This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001856
WRITTEN QUESTION E-1856/03 by Mihail Papayannakis (GUE/NGL) to the Commission. Relocation of an autonomous electricity generating plant run by the Greek Public Power Corporation (DEI) in Lesbos.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1856/03 af Mihail Papayannakis (GUE/NGL) til Kommissionen. Flytning af det offentlige elektricitetsselskab DEI's elkraftværk (ASP) på Lesbos.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1856/03 af Mihail Papayannakis (GUE/NGL) til Kommissionen. Flytning af det offentlige elektricitetsselskab DEI's elkraftværk (ASP) på Lesbos.
EUT C 51E af 26.2.2004, pp. 147–148
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1856/03 af Mihail Papayannakis (GUE/NGL) til Kommissionen. Flytning af det offentlige elektricitetsselskab DEI's elkraftværk (ASP) på Lesbos.
EU-Tidende nr. 051 E af 26/02/2004 s. 0147 - 0148
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1856/03 af Mihail Papayannakis (GUE/NGL) til Kommissionen (3. juni 2003) Om: Flytning af det offentlige elektricitetsselskab DEI's elkraftværk (ASP) på Lesbos Ifølge beretninger fra de kommunale myndigheder i Mitilini har et forældet elkraftværk (ASP) tilhørende det offentlige elektricitetsselskab DEI i mange år været i drift i byen. Ved kontrolundersøgelser foretaget af den ansvarlige tjenestegren under Ministeriet for Miljø, Fysisk Planlægning og Offentlige Arbejder (8. april 2003) er der blevet konstateret 22 overtrædelser af miljøbestemmelser, som ministeriet havde fastsat i 2000, med alvorlige følger for såvel den offentlige sundhed som miljøet. Eftersom Fællesskabets miljølovgivning overtrædes i mange henseender, bedes Kommissionen oplyse følgende: Hvilke skridt vil den tage for at få de græske myndigheder til at tilskynde de regionale myndigheder for Det Nordægæiske Område til at flytte DEI's anlæg ud af Mitilini by og erstatte ASP med et moderne, miljøvenligt elkraftværk? Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallströmpå skriftlige forespørgsler E-1856/03 og E-1963/03 (30. juli 2003) Ifølge de oplysninger, der er til rådighed, finder Rådets direktiv 85/337/EØF(1) ikke anvendelse, eftersom det nævnte anlæg allerede var taget i brug inden udløbet af fristen for direktivets gennemførelse. Med hensyn til overtrædelsen af de miljønormer, der er fastsat for anlægget, skal det bemærkes, at ukorrekt anvendelse af den ministerielle beslutning om godkendelse af anlæggets drift henhører under den nationale lovgivning og ikke nødvendigvis under anvendelsesområdet for fællesskabsretten på miljøområdet. I mangel af mere præcise oplysninger, der kunne indicere, at der er tale om en overtrædelse af fællesskabslovgivningen på miljøområdet, må det fastslås, at sagen henhører under de græske myndigheders kompetence. Kommissionen opfordrer dog de ærede medlemmer til at tilstille den alle de relevante informationer, de måtte ligge inde med, så den kan verificere, om der i den foreliggende sag er tale om uforenelighed med fællesskabslovgivningen, navnlig med bestemmelserne om bekæmpelse af luftforurening hidrørende fra industrianlæg. (1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 175 af 5.7.1985.