This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E002560
WRITTEN QUESTION E-2560/03 by Roberta Angelilli (UEN) to the Commission. Funding for artistic handicrafts.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2560/03 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Støtte til kunsthåndværk.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2560/03 af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen. Støtte til kunsthåndværk.
EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 270–272
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
6.2.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/270 |
(2004/C 33 E/281)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2560/03
af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen
(4. august 2003)
Om: Støtte til kunsthåndværk
Ifølge en ny undersøgelse er Italien det land i EU, der har flest håndværksvirksomheder og beskæftigede i denne sektor. Med ca. 1,5 mio. virksomheder og over 3 mio. beskæftigede er håndværkssektoren en af de bærende sektorer i den italienske økonomi, som den bidrager til med ca. 15 % af BNP. Selv om håndværksfagene spiller en betydelig rolle i alle EU-lande, er de imidlertid ikke omfattet af en ensartet lovgivning. Til eksempel kan blot tænkes på de regler, der gælder i Frankrig og Italien, sammenholdt med reglerne i Tyskland og Østrig.
Bestræbelserne på at harmonisere de forskellige økonomiske sektorer er alene rettet mod at fremme og regulere SMV generelt, mens håndværksvirksomhederne er blevet ladt ude af betragtning, idet der ikke er blevet gennemført særlige politikker specielt for denne sektor, som imidlertid er kendetegnet ved en produktionsform, som findes i størsteparten af virksomhederne i EU. Desuden er der endnu ikke gennemført en udtømmende undersøgelse af håndværksvirksomhederne i EU, og der findes ikke en definition af »europæisk håndværksvirksomhed«.
Håndværksfagene er imidlertid udtryk for de forskellige kulturer, der findes i EU, og derfor bør de bevares og støttes i alle deres afskygninger.
Kan Kommissionen på denne baggrund oplyse følgende:
|
1. |
findes der budgetmidler til finansiering af kunsthåndværk? |
|
2. |
afholdes der udbud med henblik på udførelse af kunstværker, der skal anvendes til udsmykning af byer? |
|
3. |
udarbejdes der en oversigt over internationale begivenheder for kunsthåndværk? |
|
4. |
en generel beskrivelse af situationen? |
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding
(5. september 2003)
|
1. |
Kommissionen kan yde støtte til initiativer til fordel for kunsthåndværkere inden for rammerne af og i henhold til udvælgelseskriterierne for rammeprogrammet »Kultur 2000«, der er EUs eneste finansierings-og programmeringsinstrument vedrørende det kulturelle samarbejde. Kultur 2000-programmet har, gennem støtten til især kulturarvssektoren og den visuelle kunst, til formål at fremme skabende kunst, idet der lægges vægt på unge, socialt ugunstigt stillede personer og kulturel mangfoldighed. Der findes intet fællesskabsprogram, der specifikt omhandler kunsthåndværk i almindelighed, da finansieringen af støtten til kulturarvssektoren og den visuelle kunst sker inden for rammerne af Kultur 2000. Det ærede medlem kan finde yderligere oplysninger om programmet på internetadressen http://europa.eu.int/comm/culture/eac/index_fr.htlm Kommissionen finansierer i øvrigt projektet Prodecom gennem rammeprogrammet Euromed Héritage II. Formålet hermed er at fremhæve den kunsthåndværksmæssige og håndværksmæssige side af kulturarven i Euro-Middelhavsområdet ved hjælp af mærket »kulturudviklingsprodukt«, der skal gøre det lettere at anerkende håndværksprodukters kvalitet og originalitet og senere at markedsføre dem i Europa og andre steder. Koordineringen af projektet varetages af Chambre des Beaux Arts de Méditerranée (1). |
|
2. |
Kommissionen er ikke bekendt med, at der skulle være offentliggjort et udbud med henblik på udførelse af kunstværker, der skal anvendes til udsmykning af byer. |
|
3. |
Kommissionen udarbejder ikke en specifik oversigt over internationale begivenheder for kunsthåndværk. Der blev imidlertid ydet støtte til internationale begivenheder i 2002 gennem Kultur 2000. Kommissionen henviser det ærede medlem til ovennævnte internetadresse, hvor der er en liste over alle projekter, der er blevet samfinansieret gennem Kultur 2000. |
|
4. |
Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at det, så længe der ikke findes en definition af »europæisk håndværksvirksomhed«, ofte er vanskeligt at foretage en udtømmende vurdering af det bidrag til europæisk økonomi, der ydes af håndværksvirksomhederne. Der er allerede gennemført en undersøgelse med henblik på at fastsætte, hvordan en lille håndværksvirksomhed defineres i statistisk øjemed, således at Kommissionen får mulighed for at råde over komparative og mere nøjagtige statistiske data. Det ærede medlem kan finde yderligere oplysninger om denne undersøgelse på internetadressen http://europa.eu.int/comm/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-studies/methodology-craftstatistics.htm Det er alene medlemsstaterne, der har kompetence til at give en generel beskrivelse af situationen, men Kommissionen er bevidst om behovet for at højne kvaliteten af håndværksprodukter og har derfor også gennemført en undersøgelse med henblik på at få en oversigt over de forskellige håndværk i Europa. Der anføres i øvrigt i undersøgelsen en række henstillinger vedrørende fastlæggelse af strategier for fremme af produkterne, og de spænder fra bevarelsesforanstaltninger over overførsel af viden til lettere adgang til de nationale og internationale markeder via e-handel. Den endelige rapport om undersøgelsen findes på internetadressen http://europa.eu.int/comm/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-studies/methodology-craftstatistics.htm Kommissionen fortsætter sine overvejelser om dette emne og har til hensigt at indlede forberedelserne til en evaluering af, om der kan indføres et fællesskabsinstrument for forbedring og fremme af de produkter, der typisk fremstilles af små europæiske virksomheder, herunder håndværksprodukter, men ikke landbrugsprodukter. |
(1) 59 rue Cambronne, F-75015 Paris. — ch.beaux.arts@wanadoo.fr.