92003E0740

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0740/03

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(11. marts 2003)

Om: Kroatiens ansøgning om at blive optaget som medlemsstat i EU allerede samtidig med Rumænien og Bulgarien i 2007

1. Anser Kommissionen det ønske om, at Kroatien optages som medlemsstat i EU samtidig med Rumænien og Bulgarien, som den kroatiske regering fremsatte for nylig, for teknisk gennemførligt i betragtning af, at forhandlingerne om overtagelse af Fællesskabets regelværk endnu ikke er indledt?

2. Ser Kommissionen i det forhold, at nabolandene Slovenien og Ungarn på det tidspunkt sandsynligvis vil være medlemmer af EU, og at Kroatien er økonomisk stærkere og råder over søhavne, der benyttes af andre medlemsstater, en årsag til, at Kroatien optages tidligere end de fleste andre stater, der tidligere indgik i Forbundsrepublikken Jugoslavien?

3. Hvilken løsning ser Kommissionen på det problem, at det serbiske mindretal, der i tidligere århundreder af Østrig-Ungarn fra det tilgrænsende Bosnien-Hercegovina blev hvervet til at forsvare Kroatiens grænseområder (Kraina) mod den militære tyrkiske trussel, for størstedelens vedkommende i 1995 flygtede fra Kroatien og ikke anser det for sikkert at vende tilbage, hvorved andelen af denne befolkningsgruppe siden 1991 er faldet fra 12 % til 4,5 % af den samlede befolkning?

4. Hvilken løsning ser Kommissionen på de krav, den kroatiske opposition og en stor del af den offentlige mening i Kroatien gør på størstedelen af de af kroater beboede områder i den sydvestlige del af nabostaten Bosnien-Hercegovina, der grænser op til Dalmatien, og anser Kommissionen det for reelt muligt, at en del af kroaterne nu kommer til at bo på EU-område og en anden del udenfor?

5. Hvornår vil det blive meddelt Kroatien, hvornår og på hvilke vilkår en tiltrædelse til EU er en reel mulighed, og hvilket tidspunkt forventes der at kunne blive tale om?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten

(30. april 2003)

1. Den 21. februar 2003 ansøgte Kroatien om at blive medlem af EU. I overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union var ansøgningen rettet til Rådet for EU.

Det næste trin i processen er, at Rådet på et af sine kommende møder beder Kommissionen om at forberede en udtalelse om Kroatiens ansøgning. Når Kommissionen har modtaget denne anmodning, må der på basis af de tidligere erfaringer påregnes ca. et år til udarbejdelsen af denne udtalelse. Rådet kan efter at have analyseret Kommissionens udtalelse og anbefaling beslutte, om der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger eller ej, afhængigt af om Kroatien opfylder de nødvendige kriterier.

På nuværende stadium kan Kommissionen ikke udtale sig om, hvor lang tid der derefter må påregnes, da det vil afhænge af, hvordan Kroatiens politiske, økonomiske, retlige og administrative reform skrider frem.

2. Betingelserne for at blive medlem af EU er fastsat i artikel 49 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og blev nærmere defineret af Det Europæiske Råd i København i juni 1993. Opfyldelsen af disse kriterier og Kroatiens fremskridt med stabiliserings- og associeringsprocessen vil være afgørende for, hvornår Kroatien vil være i stand til at blive optaget i EU. Kriterierne vil være de samme for alle de lande, der er involveret i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hvor hurtigt landene vil kunne tiltræde EU afhænger af deres egen indsats.

3. Kroatiens forpligtelser med hensyn til flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden er fastsat i Dayton/Paris-aftalerne. Disse forpligtelser er også en af hjørnestenene i stabiliserings- og associeringsprocessen for regionen. Kommissionen har ved adskillige lejligheder gjort Kroatien opmærksom på, at landet må gøre en større indsats for at lette flygtningenes tilbagevenden. Der må findes en løsning, der både tager højde for det komplekse boligspørgsmål (genopbyggelse af ødelagte ejendomme, genovertagelse af besatte ejendomme og problemet med tab af rettigheder som indehaver/forpagter af ejendomme) og de manglende økonomiske muligheder i de områder, som flygtningene vender tilbage til. I henhold til det kroatiske kontor for fordrevne, tilbagevendte og flygtninge, ODPR(1), var der 9 640 personer fra etniske mindretal, der i 2002 vendte tilbage til Kroatien. I henhold til UNHCR er der stadig i alt 228 000 flygtninge fra Kroatien i Serbien og Montenegro og ca. 22 000 i Bosnien-Hercegovina.

