Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002175

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2175/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Handel med tjenesteydelser.

EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 230–231 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/230


(2004/C 33 E/235)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2175/03

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(30. juni 2003)

Om:   Handel med tjenesteydelser

1.

Vil Kommissionen give en vurdering af, hvor stor en handel med tjenesteydelser, der kunne foregå mellem medlemsstaterne, og de virkninger, denne handel kunne få på væksten i produktion og beskæftigelse?

2.

Vil Kommissionen særligt medregne ethvert spor af handel med tjenesteydelser i mere integrerede områder såsom Canada og USA?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(4. august 2003)

Det ærede medlem beder Kommissionen om at vurdere, hvor stor en handel med tjenesteydelser der kunne foregå mellem medlemsstaterne og hvilke virkninger denne handel kunne få på væksten i produktionen og beskæftigelsen. Som led i fastlæggelsen af Kommissionens lovgivningsmæssige respons vedrørende det indre marked for tjenesteydelser er Kommissionen nu ved at udarbejde en konsekvensanalyse, som skal redegøre for, hvilken stigning i den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser afskaffelsen af de eksisterende hindringer for det indre marked kan føre til.

Men da det er yderst vanskeligt at målsætte statistikkerne på dette område og der således ikke findes anerkendte makroøkonomiske prognosemodeller for tjenesteydelser, vil det være svært for Kommissionen at give en detaljeret talprognose over den potentielle handel og investering i tjenesteydelser mellem medlemsstaterne og konsekvenserne heraf for produktionen og beskæftigelsen. Talberegningen og modelleringen vanskeliggøres yderligere af, at en stor del af handelen med tjenesteydelser gemmer sig i varehandelsstatistikkerne. Det må også bemærkes, at en stor del af den internationalisering, der sker i handelen med tjenesteydelser, er baseret på direkte investeringer i udlandet, så hvis man udelukkende fokuserer på handel med tjenesteydelser, kan man komme til at undervurdere, hvilket potentiale et velfungerende indre marked for tjenesteydelser reelt indebærer.

Kommissionen vil som led i sin konsekvensanalyse gøre sit yderste for på grundlag af eksisterende statistikker og oplysninger fra interesserede parter at fremlægge en mere kvalitativt og mikroøkonomisk orienteret redegørelse for, hvilke følger der kan tænkes i form af omkostningsbesparelser, vækst i handelen med tjenesteydelser mellem medlemsstaterne og stigning i EU's produktion og beskæftigelse.

Det ærede medlem spørger derefter, om Kommissionen vil medregne udviklingen i handelen med tjenesteydelser i mere integrerede områder såsom Canada og USA. Kommissionen har, under forbehold af ovennævnte statistiske begrænsninger, til hensigt i sin konsekvensanalyse at sammenholde resultaterne på EU's marked for tjenesteydelser med Nordamerikas.


Top