(2004/C 33 E/128)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1522/03

af Armando Cossutta (GUE/NGL) til Kommissionen

(6. maj 2003)

Om:   Uberettigede forhøjelser af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

Den italienske myndighed for konkurrence har for nylig offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer, hvoraf det fremgår, at forsikringspræmierne i Italien siden 1994 er fordoblet og i nogle tilfælde endog femdoblet. Den længe ventede liberalisering af markedet for ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i Italien (vedtaget i 1994) er mislykkedes, hvilket jeg allerede har gjort opmærksom på i en skriftlig forespørgsel af 14. februar 2000. I nogle italienske provinser er forsikringspræmierne i dag 19 gange højere end for 9 år siden, og forhøjelserne i det sidste år har i Italien ligget på 11,6 % mod et EU-gennemsnit på 4,8 %.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(9. juli 2003)

Kommissionen er klar over præmieforhøjelserne for ansvarsforsikringer i Italien. De tal, som Kommissionen er i besiddelse af, viser imidlertid ikke en så stor stigning i forsikringspræmierne for motorkøretøjer, som den det ærede medlem anfører. Siden 1995 har den gennemsnitlige årlige inflationsjusterede stigning i Italien været 5,1 % mod Unionens gennemsnit på 1,7 % (Kilde: Den Europæiske Forsikringskomité — CEA).

Det er sandt, at motorkøretøjsforsikringer forekommer at være dyrere i Italien end de gennemsnitligt er i Den Europæiske Union, men denne forskel afspejler hyppigheden af og omkostningerne ved ulykker i Italien sammenlignet med Unionens gennemsnit. I Italien svarer forholdet mellem udgifterne til skader plus omkostninger og forsikringstagerens indtægter fra præmier til Unionens gennemsnit. I Italien overstiger udgifterne til skader plus omkostninger faktisk indtægterne fra præmier.

Der er adskillige grunde til disse store udgifter ved ulykke og ulykkesfrekvens i Italien.

Kommissionen ønsker navnlig at påpege følgende:

For at forsøge at bekæmpe nogle af disse faktorer blev der hen imod slutningen af 2002 vedtaget nye lovgivningsmæssige foranstaltninger i Italien med henblik på fastlæggelse af retningslinjer for udbetalinger i tilfælde af personskade, ligesom der blev vedtaget strammere bestemmelser for at begrænse svig i forsikringssektoren.

Kommissionen ønsker at henlede det ærede medlems opmærksomhed på en dom, der blev afsagt af Domstolen den 25. februar 2003 i sagen C-59/01 (Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik). I denne afgørelse har Domstolen bekræftet princippet om fri tariffastsættelse på det område, der ikke omfatter livsforsikringer, herunder på området for lovpligtige forsikringer, som f.eks. ansvarsforsikringer til dækning af udgifter til ulykker, der er forårsaget af anvendelsen af motorkøretøjer. Desuden bemærker Domstolen, at dette princip »indebærer et forbud mod enhver ordning, der omfatter anmeldelse eller systematisk meddelelse eller godkendelse af de præmieniveauer, som en virksomhed har til hensigt at anvende i forbindelse med sine forhandlinger med forsikringstagere«. Den eneste undtagelse fra dette princip, som er tilladt i henhold til direktiv 92/49 (1) og tilladt af Domstolen, ville vedrøre anmeldelse og godkendelse af »præmieforhøjelser« inden for rammerne af et »generelt priskontrolsystem«. Sagen blev indbragt for Domstolen af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 226 og vedrørte foranstaltninger, som var blevet vedtaget af den italienske regering i marts 2000, om at fastfryse præmierne for de lovpligtige motorkøretøjsforsikringer i indledningsvist et år.

For så vidt angår det ærede medlems andet spørgsmål, ønsker Kommissionen at påpege, at alle europæiske borgere i henhold til forsikringsdirektiverne har ret til at tegne motorkøretøjsforsikringer i en anden medlemsstat end deres bopælsstat. Desuden er det ligeledes tilladt for forsikringsvirksomheder at tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis de anvender de fremgangsmåder, der er fastlagt i direktiverne.

Mens det er tilladt for Unionens forsikringsvirksomheder at drive grænseoverskridende virksomhed, kan de — i henhold til princippet om kontraktfrihed — imidlertid ikke forpligtes til at forsikre risici, som de ikke er interesserede i. Set i lyset af forbindelsen mellem motorkøretøjsforsikringen og det land, hvori køretøjet sædvanligvis anvendes, og de særlige faktorer, der kendetegner det italienske forsikringsmarked, og som er beskrevet ovenfor, forekommer det ikke underligt, at mange ikke-italienske forsikringsvirksomheder ønsker at drive virksomhed i Italien gennem lokale filialer eller datterselskaber — i stedet for at drive grænseoverskridende virksomhed med udgangspunkt i et andet EU-land.

(1)  Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadeforsikringsdirektiv), EFT L 228 af 11.8.1992.