7.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/8

1.1

Både før og efter fastsættelsen af Lissabon-topmødemålsætningerne er EU stødt på alvorlige problemer på følgende punkter: a) konkurrenceevne og modernisering af de europæiske virksomheder, herunder SMV'er; b) ineffektivitet og bureaukrati i de offentlige forvaltninger med hensyn til styrkelse af iværksætterånden; c) manglende koordinering mellem repræsentanterne for SMV's organisationer, offentlige myndigheder og Kommissionen om fremme af iværksætterkultur; d) manglende koordinering mellem nationale tiltag til støtte for SMV'er; e) fravær af en nødvendig langsigtet strategi for SMV'er i medlemsstaterne; f) finansiel støtte til virksomheder (herunder SMV'er) fra pengeinstitutter og venture-kapitalfonde; g) høje låneomkostninger for SMV'er på grund af deres ringe størrelse og den større risiko, som de medfører, h) fravær af en permanent politik for SMV'er.

1.2

Selv om det indre marked er gennemført med hensyn til lovgivning og regler, erkender EU, at SMV'erne ikke fuldt ud har accepteret det nuværende system og dets potentielle fordele, og at de eksisterende muligheder ikke udnyttes fuldt ud.

1.3

EU kæmper hårdt med konkurrencen på verdensplan og søger at tage kampen op mod den stærke økonomiske og politiske indflydelse fra USA (1), som kan notere særdeles positive resultater med hensyn til konkurrenceevne og produktivitet, samt mod Japan, de sydøstasiatiske lande (2) og de nye økonomiske magtfaktorer, som udgøres af Kina, Indien og Brasilien.

1.4

Arbejdsløsheden er det største økonomiske og sociale problem, som EU står overfor. EU har sat sig som hovedmål at skabe nye arbejdspladser, især i SMV'er, som udgør det langt overvejende flertal af de europæiske virksomheder.

1.5

EU gør en ihærdig indsats for at styrke forskning og teknologi, fordi EU er klar over, at fremgang på disse felter er den eneste garanti for udvikling og fremskridt. Men den foreslåede strategi medfører ikke altid de forventede resultater, hvilket skyldes en mangel på fleksible mekanismer og regulerende rammer, hvilket resulterer i bureaukrati, bremser effektiviteten og afføder uheldige forsinkelser.

1.6

Som reaktion på alle ovennævnte forhold lagde Rådet i Amsterdam i juli 1997 og beskæftigelsestopmødet i november 1997 i Luxembourg fundamentet til vækst- og beskæftigelsesinitiativet, lige som ministerrådet med sin afgørelse 98/347/EF (3) og 2000/819/EF (4) lagde grundlaget til organiseret og vedvarende støtte til den europæiske iværksætterkultur, idet målet sideløbende var at skabe arbejdspladser i kraft af det pågældende program.

2.1.1

Årsagen til at yde støtte til SMV'er er, at det er påvist, at SMV'er lettere skaber nye arbejdspladser end andre virksomheder i kraft af deres tilpasningsevne til markedsudviklingen, deres bedre mulighed for at tage beslutninger og deres større vilje til at foretage tilpasninger inden for virksomheden. Det er endvidere påvist, at det er de selv samme virksomheder, der støder på de største problemer ved deres oprettelse på grund af bureaukratiske procedurer og manglen på finansielle midler, når de søger at få sat skub i innovative projekter (på grund af manglende adgang til finansiering i pengeinstitutter og i de nye medlemsstater på grund af fraværet af et banksystem, der er i stand til at yde lignende finansiering), samt når de udbygger det internationale samarbejde.

2.2.1

Programmets budget var på 423,56 mio. euro, heraf 168 mio. til ETF-iværksætterordningen, 57 mio. til. JEV og 198,56 mio. til SMV-garantifaciliteten. På grund af den høje anvendelsesgrad under SMV-garantifaciliteten blev der overført 30,56 mio. euro fra JEV. Pr. 29. maj 2002, dvs. ved udløbet af budgetfondenes forpligtelsesperiode, havde EIF fuldt ud forpligtet den oprindelige budgettildeling til ETF-iværksætterordningen og SMV-garantifaciliteten. JEV havde i alt 14,5 mio. euro til rådighed til gennemførelse af forskellige projekter.

