This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001606
WRITTEN QUESTION P-1606/03 by Françoise Grossetête (PPE-DE) to the Commission. Revision of Directive 91/157/EEC.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1606/03 af Françoise Grossetête (PPE-DE) til Kommissionen. Revision af direktiv 91/157/EØF.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1606/03 af Françoise Grossetête (PPE-DE) til Kommissionen. Revision af direktiv 91/157/EØF.
EUT C 51E af 26.2.2004, p. 115–115
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1606/03 af Françoise Grossetête (PPE-DE) til Kommissionen. Revision af direktiv 91/157/EØF.
EU-Tidende nr. 051 E af 26/02/2004 s. 0115 - 0115
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1606/03 af Françoise Grossetête (PPE-DE) til Kommissionen (7. maj 2003) Om: Revision af direktiv 91/157/EØF Kommissionens arbejdsprogram for 2003 fastsætter, at der ved revisionen af direktiv 91/157/EØF(1) skal foretages en udvidet konsekvensanalyse for at klarlægge de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af de strategier, der planlægges i forbindelse med denne revision. Belgien, der er udpeget som ordfører i forbindelse med Rådets forordning ((EØF) nr. 793/93(2)), er ved at lægge sidste hånd på en rapport om den specifikke risikovurdering af kadmium i batterier og akkumulatorer. Mener Kommissionen, at resultaterne af denne rapport er afgørende for den udvidede konsekvensanalyse og dermed for de politiske valg, der vil blive truffet i forbindelse med det kommende forslag til direktiv om batterier og akkumulatorer? Vil den udvidede konsekvensanalyse også på samme måde omfatte de forskellige metaller, der anvendes til fremstilling af batterier og akkumulatorer? (1) EFT L 78 af 26.3.1991, s. 38. (2) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström (6. juni 2003) Som det fremgår af svaret på skriftlig forespørgsel nr. E-1442/03 fra fr. Jackson(1), vil Kommissionen ved forberedelsen af den udvidede konsekvensanalyse tage hensyn til resultaterne af de rapportudkast om den målrettede risikovurdering af cadmium (-oxid) i batterier, som er under udarbejdelse fra belgisk side. De politiske valg, der vil blive truffet i forbindelse med det kommende direktivforslag om batterier og akkumulatorer, vil blive baseret på de endelige resultater af denne udvidede konsekvensanalyse. Den udvidede konsekvensanalyse berører ikke på samme måde de forskellige metaller, som benyttes i forbindelse med fremstilling af batterier, men fokuserer især på løsninger af problemet med cadmiumholdige batterier og akkumulatorer, i betragtning af risikoen for, at de ender i strømmen af fast husholdningsaffald. (1) EUT C 11 E af 15.1.2004, s. 183.