16.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/17

1.

Regionsudvalget konstaterer med tilfredshed, at Europa-Kommissionen med sit forslag til et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), herefter benævnt rammeprogrammet, efterkommer dets ønske om bedre koordinering mellem de forskellige former for sektorpolitik i EU, større fokus på SMV og det vigtige i at forbedre konkurrenceevnen.

2.

Kommissionen mener, at dens forslag efterlever subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Regionsudvalget kan i store træk følge Kommissionens ræsonnement ud fra nuværende praksis. Dog mener det, at de decentrale myndigheder, i hvert fald når det gælder gennemførelsen, ikke tildeles den stilling, som tilkommer dem, i det mindste ud fra deres ansvarsopgaver i en god europæisk forvaltning.

3.

Regionsudvalget opfatter rammeprogrammet i sig selv som en forbedring af den nuværende situation. Der er imidlertid fortsat primært tale om en topstyret tilgang, der ikke som en selvfølge vil føre til de bedste resultater.

4.

EU må via en rammepolitik inspirere myndigheder og erhvervsliv til at genfinde deres egne kræfter i den omskiftelige internationale kontekst og her primært fungere som stimulator og tilvejebringer af forudsætninger ved at supplere en topstyret tilgang med en bundstyret i stedet for at gennemtvinge detaljerede topstyrede programmer, der reducerer lokale og regionale myndigheder til statister.

5.

Økonomien internationaliseres lynhurtigt. En europæisk politik-ramme for konkurrenceevne og innovation med et solidt budget er derfor efter udvalgets mening væsentligt, også selv om opgavefordelingen mellem EU, medlemsstater og decentrale myndigheder ændres.

6.

Bl.a. takket være løftestangseffekten afføder EU's finansielle input en vigtig europæisk merværdi. Udvalget mener, at der for hele EU bør være et tilstrækkeligt budget til rådighed for denne rammepolitik for konkurrenceevne og innovation. Commitment, hvad politikkens indhold angår og finansielt fra alle europæiske myndighedsniveauer er nødvendigt for at kunne opfylde de bag Lissabon-strategien liggende målsætninger.

7.

Det spørgsmål, som udvalget i denne forbindelse ønsker at bringe på bane, er, om Lissabon-strategien stadigvæk ikke i for høj grad er baseret på en lineær tankegang, hvor man i dag eventuelt snarere burde se på tendensændringer, med Europas egen specifikke styrke som udgangspunkt.

8.

Diversitet er Europas styrke, ikke standardisering. Skræddersyning er også et krav, når det gælder om at fremme konkurrenceevnen gennem innovation. På baggrund af deres forvaltningspraksis har de decentrale myndigheder den bedste udgangsposition for at sætte skub i innovation på deres område. Det er ude i marken, at en integreret tilgang bedst lader sig realisere og at synergierne er størst, samtidig med at der hurtigt etableres samarbejdsforbindelser.

9.

De decentrale myndigheder bør derfor i et europæisk partnerskab indtage en central position som fuldgyldige med-myndigheder, når det gælder om at gennemføre denne EU-omspændende politik.

10.

Udvalget appellerer i denne forbindelse tillige til alle led i den europæiske forvaltning om at gå i spidsen med innovation i deres egne organisationer og specielt være opmærksom på mulighederne for anspore til en innovativ fremfærd blandt tredjeparter. Der kan nemlig ikke herske tvivl om, at innovationspolitikkens troværdighed og dermed effektiviteten øges, hvis myndighederne selv foregår med et godt eksempel.

11.

Rammeprogrammet er i sig selv en forenkling af den nuværende situation. Af hensyn til sammenhæng i politikken og effektiviteten er ét styringsudvalg og ét arbejdsprogram i stedet for tre imidlertid anbefalelsesværdigt. I alle tilfælde gør eksistensen af forskellige arbejdsprogrammer med ét og samme formål det nødvendigt med en god koordinering mellem disse, hvis det skal lykkes at gennemføre dem optimalt.

12.

Kommissionen opridser i sit forslag politik-forholdet mellem rammeprogrammets enkeltdele og mellem rammeprogrammet og de forskellige relevante EU-programmer. Herved opstår der et sammenhængende politikbillede. Det er ønskeligt, at de årlige arbejdsprogrammer gør det klart, hvorledes denne sammenhæng mellem rammeprogrammet og andre EU-programmer, især det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, i praksis kan benyttes til at nå frem til overordnede nationale, regionale og lokale handlingsprogrammer, som formår at udvirke en optimal synergi.

13.

Rammeprogrammet er et overordnet program med mange indsatsmuligheder. Først når de årlige arbejdsprogrammer er udformet, vil der herske klarhed over, hvilke tiltag der bliver tale om, hvornår, for hvem og på hvilken måde de bliver tilgængelige, samt om hvilke kriterier Kommissionen håndterer og dermed også om de reelle muligheder. Udvalget ønsker at blive informeret på lige fod med Europa-Parlamentet i forbindelse med proceduren for arbejdsprogrammernes fastlæggelse, så det om fornødent i rette tid kan tilkendegive sine synspunkter. Endvidere er det nødvendigt, at de regionale regeringer får adgang til udkastene til programmer, så de kan give deres mening til kende og fremkomme med forslag, og dermed befordre deres rolle og skabe grobund for konkurrenceevne.

