Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000169

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0169/03 af Wilhelm Piecyk (PSE) til Kommissionen. Mangel på demokrati i forbindelse med GATS-forhandlingerne.

EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 35–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/35


(2004/C 33 E/032)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0169/03

af Wilhelm Piecyk (PSE) til Kommissionen

(29. januar 2003)

Om:   Mangel på demokrati i forbindelse med GATS-forhandlingerne

I 2000 begyndte en ny forhandlingsrunde om liberalisering af handelen med tjenesteydelser (General Agreement on Trade in Services). På den fjerde ministerkonference i Doha i 2001 blev der fastlagt præcise frister for ansøgninger om adgang til markedet i andre lande og om forelæggelse af tilbud for andre lande. I begyndelsen af juli 2002 afgav EU ansøgning om forbedret markedsadgang inden for servicesektoren til 109 WTO-medlemmer og modtog selv talrige ansøgninger fra tredjelande, der for deres leverandører af tjenesteydelser ansøgte om bedre adgang til markedet for tjenesteydelser i EU. Ved udgangen af 2003 skal sådanne tilbud om liberalisering af servicesektoren offentliggøres af de respektive lande.

Fra mange sider er det blevet kritiseret, at forhandlingerne, der allerede befinder sig i en afgørende fase, som hidtil ikke er demokratiske nok. Forhandlingerne er ikke transparente og demokratisk kontrollerede. Hverken på nationalt eller på europæisk plan er parlamenterne i stand til virkelig at kontrollere forhandlingerne, for slet ikke at tale om at øve indflydelse på dem.

I denne forbindelse bedes Kommissionen oplyse følgende: Hvilke skridt overvejer Kommissionen for at øge GATS-forhandlingernes demokratiske legitimation og for at gøre forhandlingerne mere transparente?


Top