92003E1734

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1734/03

af Maurizio Turco (NI) til Rådet

(23. maj 2003)

Om: Eurojusts årsberetning for 2002

I Eurojusts årsberetning fremhæves en række problemer, der er knyttet til dette organs virke og aktiviteter.

Vedrørende Eurojust og dets forbindelser med andre organer deler Kommissionen da ikke den opfattelse, at

- der sker en overlapning mellem og en sammenblanding vedrørende Eurojusts og Det Europæiske Juridiske Nets opgaver (navnlig da beretningen selv anerkender, at disse opgaver på mange måder er de samme og anfører, at forskellen på ingen måde er klar for loveksperter på nationalt plan);

- at da det drejer sig om adskilte organer, som forvalter fortrolige og personlige oplysninger, burde forbindelserne mellem Eurojust og Det Europæiske Juridiske Net være baseret på klare regler frem for, som det anføres i beretningen, fleksible og uformelle ordninger;

- at der er behov for at gøre forbindelserne mellem Eurojust på den ene side og Europol og OLAF på den anden side mere gennemskuelige og gennemføre en juridisk og demokratisk undersøgelse på europæisk plan;

- at der er behov for klart at fastlægge Eurojusts rolle inden for de fælles undersøgelsesgrupper;

- at forbindelserne mellem Eurojust og tredjelande og organer, som allerede har deltaget i Eurojusts møder og udvekslet oplysninger med Eurojust er i overensstemmelse med artikel 27 i beslutningen af oprettelsen af Eurojust?

Med hensyn til adgang til oplysninger, databeskyttelse og gennemskuelighed mener Rådet da ikke,

- at Eurojusts forslag, som er indeholdt i beretningen for 2002 om at oprette en database, der dækker undersøgelser (og navnlig en database om børnepornografi på internet) er vag og giver anledning til tvivl om, det er i overensstemmelse med beslutningen om oprettelse Eurojust;

- at de nuværende regler ikke indeholder bestemmelser om Eurojusts adgang til Schengen-databasen og de nationale medlemmer af Eurojusts direkte eller indirekte adgang til de oplysninger, der findes i SIS;

- at adgang til Eurojusts mødereferater burde sikres i overensstemmelse med forordning (EF) 1049/2000(1);

- at beretningen ikke indeholder oplysninger om udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig tjenestemand;

- at udnævnelsen i begyndelse af 2003 af det faste medlem af Det Fælles Overvågningsorgan for Databeskyttelse, som er ansvarlig for Eurojust er afslutningen på, hvad der hidtil har være et alvorligt brud på databeskyttelsesbestemmelerne i beslutningen om oprettelsen af Eurojust?

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

Svar

(2. oktober 2003)

Rådet vedtog på samlingen den 5. og 6. juni 2003 konklusionerne om Eurojusts første årsrapport (kalenderåret 2002)(1). Det besluttede i disse konklusioner at gennemgå Eurojusts første årsrapport i detaljer under det italienske formandskab.

Med forbehold at denne gennemgang gøres der opmærksom på følgende i forbindelse med det ærede parlamentsmedlems spørgsmål:

Det europæiske retlige netværk blev oprettet ved en fælles aktion i 1998(2) og Eurojust ved afgørelse truffet af Rådet i 2002.(3) Eurojust er en juridisk person og er derfor til en vis grad integreret på europæisk plan med meget specifikke opgaver, hvorimod det europæiske retlige netværk, som er et netværk med fast forankring i medlemsstaternes retsvæsen, har mere generelle opgaver. De to organer indgår i et retligt samarbejde, hvor der nødvendigvis vil være nogen overlapning, men dette er ikke til skade for aktiviteterne i de to organer, som begge er af største betydning for Den Europæiske Unions indsats for at bekæmpe grov organiseret kriminalitet.

Det er korekt, at loveksperterne i nogle medlemsstater ikke er klar over de to organers respektive roller. Dette skyldes til dels, at der i medlemsstaterne endnu ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om opgavefordelingen mellem det europæiske retlige netværk og Eurojust og disses respektive roller. På det europæiske retlige netværks seneste møde i Kavouri under det græske formandskab blev det foreslået, at medlemsstaterne bør orientere de kompetente nationale myndigheder bedre om de to organer og give dem flere detaljer om deres respektive opgaver. I nogle medlemsstater har repræsentanter for hhv. det europæiske retlige netværk og for Eurojust desuden udarbejdet fælles informationsmateriale. Endvidere blev der under det danske formandskab vedtaget et aftalememorandum om samarbejdet mellem det europæiske retlige netværk og Eurojust.

