EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/143/07

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. april 2005 i sag C-140/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — artikel 43 EF og 48 EF — optikere — betingelser for etablering — åbning og drift af optikerforretninger — begrænsninger — begrundelse — proportionalitetsprincippet)

EUT C 143 af 11.6.2005, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

11.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/8


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 21. april 2005

i sag C-140/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF og 48 EF - optikere - betingelser for etablering - åbning og drift af optikerforretninger - begrænsninger - begrundelse - proportionalitetsprincippet)

(2005/C 143/07)

Processprog: græsk

I sag C-140/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 27. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Patakia) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, C. Gulmann (refererende dommer), P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 43 EF, idet den har udstedt og opretholdt lov nr. 971/79 om udøvelse af erhvervet som optiker og om forretninger for optiske artikler, der ikke tillader en autoriseret optiker som fysisk person at drive mere end én optikerforretning.

2)

Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 43 EF og 48 EF, idet den har udstedt og opretholdt lov nr. 971/79 og lov nr. 2646/98 om en national ordning for socialforsorg og øvrige bestemmelser, hvorefter en juridisk person kun kan oprette en optikerforretning i Grækenland på betingelse af

at tilladelsen til at oprette og drive optikerforretning er udstedt i en autoriseret optikers/fysisk persons navn, at den person, der har tilladelsen til at drive forretning, deltager med mindst 50 % i selskabskapital og i selskabets fortjeneste og tab, og at selskabet har form af et ansvarligt handelsselskab eller et kommanditselskab

at den pågældende optiker højst deltager i et andet selskab, der ejer en optikerforretning, forudsat at tilladelsen til at oprette og drive forretningen er udstedt til en anden autoriseret optiker.

3)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 135 af 7.6.2003.


Top