Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/118/65

Sag C-177/04: Sag anlagt den 14. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

EUT C 118 af 30.4.2004, p. 34–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/34


Sag anlagt den 14. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-177/04)

(2004/C 118/65)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 14. april 2004 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana og B. Stromsky, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 228, stk. 1, EF, idet den ikke har gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 25. april 2002 i sag C-52/00, der vedrørte ukorrekt gennemførelse af direktiv 85/374/EØF (1)

2.

Den Franske Republik tilpligtes at betale Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter« en tvangsbøde på 137 150 EUR pr. dags forsinkelse med hensyn til opfyldelse af dommen i sag C-52/00, fra den dag, hvor der afsiges dom i den foreliggende sag, og indtil den dag, hvor dommen i sag C-52/00 (2) er blevet opfyldt.

3.

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Opfyldelsen af Domstolens dom af 25. april 2002 forudsatte en ændring af de bestemmelser i den franske code civil, der er uforenelige med direktiv 85/374. Den Franske Republik burde således øjeblikkeligt efter afsigelsen af dommen have iværksat den nødvendige lovgivningsproces i den henseende. Ændringerne er imidlertid stadig ikke gennemført. En tvangsbøde på 137 150 EUR pr. dags forsinkelse med hensyn til opfyldelsen af Domstolens dom er rimelig i forhold til tilsidesættelsens grovhed og varighed og tager hensyn til, at sanktionen skal være effektiv.


(1)  Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.7.1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).

(2)  Sml. I, s. 3827.


Top