14.

EU-programmer påstås ofte at være indviklede, for ikke at sige vanskeligt tilgængelige. Udvalget anmoder derfor Kommissionen om at sørge for korte, klare procedurer med entydige kontrolrammer og en minimal administrativ belastning fra ansøgningen til og med revisionen, og — og det turde være en selvfølge — med optimal udnyttelse af de muligheder, som IKT rummer.

15.

Udvalget anmoder, med henvisning til det foregående punkt, Kommissionen om alvorligt at overveje at uddelegere — i det mindste — forvaltningsopgaver på gennemførelsesniveau til decentrale myndigheder, som er i stand og rede hertil.

16.

Udvalget konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har blik for hele skalaen af virksomheder, som hører til SMV'er, herunder meget små, mere traditionelle virksomheder og familieforetagender. Det samme gælder den rolle, som tilkommer lokalt og regionalt opererende finansielle fonde og mellemled. Imidlertid gør såvel den politik, som føres af de berørte europæiske institutioner og af tilsyns- og forvaltningsmyndighederne, det ofte vanskeligt at stille kapital til rådighed, hvorfor ekstra mod er påkrævet. Også på dette punkt er en fornyelse af politik og regelsæt ønskelig.

17.

Rammeprogrammet sætter stærkt ind på samarbejde, herunder tværnationalt, hvortil kræves partnere i tre lande. Udvalget tilråder, at også twinning (parvist samarbejde) muliggøres som følge af effektiviteten af intensivt én-til-én samarbejde.

18.

For at få SMV-virksomheder op over den velkendte tærskel for samarbejde anbefales det, at man også stimulerer mindre virksomhedssamarbejde på lokalt og regionalt plan, eventuelt som en forløber for et videregående samarbejde.

19.

Udvalget er tilfreds med, at unge udtrykkeligt nævnes som målgruppe i iværksætter-delprogrammet. Ekstra opmærksomhed om iværksætterkultur blandt ældre og mindretal er imidlertid, ud fra et samfundssynspunkt, lige så ønskeligt.

20.

Udvalget anbefaler, at man som led i IKT-delprogrammet målrettet stimulerer markedet ved at lægge vægt på de enkelte led i kæden, således som tilfældet er med miljøteknologier, så de nødvendige bredbåndsapplikationer, bredbåndsinfrastruktur og lignende teknikker kan realiseres hurtigere.

21.

Ligesom servicesektoren gør også offentlige tjenester mindre brug af IKT end ønskeligt er. Udvalget mener, at også decentrale myndigheder bør lægge sig i selen for at foregå med et godt eksempel. Hvis de ikke har kapacitet og finansielle midler nok, bør de støttes af de øvrige myndigheder på nationalt og europæisk plan i forsøget på at finde frem til kreative løsninger, uagtet deres ansvar for at udnytte deres egne muligheder bedst muligt.

22.

I det indledende kapitel i begrundelsen for sit forslag nævner Kommissionen LIFE som et af de eksisterende instrumenter, som rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation vil samle inden for en fælles ramme. I den videre udarbejdelse af forslaget genfinder man dog ikke LIFE, i hvert fald ikke så det kan genkendes. Det er ønskeligt, at rammeprogrammets rolle set i forhold til LIFE tydeliggøres.

23.

Selv om rammeprogrammet intet anfører herom, går udvalget ud fra, at man vil afstemme den netop lancerede europæiske kampagne for bæredygtig energi, som løber til 2008, og delprogrammet Intelligent Energi Europa.

24.

Udvalget bifalder, at Kommissionen den 21. september 2005 iværksatte en offentlig høring om reglerne for statsstøtte til innovation (KOM(2005) 436), men beklager den snævre tidsfrist for besvarelser.

Udvalget ønsker at anføre følgende herom:

Udvalget sætter imidlertid spørgsmålstegn ved Kommissionens fokus på »markedssvigt«. Kommissionen er da også klar over, at innovationsrelaterede aktiviteter er specielle ved ofte at foregå langt væk fra markedet: »Erfaringerne viser, at det er meget vanskeligt at vide på forhånd, hvilke innovative produkter og tjenester der vil få succes på markedet« (punkt 18).

25.

Udvalget mener, at det med denne udtalelse bidrager til en bedre politik til styrkelse af konkurrenceevnen gennem innovation, bringer debatten om de finansielle overslag yderligere på vej og at justering af rammeprogrammet i den foreslåede retning tillige bidrager til en mere afbalanceret fordeling af ansvar og opgaver inden for EU's forvaltning.