale og regionale plan arbejder aktivt på at samle relevante aktører med henblik på at videreudvikle denne idé om samfundsmotiverede forskningsplatforme. Regionsudvalget ser gerne, at der indledes en dialog mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, nationale kilder til forskningsfinansiering, kommuner, amter og regioner, forskere og andre relevante aktører, som i første omgang skal handle om emnet »demografi — den aldrende befolkning«;

6.4

mener, at Kommissionen som helhed bør sikre, at der ikke opstår problemer i gennemførelsen af administrative årsager, når forskellige generaldirektorater administrerer dette rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation samt præciserer grænsefladerne mellem disse to programmer;

6.5

understreger betydningen af teknologisk udvikling i det syvende rammeprogram. En tæt synenergi med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation må sikres, så man kan skabe nye forretningsmuligheder og arbejdspladser i videnbaserede virksomheder i alle europæiske regioner;

6.6

finder, at de tematiske prioriteringer bør suppleres med brede spørgsmål om folkesundhed, sundhedsvæsen og omsorgsordninger. Desuden er der brug for forskning i forskellige aspekter af byudvikling, ikke blot miljømæssige;

6.7

foreslår i betragtning af SMV's rolle som drivkraft i den europæiske økonomi, at man i det syvende rammeprogram skal finde en balance mellem større initiativer og SMV's initiativer, f.eks. ved at øge støtten til initiativet »Regioner for Viden«;

6.8

foreslår, at Kommissionen analyserer mulighederne for at udpege gode eksempler på videnskabeligt samarbejde mellem forskellige interessenter på det lokale niveau. Det kunne også ske i form af en konkurrence;

6.9

henstiller til Rådet og Europa-Parlamentet at vedtage Kommissionens forslag til budget for det syvende rammeprogram på 72 726 mia. euro.