Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002275

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2275/03 af Georges Berthu (NI) til Kommissionen. Landbrug — tørke og brakmarker.

EUT C 33E af 6.2.2004, p. 245–245 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/245


(2004/C 33 E/251)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2275/03

af Georges Berthu (NI) til Kommissionen

(7. juli 2003)

Om:   Landbrug — tørke og brakmarker

Visse regioner i Frankrig er i øjeblikket ramt af en langvarig tørke, og det er begyndt at skorte på kreaturfoder. Ville det, ikke bare i den aktuelle situation men også i forbindelse med eventuelle fremtidige tørkeperioder, være muligt at dispensere fra de gældende bestemmelser og tillade, at brakmarker bliver anvendt som græsningsarealer?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(29. juli 2003)

Kommissionen er klar over, at tørkesituationen er blevet forværret i flere af Fællesskabets regioner i løbet af juni 2003, og har efter positiv udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn den 3. juli 2003 besluttet at give tilladelse til, at arealer, der i de berørte regioner i Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig er udtaget af landbrugsproduktionen i produktionsåret 2003/2004, kan benyttes til dyrefoder. Denne foranstaltning gælder fra 4. juli 2003.

Anvendelsen af brakmarker til dyrefoder skal fortsat være en ekstraordinær foranstaltning, som kun kan tillades i særlige regionale situationer.


Top