Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002102

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2102/03 af José Ribeiro e Castro (UEN) til Kommissionen. Reform af den fælles landbrugspolitik — Produktion i Middelhavsområdet.

EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 215–216 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/215


(2004/C 33 E/219)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2102/03

af José Ribeiro e Castro (UEN) til Kommissionen

(25. juni 2003)

Om:   Reform af den fælles landbrugspolitik — Produktion i Middelhavsområdet

I forbindelse med afslutningen af drøftelsen om reformen af den fælles landbrugspolitik i Europa-Parlamentet for nylig den 3. juni forsikrede kommissær Fischler, at produktionen i Middelhavsområdet om kort tid ville blive omfattet af den samme støtte, som tidligere havde været forbeholdt andre former for landbrugsproduktion.

Denne udtalelse er overordentlig vigtig og interessant:

På hvilken måde vil denne nivellering af støtten til fordel for produktionen i Middelhavsområdet udmønte sig?

For hvilke produkter, hvornår og hvorledes vil Kommissionen vedtage sine nye retningslinjer?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(28. juli 2003)

På rådsmødet (landbrugsministrene) i Luxembourg den 26. juni 2003 forpligtede Kommissionen sig til i efteråret 2003 at forelægge en meddelelse om reformen af de fælles markedsordninger for tre vigtige middelhavsprodukter, nemlig olivenolie, tobak og bomuld og at følge meddelelsen op med forslag til retsforskrifter.

Som i sin meddelelse i juli 2002 vil Kommissionen forelægge et langtidsperspektiv for politikken for disse sektorer i tråd med deres nuværende budgetramme og de nye rammer for landbrugsudgifterne, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002 baseret på de mål og den strategi, der blev vedtaget for reformen af Ministerrådet på samme møde i Luxembourg.

Meddelelsen til Rådet og Parlamentet kommer til at indeholde en detaljeret redegørelse for reformforslaget og gennemførelsesbestemmelserne hertil for olivenolie, bomuld og tobak. Når det gælder sukker, vil de forskellige valgmuligheder og deres indvirkning blive beskrevet. Samtidig vil Kommissionen også overveje vedtagelsen af et forslag til reform af den fælles markedsordning for humle.

De relevante forslag til retsakter for olivenolie, bomuld og tobak vil blive forelagt for Rådet og Parlamentet inden udgangen af november 2003.


Top