Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/132/43

    Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. marts 2005 i sag T-29/02, Global Electronic Finance Management (GEF) SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Voldgiftsbestemmelse — misligholdelse af en kontrakt — modkrav)

    EUT C 132 af 28.5.2005, p. 24–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    28.5.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 132/24


    DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

    den 15. marts 2005

    i sag T-29/02, Global Electronic Finance Management (GEF) SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

    (Voldgiftsbestemmelse - misligholdelse af en kontrakt - modkrav)

    (2005/C 132/43)

    Processprog: engelsk

    I sag T-29/02, Global Electronic Finance Management (GEF) SA, Bruxelles (Belgien), ved avocats E. Storme og A. Gobien, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal og C. Giolito, bistået af avocat J. Stuyck og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand i medfør af en voldgiftsbestemmelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 238 EF, om, at Kommissionens tilpligtes at betale 40 693 EUR og at udstede en kreditnota på 273 516 EUR, dels Kommissionens modkrav om, at sagsøgeren tilpligtes at betale 273 516 EUR med tillæg af morarenter på 7 % pr. år fra den 1. september 2001, har Retten (Første Udvidede Afdeling), sammensat af præsidenten, B. Vesterdorf, og dommerne M. Jaeger, P. Mengozzi, M.E. Martins Ribeiro og F. Dehousse; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 15. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes for sagsøgerens krav dels om refusion af et beløb på 40 693 EUR, dels om udstedelse af en kreditnota på 273 516 EUR.

    2)

    Kommissionens modkrav tages til følge, og sagsøgeren skal følgelig betale Kommissionen et beløb på 273 516 EUR, forhøjet med morarenter til den lovbestemte årlige rentesats, der finder anvendelse i Belgien, fra den 1. september 2001, og indtil hele gælden er tilbagebetalt.

    3)

    Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.


    (1)  EFT C 118 af 18.5.2002.


    Top