92003E0476

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0476/03

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(20. februar 2003)

Om: Statens vetoret som mindretalsaktionær med henblik på at sikre kontinuiteten og den universelle postbesørgelse i Nederlandene

1. Kan Kommissionen bekræfte, at den ikke vil tillade, at den nederlandske stat som mindretalsaktionær i det tidligere statslige postvæsen PTT, som senere hed KPN og efter udsplitning af telefonsektoren nu TPG, ved at eje en gylden aktieandel fortsætter med at være aktionær med afgørende stemme, således at staten ikke længere kan have vetoret i forbindelse med strategiske beslutninger, som f.eks. overtagelse af en anden virksomhed?

2. Har Kommissionen i denne forbindelse taget hensyn til, at en del af postbesørgelsen, nemlig den daglige udbringning af post med lav vægt til private adresser, modsat dens ønske foreløbig kan forblive i et monopol, bla. for at landområder og perifere områder kan betjenes på samme vilkår som storbyer og centrale regioner, og at en eventuel konkurs kan medføre uløselige problemer?

3. Hvad er forskellen til situationer, hvor den har tilladt medlemsstater at eje gyldne aktier, som f.eks. en tilsvarende sag i Spanien, som Domstolens generaladvokat har fremsat forslag til afgørelse om den 6.2.2003?

4. Hvorfor har Kommissionen overrasket den nederlandske regering med sine ønsker i stedet for på forhånd i fællesskab at søge en juridisk holdbar løsning på det problem, den har konstateret?

5. Er statens generhvervelse af majoriteten af de almindelige aktier i TPG den eneste måde, hvorpå vetoretten over strategiske afgørelser i denne virksomhed kan bevares, uden at det strider mod Kommissionens ønsker?

6. På hvilke andre måder end anført i spørgsmål 5 kan den nederlandske stat på ny opnå vetoret i forbindelse med strategiske afgørelser i TPG, uden at det kolliderer med Kommissionens ønsker?

7. Har Kommissionen til hensigt at give Europa-Parlamentet fuldstændig klarhed over dens kriterier, eller ønsker den nu at overlade alt til afgørelse i Domstolen?

Kilde: Det nederlandske dagblad De Volkskrant af 7.2.2003.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(25. marts 2003)

1. Kommissionen mener, at nogle af bestemmelserne i vedtægterne for selskabet TNT Post Groep N.V. vedrørende den nederlandske stats særlige repræsentation i bestyrelsen, der udnævner medlemmerne af selskabets direktion og udøver kontrol med selskabets administration og selskabets generelle aktiviteter, er uforenelige med fællesskabsretten vedrørende kapitalens frie bevægelighed og etableringsretten. Kommissionen mener ligeledes, at de særlige rettigheder til at godkende visse beslutninger truffet af selskabets kompetente organer, der er tillagt indehaveren af den gyldne aktie (den nederlandske stat), er uforenelige med EF-traktatens artikel 56 og 43. Disse bestemmelser har fået Kommissionen til at indlede en overtrædelsesprocedure over for Nederlandene, således som anført i Kommissionens pressemeddelelse af 5. februar 2003.

EF-Domstolen har i sin retspraksis fastslået, at medlemsstaterne kan bevare en vis indflydelse i privatiserede virksomheder, der leverer public service-tjenester eller tjenester af strategisk interesse. Sådanne begrænsninger for kapitalens frie bevægelighed skal imidlertid begrundes med henvisning til de undtagelserne i EF-traktatens artikel 58 eller i tvingende almene hensyn og forudsætter, at foranstaltningerne overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet.

2. Befordringspligt på postområdet er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet(1). I den henseende kan Kommissionen konstatere, at de rettigheder, der er knyttet til den omhandlede gyldne aktie, ikke udelukkende vedrører befordringspligten men også udbud af andre posttjenester, der ikke indgår i sidstnævnte. Monopolsituationer kan kun tillades, hvis fællesskabsretten overholdes strengt.

