Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/132/41

    Dom afsagt af Retten i første Instans den 17. marts 2005 i sag T-195/98, Ettlin Gesellschaft für Spinnerei und Weberei AG m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union (Dumping — Rådets manglende vedtagelse af Kommissionens forslag til forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold — manglende simpelt flertal, der er nødvendigt for forordningens vedtagelse — begrundelsespligt)

    EUT C 132 af 28.5.2005, p. 22–23 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    28.5.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 132/22


    DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

    den 17. marts 2005

    i sag T-195/98, Ettlin Gesellschaft für Spinnerei und Weberei AG m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

    (Dumping - Rådets manglende vedtagelse af Kommissionens forslag til forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold - manglende simpelt flertal, der er nødvendigt for forordningens vedtagelse - begrundelsespligt)

    (2005/C 132/41)

    Processprog: engelsk

    I sag T-195/98, Ettlin Gesellschaft für Spinnerei und Weberei AG, Ettlingen (Tyskland), Textil Hof Weberei GmbH & Co. KG, Hof (Tyskland), Spinnweberei Uhingen GmbH, Uhingen (Tyskland), F.A. Kümpers GmbH & Co., Rheine (Tyskland), Tenthorey SA, Eloyes (Frankrig), Les tissages des héritiers de G. Perrin — Groupe Alain Thirion (HGP-GAT Tissages), Thiéfosse (Frankrig), Établissements des fils de Victor Perrin SARL, Thiéfosse (Frankrig), Filatures & tissages de Saulxures-sur-Moselotte, Saulxures-sur-Moselotte (Frankrig), Tissage Mouline Thillot, Le Thillot (Frankrig), Filature Niggeler & Küpfer SpA, Capriolo (Italien), Standardtela SpA, Milano (Italien), og Verlener Textilwerk, Grimmelt, Wevers & Co. GmbH, Velen (Tyskland), ved C. Stanbrook, QC, og barrister A. Dashwood, mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtiget: S. Marquardt, bistået af avocat G.M. Berrisch), støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: først M. Ewing, derefter K. Manji) angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse af 5. oktober 1998 om ikke at vedtage det forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Indonesien og Pakistan, endelig opkrævning af den midlertidige told, som er blevet indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 773/98 af 7. april 1998 (EFT L 111, s. 19), og afslutning af proceduren for så vidt angår importen af sådant stof med oprindelse i Tyrkiet, som er fremsat af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 21. september 1998 [dokument KOM (1998) 540 endelig udg.], har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Lindh, P. Mengozzi, I. Wiszniewska- Białecka og V. Vadapalas; justitssekretær: H. Jung, den 17. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

    1)

    Rådets afgørelse af 5. oktober 1998 om ikke at vedtage det forslag til Rådets forordning (EF) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Indien, Indonesien og Pakistan, endelig opkrævning af den midlertidige told, som er blevet indført ved forordning (EF) nr. 773/98 af 7. april 1998 (EFT L 111, s. 19), og afslutning af proceduren for så vidt angår importen af sådant stof med oprindelse i Tyrkiet, som er fremsat af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 21. september 1998 [dokument KOM (1998) 540 endelig udg.], annulleres.

    2)

    Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

    3)

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.


    (1)  EFT C 160 af 5.6.1999.


    Top