Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004AE0952

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets beslutning om konsultations- og underretningsprocedurer med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter« (Kodificeret udgave) — KOM(2004) 159 endelig - 2004/0056 (CNS)

    EUT C 302 af 7.12.2004, p. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    7.12.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 302/19


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets beslutning om konsultations- og underretningsprocedurer med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter« (Kodificeret udgave)

    KOM(2004) 159 endelig - 2004/0056 (CNS)

    (2004/C 302/04)

    Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. maj 2004 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

    Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Frank von Fürstenwerth til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. juni 2004.

    Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 410. plenarforsamling den 30. juni og 1. juli 2004, mødet den 30. juni 2004, følgende udtalelse med 133 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod.

    1.   Indledning

    1.1

    Nærværende forslag indebærer kodifikation af Rådets beslutning 73/391/EØF af 3. december 1973 om konsultations- og underretningsprocedurer med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter. Beslutningen er blevet ændret ved Rådets beslutning 76/641/EØF, Spaniens og Portugals tiltrædelsesakt samt Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelsesakt.

    1.2

    Beslutningerne vedrører udelukkende statslige eksportkreditgarantier og fastlægger navnlig betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af konsultationsproceduren ved en påtænkt ydelse af kredit eller garanti for kredit til udlandet. Beslutningen får ingen betydning for private eksportkreditgarantier.

    1.3

    Forslaget træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det.

    1.4

    Forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der kræves af selve kodifikationen.

    2.   Evaluering

    2.1

    Forslaget falder i tråd med Kommissionens ønske om at kodificere retsakter, som ofte ændres, med henblik på at gøre dem klare og gennemskuelige.

    2.2

    De relevante bestemmelser er for øjeblikket spredt i flere retsakter, og det er således nødvendigt at undersøge og sammenligne en lang række retsakter, før man kan fastslå, hvad der er gældende ret.

    2.3

    Forslaget begrænser sig til at samle de forskellige retsakter i én enkelt retsakt med fuldstændig bibeholdelse at deres indhold. Det er ikke nødvendigt at ændre indholdet.

    2.4

    Forslaget fremmer gennemsigtigheden og en bedre forståelse af fællesskabsbestemmelserne, hvorfor det hilses velkommen.

    2.5

    Dog bør Kommissionen i forbindelse med kodificeringen tage hensyn til følgende punkter:

    Betragtning (2) i Rådets beslutning af 3. december 1973 (»Rådet har ved afgørelse af 26. januar 1965 indført en konsultationsprocedure med hensyn til kreditforsikringer, garantier og finanskreditter«) er ikke indeholdt i forslaget, men bør for fuldstændighedens skyld indføjes.

    I forslagets artikel 20 ophæves Rådets beslutning 73/391/EØF. I bilag III til forslaget omtales imidlertid også Rådets beslutning 76/641/EØF under overskriften »Ophævet beslutning med ændringer«. For fuldstændighedens skyld bør man i forslagets artikel 20 derfor også ophæve ændringen i medfør af beslutning 76/641/EØF.

    2.6

    Endvidere bør der sættes særlig fokus på oversættelsernes korrekthed, da det i modsat fald kan føre til retsusikkerhed og forkert anvendelse.

    Bruxelles, den 30. juni 2004

    Roger BRIESCH

    Formand for

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    Top