This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001175
WRITTEN QUESTION E-1175/03 by Graham Watson (ELDR) to the Commission. Digitalisation of historical databases.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1175/03 af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen. Digitalisering af historiske databaser.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1175/03 af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen. Digitalisering af historiske databaser.
EUT C 33E af 6.2.2004, p. 98–98
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
6.2.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/98 |
(2004/C 33 E/096)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1175/03
af Graham Watson (ELDR) til Kommissionen
(1. april 2003)
Om: Digitalisering af historiske databaser
Rammeordningen for e-Learning skal være forenelig landene imellem og tilgængelig online. Vil Kommissionen derfor stille den samme hjælp til rådighed for ansøgerlandene, som medlemslandene får, til at gemme indholdet fra historiske databaser som digitale filer?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen
(4. juni 2003)
eLearning-initiativet og den tilhørende eLearning-handlingsplan yder ikke støtte til fremstilling af digitale arkiver til databaser i medlemsstaterne.
På nuværende tidspunkt giver Kommissionen ikke finansieringstilskud direkte til fremstilling af digitale arkiver til historiske databaser, eftersom man mener, at dette varetages gennem initiativer på nationalt plan. Imidlertid har programmet for informationssamfundsteknologi (IST-programmet) under det femte og sjette rammeprogram for forskning og teknologiudvikling ydet incitamenter til samordning af digitalise-ringsarbejde og udvikling af digitaliseringssystemer og -tjenester. Minerva-programmet, som forvaltes under IST-programmets kulturarvsdel, giver de europæiske kulturministerier en ramme for samordning af deres digitaliseringsresultater, hvad der gør det til en nyttig kilde til udvikling af viden på området. Der ydes støtte til udveksling af bedste praksis mellem de 15 medlemsstater, og programmet fungerer som et forum, hvor man kan følge udviklingen på området og planlægge kommende aktiviteter. Under det sjette rammeprograms mål om teknologistøttet læring og adgang til kulturarven (»Technology Enhanced Learning and Access to Cultural Heritage«) kan indsatsen udvides til at omfatte tiltrædelseslandene i overensstemmelse med gældende procedurer.