Rådet har for sit vedkommende også truffet en række foranstaltninger for at sikre, at overlapning begrænses til et minimum, og for at fremme den nødvendige koordination. Således er det europæiske retlige netværks sekretariat placeret i Eurojusts sekretariat. Dette forventes at sikre, at den nødvendige koordinering og synergi vil finde sted.

Rådet mener, at der, som udviklingen i det retlige samarbejde i Europa ser ud i øjeblikket, er behov for begge organer. Det europæiske retlige netværk er nationalt, varetager bilateralt samarbejde og er reaktivt, hvorimod Eurojust skal beskæftige sig med internationale, multilaterale sager og også kan optræde mere proaktivt end det europæiske retlige netværk. De nationale medlemmer af Eurojust har endvidere et tæt samarbejde med det europæiske retlige netværks kontaktpunkter, og i nogle medlemsstater er det stedfortrædende nationale medlem af Eurojust også et kontaktpunkt for det europæiske retlige netværk.

Rådet mener, at det i Eurojust-afgørelsen klar fremgår, hvordan Eurojusts nationale medlemmer kan udveksle oplysninger, navnlig sådanne, der indeholder personoplysninger. Det skal endvidere bemærkes, at udveksling af oplysninger kan finde sted med hjemmel i regler, der er fastsat i national lovgivning.

Rådet har noteret sig, at Eurojust og Europol forhandler om en samarbejdsaftale, og at Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust også giver Eurojust mulighed for at indgå aftaler med andre organer som f.eks. OLAF. For så vidt sådanne aftaler omfatter videregivelse af personoplysninger, skal dette godkendes af Rådet, jf. artikel 27 i afgørelsen om Eurojust, efter udtalelse fra Det Fælles Overvågningsorgan for Eurojust.

For så vidt angår de fælles efterforskningshold vil Rådet gerne gøre opmærksom på den henstilling om fælles efterforskningshold, der blev vedtaget den 8. maj 2003,(4) og den rammeafgørelse, Rådet vedtog den 13. juni 2002(5). Rådet mener, at disse to instrumenter, hvori der også henvises til artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager, som blev vedtaget den 29. maj 2000(6) i tilstrækkeligt omfang præciserer Eurojusts mulige rolle i sådanne hold.

Med hensyn til en mulig database erindrer Rådet om, at Eurojust-afgørelsen indeholder præcise og udtømmende bestemmelser om, hvordan Eurojust må behandle personlige oplysninger. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er oprettet et særligt overvågningsorgan for Eurojust, som kan rådgive Eurojust på dette område. Rådet undersøger i øjeblikket, om Eurojusts nationale medlemmer kan få adgang til SIS.

Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder ikke direkte anvendelse på Eurojust. Artikel 39 i afgørelsen om Eurojust fastsætter, at kollegiet skal vedtage regler for adgang til Eurojusts dokumenter under hensyn til de principper og grænser, der er fastsat i forordningen. Rådet er klar over, at Eurojusts kollegium i øjeblikket arbejder på at vedtage sådanne regler. Man er desuden ved at udarbejde en procedure for udpegelse af en databeskyttelsesansvarlig, som forventes udpeget umiddelbart efter sommerferien.

Rådet er klar over, at også den praktiske gennemførelse af databeskyttelsesreglerne har varet et stykke tid, hvilket skyldes forsinkelser i forbindelse med udpegelsen af mellemmerne af Det Fælles Overvågningsorgan. Imidlertid er denne proces indledt, og Rådet forventer, at det snart vil få forelagt de nødvendige dokumenter, så det kan godkende procedurereglerne vedrørende databeskyttelse.

(1) 9771/03 Eurojust 12.

(2) Fælles aktion af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4).

(3) Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1).

(4) Rådets henstilling af 8. maj 2003 om modelaftale for oprettelse af fælles efterforskningshold (EUT C 121 af 25.5.2003, s. 1).

(5) Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20.6.2002, s. 1).

(6) EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.