Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001803

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1803/03 af Dorette Corbey (PSE)og Margrietus van den Berg (PSE) til Kommissionen. Massejagt på trækfugle i Malta.

EUT C 33E af 6.2.2004, p. 172–172 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

6.2.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/172


(2004/C 33 E/173)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1803/03

af Dorette Corbey (PSE) og Margrietus van den Berg (PSE) til Kommissionen

(28. maj 2003)

Om:   Massejagt på trækfugle i Malta

For kort tid siden erfarede vi, at forårstrækket af fugle i Malta endte i en massejagt på beskyttede trækfugle, selv i beskyttede områder. I svaret på forespørgsel E-3036/02 (1) udtalte Kommissionen, at Malta i fuldt omfang skal gennemføre og efterkomme fugledirektivet ved tiltrædelsen af EU. Kommissionen forsikrede endvidere, at den nøje ville følge situationen i tiltrædelseslandene med hensyn til, at de efterkommer og gennemfører fugle- og habitatdirektivet.

1.

Kan Kommissionen bekræfte, at der under forårstrækket har fundet en massejagt sted på beskyttede fugle?

2.

Er Kommissionen enig med os i, at denne jagt er i strid med forpligtelserne i henhold til fugledirektivet?

3.

Kan Kommissionen oplyse, om den vil tage skridt til at henlede Maltas opmærksomhed på dets forpligtelser og i bekræftende fald hvilke?

4.

Er Kommissionen enig med os i, at det med belæg i fugledirektivet er berettiget at indføre et fuldstændigt forbud mod forårsjagt og fuglefangst og jagt til havs?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(24. juli 2003)

Kommissionen har ingen beviser for den påstand om massejagt på fugle, som fremsættes af de ærede medlemmer, og er derfor ikke i stand til at udtale sig om, hvorvidt der er tale om ikke-opfyldelse af forpligtelserne i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) (2).

Forpligtelserne i henhold til fugledirektivet er gentagne gange blevet fremhævet af Kommissionen i dennes kontakter med Malta, og Kommissionen vil fortsat påse, at Malta indfrier de løfter, landet har givet med henblik på dets forestående tiltrædelse. Kommissionen skal ligeledes henvise til sit tidligere svar på skriftlig forespørgsel E-3036/02 fra Dorette Corbey.

Fugledirektivet giver ikke Kommissionen kompetence til at udstede et altomfattende jagtforbud.


(1)  EFT C 222 E af 18.9.2003, s. 40.

(2)  EFT L 103 af 25.4.1979.


Top