This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001818
WRITTEN QUESTION E-1818/03 by Christopher Huhne (ELDR) to the Commission. Particulates.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1818/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Partikler.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1818/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Partikler.
EUT C 51E af 26.2.2004, pp. 144–145
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1818/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Partikler.
EU-Tidende nr. 051 E af 26/02/2004 s. 0144 - 0145
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1818/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen (2. juni 2003) Om: Partikler Vil Kommissionen oplyse, om der findes europæiske bestemmelser vedrørende vurdering af luftforureningen i nærheden af veje, og i så fald hvilke? Vil den desuden angive de vigtigste grænseværdier for de stoffer, der betragtes som de mest sundhedsskadelige? Hvilken procedure anvendes i forbindelse med kontrol og evaluering af overholdelsen af sådanne grænseværdier? Hvorledes påtænker Kommissionen eventuelt at revidere disse grænseværdier i lyset af nyere videnskabelig forskning? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström (8. juli 2003) Den nuværende ramme for vurdering af luftforurening er rammedirektivet 96/62/EF (Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet(1)), der indeholder bestemmelser om overvågning af en række forskellige forureningskilder og om anvendelsen af grænseværdier. Der er vedtaget grænseværdier for de vigtigste forurenende stoffer (Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften(2) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften(3)). Desuden er der vedtaget en målværdi for ozon (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon(4)). Endnu et planlagt direktiv vil omfatte de øvrige forurenende stoffer, der er anført i rammedirektivet (polyaromatisk kulbrinte og tungmetaller). Alle grænseværdier og målværdier er gældende overalt i luften, herunder også i nærheden af veje. Hvert direktiv indeholder bestemmelser om kvaliteten af overvågningssystemer og om indberetningsprocedurer med henblik på at sikre overholdelsen af grænseværdierne. Direktiverne bliver taget op til revision i forbindelse med CAFE-programmet (Clean Air for Europe), der vil munde ud i en tematisk strategi om luftforurening, jf. det sjette miljøhandlingsprogram. Yderligere oplysninger om Fællesskabets luftkvalitetspolitik, både den gældende lovgivning og politikkens udvikling for fremtiden, findes på Europa-webstedet: (http://europa.eu.int/comm/environment/air/). (1) EFT L 296 af 21.11.1996. (2) EFT L 163 af 29.6.1999. (3) EFT L 313 af 13.12.2000. (4) EFT L 67 af 9.3.2002.