This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E002138
WRITTEN QUESTION P-2138/03 by Theodorus Bouwman (Verts/ALE) to the Commission. Breach of the directive on working time (directive dealing with a number of aspects of the organisation of working time) by several Member States.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2138/03 af Theodorus Bouwman (Verts/ALE) til Kommissionen. Overtrædelse af arbejdstidsdirektivet (direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden) i en række medlemsstater.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2138/03 af Theodorus Bouwman (Verts/ALE) til Kommissionen. Overtrædelse af arbejdstidsdirektivet (direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden) i en række medlemsstater.
EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 224–225
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
6.2.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/224 |
(2004/C 33 E/229)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2138/03
af Theodorus Bouwman (Verts/ALE) til Kommissionen
(20. juni 2003)
Om: Overtrædelse af arbejdstidsdirektivet (direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden) i en række medlemsstater
Ikke mindst via arbejdsgruppen af nationale eksperter er Kommissionen uden tvivl klar over, at en række medlemsstater ikke har fulgt Domstolens afgørelse i SIMAP-sagen (C-303/98).
Kommissionen bedes derfor besvare følgende spørgsmål:
|
1. |
Er det rigtigt, at man i ovennævnte arbejdsgruppe af nationale eksperter har drøftet, hvorledes følgerne af SIMAP-dommen kan begrænses eller annulleres? |
|
2. |
I sit svar på et tidligere spørgsmål (P-3515/02 (1)) påpegede Kommissionen, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktiverne og Domstolens dom. Endvidere fremgår det af svaret, at Nederlandene, hvor rådigheds- og vagttjeneste stadigvæk betragtes som hviletid, og hvor arbejdstagerne inden for visse sektorer har en arbejdstid, der langt overstiger 48 timer pr. uge, ikke har efterkommet Domstolens dom. Nederlandene har således siden den 3. oktober 2000 gjort sig skyldig i næsten 1 000 dages overtrædelse. Er det derfor ikke på høje tid at indlede en overtrædelsesprocedure? |
|
3. |
Kan det med rette formodes, at beslutningen om at indlede en overtrædelsesprocedure ikke kan betinges af, at man efter næsten tre år endnu ikke har færdiggjort undersøgelsen af indvirkningerne, eller af den kendsgerning at direktivet vil blive taget op til revision i slutningen af 2003? |
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou
(16. juli 2003)
Den 28. april 2003 holdt Kommissionen møde med medlemsstaternes repræsentanter om Kommissionens kommende meddelelse om direktiv 93/104/EF (2). På dette mødes dagsorden var der bl.a. et punkt om opfølgning af Simap-dommen (3). På mødet informerede Kommissionen medlemsstaternes repræsentanter om den seneste udvikling, hvorefter den satte meningsudvekslinger i gang for at få kendskab til repræsentanternes synspunkter med henblik på meddelelsen om arbejdstiden.
Desuden er Kommissionen ved at gennemgå medlemsstaternes lovgivninger i relation til Simap-dommen for at foreslå, at proceduren ifølge EF-traktatens artikel 226 indledes i alle de tilfælde, hvor det er berettiget.
(1) EUT C 110 E af 8.5.2003, s. 217.
(2) Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT L 307 af 13.12.1993.
(3) Domstolens dom af 3. oktober 2000 i sag C-303/98, Sindicato de Médicos de Asistencia Pública (Simap) og Conselleria de Sanidad y Consumo de la Generalidad Valenciana, Samling af Afgørelser 2000, s. I-07963.