Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex
Document 92003E001829
WRITTEN QUESTION E-1829/03 by Stavros Xarchakos (PPE-DE) to the Commission. Letters to the Greek Government concerning the use of Community funds and the compliance with EU legislation.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1829/03 af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen. Skrivelser til den græske regering om brugen af fællesskabsmidler til gennemførelse af EU-lovgivningen.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1829/03 af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen. Skrivelser til den græske regering om brugen af fællesskabsmidler til gennemførelse af EU-lovgivningen.
EUT C 33E af 6.2.2004, p. 175-175
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
6.2.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/175 |
(2004/C 33 E/177)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1829/03
af Stavros Xarchakos (PPE-DE) til Kommissionen
(2. juni 2003)
Om: Skrivelser til den græske regering om brugen af fællesskabsmidler til gennemførelse af EU-lovgivningen
Kan Kommissionen oplyse, hvor mange skrivelser der siden 1994 er blevet sendt til den græske regering, og fra hvem (kommissionsmedlemmer, generaldirektører eller kontorchefer) vedrørende korrekt brug af fællesskabsmidlerne til projekter, der vedrører miljøbeskyttelse, samt om omsætningen og den korrekte gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström
(14. juli 2003)
Som led i den rolle, der er tillagt Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 155, fører denne en regelmæssig og omfattende korrespondance med de nationale myndigheder, for så vidt angår dels anvendelsen af de EU-midler, der tildeles projekter, som bidrager til realiseringen af miljømål, og dels den korrekte gennemførelse af Fælleskabets miljølovgivning. Antallet af skrivelser, der sendes i hvert enkelt tilfælde, afhænger af flere faktorer.
F.eks. kan undersøgelsen af en klage vedrørende gennemførelsen af miljølovgivningen omfatte flere etaper, som indebærer afsendelse af adskillige skrivelser efter hinanden.
Når Kommissionen mener, at der er tale om en overtrædelse, kan den igangsætte proceduren i EF-traktatens atrtikel 226, som efter en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse kan føre til indbringelse af sagen for Domstolen.
Det er dog både fysisk og teknisk umuligt at fremskaffe statistikker, der omfatter samtlige skrivelser, der er sendt til de græske myndigheder af Kommissionen siden 1994. Derimod er det muligt at lave generelle statistikker over antallet af klager eller overtrædelser vedrørende omsætningen og gennemførelsen af Fællesskabets miljølovgivning i Grækenland.