2.2.2

Venture-kapitalordningen (ETF-iværksætterordningen) muliggør risikokapitalinvesteringer i SMV'er, især ved disses etablering og de første etaper i deres udvikling, eller i innovative SMV'er, nemlig gennem investeringer i specialiserede venture-kapitalfonde.

2.2.2.1

Gennem JEV yder EU finansielle bidrag til SMV'er med henblik på etablering af fælles tværnationale virksomheder i EU.

2.2.2.2

Med SMV-garantifaciliteten afsætter EU budgetmidler til dækning af udgifterne til garantier og gensidige garantiordninger, som EIF yder for at give SMV'er højere lån til innovative tiltag. Dette sker ved at øge kapaciteten af de garantiordninger, som findes i medlemsstaterne, og dette gælder både for nye og eksisterende programmer. Ordningen dækker en del af de tab, som garantierne medfører, indtil et på forhånd fastsat maksimumsbeløb, og der lægges ganske særlig vægt på finansiering af SMV'ers immaterielle aktiver.

3.1

Ifølge Kommissionens beretning havde omkring 206 SMV'er i højteknologisektoren (6) (bioteknologi og biovidenskab, informationsteknologi) pr. juni 2002 nydt godt af ETF-iværksætterordningen, hvorved der blev opnået nogle særdeles positive resultater med hensyn til jobskabelse; SMV-garantifaciliteten ydede støtte til 112 000 mindre virksomheder, hvor beskæftigelsen steg med over 30 %; til gengæld har JEV kun ydet støtte til meget få forslag (kun 137 forslag blev accepteret).

4.1

For hvert af de tre programmer bygger Kommissionens beretning (7) på et meget lille udvalg virksomheder; det er derfor overmåde sandsynligt, at konklusionerne er behæftet med statistiske og faktuelle fejl.

4.2

Mellem 1998 (startår) og 2002 (evalueringsår): a) omkring 206 virksomheder har opnået støtte under ETF-iværksætterordningen; udvalget anser dette tal for lille sammenlignet med resultaterne af tilsvarende bestræbelser i USA, hvor man har kunnet konstatere en eksplosiv stigning i antallet af oprettede SMV'er og en iværksætterkultur uden sidestykke, i kraft af lignende ordninger, som har bygget på kapital med særdeles høj risiko; b) JEV-ordningen har kun gjort det muligt at oprette 31 tværnationale virksomheder og har kun skabt 252 nye jobs, dette resultat lever ikke op til forventningerne; c) resultaterne af SMV-garantifaciliteten anses for positive.

4.3

Beretningens prognoser om jobskabelsen i virksomheder, der modtager støtte, bygger på gamle tal (2001 til medio 2002) og muliggør ikke en tilfredsstillende evaluering af de enkelte ordninger.

4.4

Da EØSU ikke råder over endelige, faktiske og fyldestgørende oplysninger om skabelsen af nye arbejdspladser (1998-2003), har det særdeles svært ved at vurdere dette punkt og forelægge forslag og konklusioner desangående. EØSU understreger dog atter, at det lægger særlig vægt på bestræbelserne på at skabe arbejdspladser og opfordrer Kommissionen til at gøre dette til en topprioritet efter ændringen af det pågældende program.

4.5

Store investeringsrisici er en afgørende forudsætning for at understøtte innovative ideer, som kan udmøntes i iværksætterprojekter og føre til vellykkede investeringsinitiativer. De overraskende positive resultater af visse projekter af denne art opvejer de uheldige resultater af forsøg på andre innovative projekter, som i sidste instans ikke har fundet nåde på markedet.

4.6

Ordningen overser helt og aldeles den traditionelle økonomi. Ved konstant at henvise til innovative aktiviteter udelukker den muligheden for at give traditionelle små og mellemstore virksomheder adgang til finansiering. Innovation er et overmåde vigtigt værktøj til at modernisere økonomien og øge konkurrenceevnen. Men det skal understreges, at a) europæiske virksomheder risikerer permanent at miste markedsandele til importen af produkter i den traditionelle sektor fra tredjelande med lave omkostninger; b) hvis der ikke ydes støtte til traditionelle små og mellemstore virksomheder, består der en risiko for, at der vil opstå oligopoler i handels- og distributionssektoren, hvilket vil udløse en kædereaktion af konsekvenser for hele produktionsprocessen og i sidste ende medføre nettotab af arbejdspladser.

