(2004/C 33 E/183)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1860/03

af Joost Lagendijk (Verts/ALE) til Kommissionen

(6. juni 2003)

Om:   Statsstøtte til fodboldklubber

Diverse nederlandske klubber inden for professionel fodbold har længe modtaget finansiel støtte fra kommuner, således at de har kunnet reddes fra en truende fallit. Også i andre medlemsstater er der tale om en lignende praksis. Lokale politikere er under hårdt pres fra klubber og fans, fordi der mangler klarhed omkring europæiske konkurrenceregler.

Er Kommissionen enig med mig i, at der i tilfælde af finansiel støtte (statsstøtte) fra myndighederne til fodboldklubber er tale om konkurrenceforvridning på det europæiske fodboldmarked?

Hvorledes definerer Europa-Kommissionen det europæiske fodboldmarked, og hvorledes mener den det skal afgrænses, dvs. hvor ligger grænsen mellem de nationale fodboldmarkeder og det europæiske marked, og anser Kommissionen blot spillermarkedet for at være vigtigt, eller har fodboldmarkedet flere konkurrencerelevante aspekter?

Er Kommissionen i betragtning af, at myndigheder ikke blot i Nederlandene, men også i andre medlemsstater i øjeblikket støtter fodboldklubber via diverse modeller og på den måde udnytter uklarheden omkring støttens retmæssighed, rede til hurtigst muligt at forelægge en meddelelse med de nødvendige rammebetingelser for støtte til fodboldklubber, således at der kan gøres en ende på den nuværende situation med uklarhed og konkurrenceforvridning?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Mario Monti

(10. juli 2003)

Ifølge artikel 87, stk 1, i EF-traktaten er »støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

Professionelle fodboldklubber, der udøver økonomiske aktiviteter, f.eks. salg af tv-rettigheder, indgåelse af reklame- og sponsorkontrakter samt distribution af merchandisingartikler, skal betragtes som virksomheder. Hvis der overføres finansielle midler til visse professionelle fodboldklubber, kan det fordreje konkurrencen mellem disse virksomheder.

Spørgsmålet er imidlertid ikke, om der findes et europæisk fodboldmarked, men om de nævnte aktiviteter er genstand for handel mellem medlemsstaterne. Ikke alle fodboldklubber udøver disse aktiviteter, og det kan heller ikke i alle tilfælde påvises, at aktiviteterne påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Reglerne om statsstøtte har kun fundet anvendelse for denne sektor i forholdsvis kort tid, og derfor skal Kommissionens politik på området formes på grundlag af individuelle sager. Indtil videre har Kommissionen ikke gjort indvendinger mod støtte i denne sektor, hvis de statslige midler tjener et uddannelsesmæssigt formål, eller når finansieringen ydes med henblik på byggeri af stadioner, der under visse betingelser kan betragtes som generel infrastruktur. Kommissionen vil fortsat udvikle og præcisere sin politik på dette område med udgangspunkt i specifikke sager.