I henhold til ODPR er i alt 305 379 personer vendt hjem, enten fra andre områder i Kroatien (internt fordrevne) eller fra områder uden for Kroatien (flygtninge) indtil slutningen af 2002.

207 320 internt fordrevne er etniske kroater, 98 058 personer er etniske serbere, hvoraf 69 427 fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik og 5 963 fra Bosnien-Hercegovina (dvs. i alt 75 390 flygtninge) og 22 668 internt fordrevne er fra Donau-området.

Tallene for de tilbagevendte var i 2002 ca. 11 000 flygtninge (alle serbere) og 6 557 internt fordrevne (både serbere og kroater). De tilsvarende tal for 2001 var samme antal flygtninge (serbere) og 10 846 internt fordrevne (både serbere og kroater). I henhold til ODPR er der i øjeblikket 8 055 flygtninge (7 342 fra Bosnien-Hercegovina og 713 fra Kosovo) og 17 100 internt fordrevne (13 748 kroater og 3 352 serbere) i Kroatien.

EU har siden 1996 ydet finansiel støtte til Kroatien til genopbygning efter krigen og flygtninges tilbagevenden. Programmerne havde oprindelig til formål at yde nødhjælp i perioden umiddelbart efter krigen. Mellem 1996 og 2000 blev der anvendt 61,5 mio. EUR fortrinsvis til genopbygningen af boliger. CARDS-programmet fokuserer nu i stadig højere grad på langfristet bistand med henblik på at få gang i den socio-økonomiske udvikling i de krigsramte områder. For perioden 2001-2004 er der tildelt 65,2 mio. EUR til flygtninges tilbagevenden under det samlede nationale CARDS-program for Kroatien.

4. Kommissionen kan ikke udtale sig om de kroatiske politiske partiers interne holdninger, men ønsker at understrege, at Kroaten har undertegnet Dayton/Paris-fredsaftalerne, som garanterer Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet. I henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen har Kroatien også forpligtet sig til at udvise regional samarbejdsvilje og etablere gode naboskabsforbindelser. Der kan ikke være tvivl om, at respekten for eksisterende grænser er en del af denne forpligtelse.

EU bygger ikke på princippet om etnisk tilhørsforhold men på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Den etniske sammensætning af befolkningen i Kroatien eller Bosnien-Hercegovina vil derfor ikke have nogen indflydelse på, hvornår disse lande vil være i stand til at tiltræde EU. Der er endvidere også utallige tidligere og nuværende eksempler i EU på etniske grupper, der lever dels inden for og dels uden for EU.

5. Det Europæiske Råd i Feira gav i juni 2000 alle lande, der er involveret i stabiliserings- og associeringsprocessen, herunder Kroatien, status som potentielle kandidater til EU. Dette

tilsagn blev også bekræftet i den stabiliserings- og associeringsaftale, der blev undertegnet med Kroatien i oktober 2001. Tiltrædelse er derfor en reel mulighed for Kroatien, forudsat at landet opfylder de betingelser, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og de kriterier, der blev defineret af Det Europæiske Råd i København i juni 1993, samt at landet gennemfører stabiliserings- og associeringsaftalen med et positivt resultat, bl.a. for så vidt angår det regionale samarbejde.

Som anført i svaret på det første spørgsmål, kan Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om en eventuel tiltrædelsesdato. Hvornår Kroatien vil kunne opfylde ovennævnte kriterier afhænger af, hvor hurtigt landet gennemfører sin politiske, økonomiske, retlige og administrative reformproces.

(1) Det kroatiske ministerium for offentlige arbejder, genopbygning og byggeri afdelingen for fordrevne, tilbagevendte og flygtninge.