4.7

Mindskelsen af de bureaukratiske procedurer via oprettelsen af one stop shops, der skal sørge for gennemførelsen af procedurerne og afskaffelsen af overflødige dokumenter under anvendelse af moderne teknologi udgør en grundforudsætning for, at SMV'er kan være med i det foreliggende program.

5.1

EØSU godkender de ændringer, som Kommissionen foreslår foretaget i beslutning 2000/819/EF.

5.2

EØSU er enig med Kommissionen i, at den samlede virkning af de tre finansieringsordninger først kan måles efter en lang periode. Dog mener det, at der er gået tilstrækkeligt lang tid mellem lanceringen og evalueringen til, at der kan uddrages konklusioner, som bør føre til organisatoriske justeringer, og at man med den nuværende skærpede konkurrence som følge af den internationale økonomis globalisering ikke kan tillade sig at vente, da virksomhedernes tendenser jo hele tiden ændrer sig.

5.3

EØSU erkender, at det internationale klima i 2001 og 2002 var negativt for erhvervslivet, og at der har kunnet konstateres et fald i udbuddet af venture-kapital i EU, og at de store pengeinstitutter har været modvillige til at låne SMV'er penge. I 2002 steg anmodningerne om garantier betydeligt i EU, fordi pengeinstitutterne begyndte at kræve yderligere sikkerhed, fordi de anså risiciene og de administrative udgifter for høje. På denne baggrund vurderer EØSU, at disse instrumenter, især garantiordningen og iværksætterordningen, stadig er særdeles nyttige. Det henstiller ligeledes, at man styrker samarbejdet med specialiserede småbanker, som primært arbejder sammen med SMV'er, og som har smidige kommunikationssystemer.

5.4

EØSU støtter projekterne under de tre ordninger og erkender, at de er nødvendige. Dog skønner det, at den procedure, som SMV'erne skal følge for at få adgang til disse ordninger, er byrdefuld, bureaukratisk og stiv, da virksomhederne ofte har store problemer med at indhente oplysninger og med interne procedurer.

5.5

EØSU opfatter SMV-garantifaciliteten som værende særlig nyttig og henstiller, at denne finansieringskilde forøges klækkeligt, samt at der sættes alt ind på straks at medtage de lande, som endnu ikke er omfattet (Grækenland, Irland og Luxembourg).

5.6

EØSU støtter bestræbelserne på at styrke garantiordningen som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse, idet tusindvis af SMV'er i disse lande ikke har adgang til banklån og derfor hverken kan foretage investeringer i produktionsapparatet eller skabe nye arbejdspladser.

5.7

EØSU mener, at programmets budget bør tages op til revision, så det kan dække de nye medlemsstaters behov. Det budget, som i dag står til rådighed, var kun beregnet på 15 og ikke 25 medlemsstater, og de nye medlemsstater vil givetvis have flere behov.

5.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til yderligere at udbygge ETF-iværksætterordningen, fordi den er et væsentligt instrument til at oprette innovative SMV'er og yde støtte til stærkt risikobetonede iværksætterprojekter, som er en forudsætning for at kunne udvikle forskning og teknologi. ETF-iværksætterordningen er også af stor betydning for andre SMV-investeringsordninger, som ikke falder ind under det højteknologiske område, men som har stor iværksætterbetydning, og som bør have krav på enhver form for finansieringsmidler og instrumenter. Udvalget foreslår derfor:

5.9

EØSU mener, at den private og offentlige kapital, som er til rådighed i EU til forskning og teknologi er for lille til at dække SMV'ernes stigende behov i sektorerne information, nye teknologier og bioteknologi. Udvalget henstiller, at der stilles langt flere midler til rådighed til at dække disse behov.

5.10

Om nødvendigt bør man overveje, vurdere og benytte de hurtige og smidige ordninger, som med held er indført i USA. Der bør også gives bedre muligheder for samarbejde med specialiserede venture-kapitalfonde når som helst og hvor som helst der konstateres investeringsinteresse (8). EØSU opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen på dette felt.