3. Den sag, som EF-Domstolens generaladvokat udtalte sig om den 6. februar 2003, vedrører de særlige beføjelser, som Spanien er tillagt i medfør af lov nr. 5/1995 af 23. marts 1995. Kommissionen mener, at disse beføjelser udgør en krænkelse af princippet om kapitalens frie bevægelighed og etableringsretten, og Kommissionen besluttede derfor at indbringe sagen for EF-Domstolen. Generaladvokatens udtalelse berører ikke den dom, som EF-Domstolen måtte afsige i denne sag.

4. I overensstemmelse med proceduren i EF-traktatens artikel 226 sendte Kommissionen den 28. juli 2000 en åbningsskrivelse vedrørende de særlige rettigheder, der er tillagt den nederlandske stat i TNT Post Groep N.V. Åbningsskrivelsen blev fulgt op af et teknisk møde den 26. september 2000 med de nederlandske myndigheder vedrørende de omhandlede bestemmelser i den nederlandske lovgivning. EF-Domstolens afgørende domme den 4. juni 2002, der i høj grad bekræftede principperne i Kommissionens fortolkende meddelelse af 19. juli 1997, blev fulgt op af en pressemeddelelse fra Kommissionen samme dag.

5. Det hedder i EF-traktatens artikel 295: De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af denne traktat. Ifølge disse bestemmelser har medlemsstaterne ret til at nationalisere eller privatisere. Ifølge EF-Domstolens retspraksis skal en beslutning om at privatisere (f.eks.) gennemføres under overholdelse af principperne i fællesskabsretten, navnlig kapitalens frie bevægelighed. Selv om Kommissionen ikke har til opgave at tage stilling til medlemsstaternes strategiske og politiske valg vedrørende kontrol af private selskabers aktiviteter, er det dens opgave at sikre overholdelse af fællesskabsretten. I den henseende henvises også til svar på spørgsmål 1 og 6.

6. Som nævnt i svar på spørgsmål 1 har EF-Domstolens retspraksis fastslået, at medlemsstaterne kan bevare en vis indflydelse i privatiserede virksomheder, der leverer public service-tjenester eller tjenester af strategisk interesse. Sådanne begrænsninger for kapitalens frie bevægelighed skal imidlertid begrundes med henvisning til de undtagelserne i EF-traktatens artikel 58 eller i tvingende almene hensyn og forudsætter, at foranstaltningerne overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet.

7. For at informere de nationale myndigheder og de økonomiske operatører i medlemsstaterne om, hvordan Kommissionen fortolker bestemmelserne i EF-traktaten om kapitalens frie bevægelighed og den frie etableringsret, vedtog Kommissionen den 19. juli 1997 en meddelelse om visse juridiske aspekter ved EU-interne investeringer. Principperne i denne meddelelse er væsentligst baseret på EF-traktaten og EF-Domstolens retspraksis, der naturligvis er det eneste kompetente organ hvad angår fortolkning af fællesskabsretten.

Ovennævnte fortolkende meddelelse omhandler to grundlæggende friheder og er så meget mere relevant som der er tale om bestemmelser fra EF-traktaten, der finder direkte anvendelse. EF-Domstolen har gentagne gange fastslået, at sådanne bestemmelser ikke kræver nogen gennemførelsesforanstaltninger, da de er tilstrækkelig præcise og ubetingede. Endvidere bekræfter retspraksis, at fællesskabsinstitutionerne ikke selv kan begrænse udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EF-traktaten. Hovedprincipperne i meddelelsen er i høj grad blevet bekræftet af EF-Domstolens nylige retspraksis (EF-Domstolens dom af 4. juni 2002 Kommissionen mod Frankrig, C-483/99, Kommissionen mod Belgien, C-503/99 og Kommissionen mod Portugal, C-367/98).

(1) EFT L 15 af 21.1.1998.