Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001004

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1004/03 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Ancona Kommunes udnyttelse af midler fra Daphne-programmet.

EUT C 51E af 26.2.2004, pp. 55–56 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92003E1004

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1004/03 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Ancona Kommunes udnyttelse af midler fra Daphne-programmet.

EU-Tidende nr. 051 E af 26/02/2004 s. 0055 - 0056


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1004/03

af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen

(27. marts 2003)

Om: Ancona Kommunes udnyttelse af midler fra Daphne-programmet

I september 2002 forelagde det italienske finansministeriums tilsynsudvalg opgørelsen for udnyttelsen af midler stillet til rådighed af EU.

Af denne opgørelse fremgår det bl.a., hvor foruroligende langsomt og ineffektivt en række lokale myndigheder tildeler de godkendte projekter støtte.

Også Kommissionen har flere gange henledt opmærksomheden på denne alarmerende situation for så vidt angår lokale myndigheders mangelfulde udnyttelse af EU-midler.

Navnlig visse lokale myndigheder, herunder f.eks. Ancona Kommune, har hårdt brug for at udnytte EU-midlerne til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn.

Kan Kommissionen på denne baggrund oplyse

1. om Ancona Kommune har forelagt projekter i håb om at opnå støtte fra Daphne-programmet?

2. om Ancona Kommune har fået bevilget støtte til disse projekter?

3. om de pågældende midler er blevet brugt?

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af António Vitorinopå skriftlige forespørgsler E-1004/03, E-1005/03, E-1006/03,E-1007/03, E-1008/03, E-1009/03, E-1010/03, E-1011/03,E-1012/03, E-1013/03, E-1014/03, E-1015/03 og E-1016/03

(28. april 2003)

Daphne-programmet har i 2003, men ikke de andre år, modtaget:

- to forslag fra Comune di Firenze Assessorato Pubblica Istruzione e Politiche Giovanili, Direzione Istruzione

- ét forslag fra Comune di Pesaro Servizio sociale

- ét forslag fra Comune di Siena Comitato di ente per le pari opportunita

Kommissionen har endnu ikke vurderet disse forslag og kan derfor endnu ikke informere det ærede medlem om udvælgelsen eller finansieringen. I juli 2003 vil alle ansøgere, der har indsendt forslag til Daphne-programmet i 2003, få tilsendt oplysninger om resultatet af evalueringsprocessen.

Hvad angår de andre kommuner, som det ærede medlem nævner (Ancona, Livorno, Macerata, Massa, Perugia, Pisa, Pistoia, Prato og Terni), er der ikke indkommet nogen forslag i perioden 1997-2003.

Top