5.11

EØSU mener, at der bør sættes mere ind på at orientere SMV'er om garantifacilitetens eksistens og virkemåde og på at finde frem til bedre metoder til at få adgang til og kommunikere med EIF og EIB. Det fremgik af den gennemførte undersøgelse, at flertallet af SMV'erne ikke ved, at EU har indført en formel støtteordning for dem. Det er derfor nødvendigt direkte at involvere erhvervsorganisationer (handelskamre, organisationer for små og mellemstore virksomheder og lign.) for at forbedre informationsformidlingen og gøre kommunikationen med SMV'er mere direkte og mere effektiv samt hurtigere finde en løsning på de praktiske problemer, som opstår ved programmets gennemførelse.

5.12

EØSU mener, at der snarest muligt efter de nye medlemsstaters tiltrædelse bør gennemføres en særlig evaluering for at gøre status over brugen af faciliteten; selvom der tages højde for de problemer, som i øjeblikket melder sig i tiltrædelseslandene, er det givet, at a) deres faktiske situation vil være mindre gunstig end beskrevet; b) der vil foreligge et stort støttebehov, som det ikke er muligt at vurdere i øjeblikket og c) der vil kræves en tilpasningsperiode, som vil indebære alvorlige risici for SMV'er.

5.13

EØSU støtter Kommissionens forslag om at udfase JEV på baggrund af dets aktuelle kritisable struktur. Dog støtter udvalget fortsat de tværnationale joint-ventures, fordi det mener, at der er tale om et betydeligt efterslæb med hensyn til tværnationale projekter og iværksætterinitiativer i EU, og at det er nødvendigt at fjerne grænserne for virksomhederne i EU.

5.14

Man bør ligeledes overveje at justere JEV-programmet eller et program baseret på et lignede princip, hvis og når der efter udvidelsen opstår muligheder for at etablere tværnationale projekter inden for EU og EØS. Der bør eksistere en politik til støtte for tværnationale projekter mellem SMV'er, så det bliver muligt at nå dette vigtige mål uden de særlige bureaukratiske byrder, der tyngede JEV-programmet, og som var årsagen til programmets manglende succes.

5.15

EØSU mener, at der som følge af de erfaringer, der er indhøstet med det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling bør genindføres mindre programmer for SMV'er, idet sådanne programmer i dag ikke indgår i filosofien bag rammeprogrammet.

5.16

EØSU erkender, at der knytter sig betydelige administrative udgifter til iværksættelse af programmer med lille finansiering, og at der derfor er en tendens til at beskære dem kraftigt. Det bemærker imidlertid, at beskæringen af sådanne programmer forhindrer SMV'er i at få adgang til dem, idet SMV'er ikke har mulighed for at deltage i programmer, som der ydes store tilskud til. EØSU er derfor enigt med Europa-Parlamentet og opfordrer Kommissionen til at være meget varsom med at beskære eller indstille disse programmer, ikke mindst da de tydeligvis dækker SMV'ernes behov. Udvalget anser det for nødvendigt, at Kommissionen arbejder sammen med erhvervsorganisationerne herom.

5.17

EØSU opfatter Det Europæiske Charter for Små Virksomheder, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira (19. juni 2002), for at være et særligt vigtigt initiativ og har udarbejdet en lang række udtalelser herom. Udvalget ønsker at gentage, at det er nødvendigt i praksis at gennemføre charterets bestemmelser gennem klare lovbestemmelser.

5.18

EØSU godkender finansieringsmålene i bilag I (indsatsområder) for SMV-garantifaciliteten (bilag 1, pkt. 4, litra a), nr. (i)) men finder, at denne kunne udvides yderligere efter en indgående og længere dialog med SMV'ers repræsentative organisationer (f.eks. kvalitetssystemer, miljøundersøgelser, kvalitetsstudier, teknisk og teknologisk support, teknologioverførsel).

5.19

EØSU mener, at EU bør gøre mere og optræde mere beslutsomt for at støtte innovative SMV'er og rydde programmernes bureaukratiske procedurer af vejen (f.eks. overflødige dokumenter, hurtigere procedurer osv.), fordi disse har negative følgevirkninger og medfører forsinkelser.

5.20

EØSU vurderer programmerne positivt og ser gerne, at de konsekvent understøttes og forbedres.