This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92002E003909
WRITTEN QUESTION E-3909/02 by Caroline Lucas (Verts/ALE) to the Commission. GATS.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3909/02 af Caroline Lucas (Verts/ALE) til Kommissionen. GATS.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3909/02 af Caroline Lucas (Verts/ALE) til Kommissionen. GATS.
EUT C 33E af 6.2.2004, pp. 29–30
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
6.2.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/29 |
(2004/C 33 E/027)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3909/02
af Caroline Lucas (Verts/ALE) til Kommissionen
(14. januar 2003)
Om: GATS
Det Forenede Kongeriges regering har ladet forstå, at visse dele af det offentlige uddannelsessystem ikke hører under undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stk 3, da de bliver tilbudt i konkurrence med den private
sektor. Specielt i Det Forenede Kongerige består sektoren for højere uddannelse allerede nu af en blanding af offentlige og private institutioner, og stadig flere midler kommer fra gebyrer og andre private kilder.
Vil EU på baggrund af dette imødekomme alle anmodninger fra tredjelande, som betyder fjernelse af enhver begrænsning, som ville sikre, at forpligtelser kun gælder for privat finansierede uddannelser?
EU bedes også præcisere udtrykket »privat finansieret uddannelse«, da en stadig større del af uddannelsesinstitutionernes midler kommer fra gebyrer og andre kilder?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pascal Lamy
(11. februar 2003)
EU har ikke nogen planer om at ændre den eksisterende forpligtelse med hensyn til højere uddannelse, som er begrænset til privat finansierede uddannelsestilbud.
Udtrykket »privat finansieret uddannelse« begrænser EU's forpligtelse til de institutioner, som finansieres ved hjælp af private midler. Det forhold, at nogle uddannelsesinstitutioner modtager supplerende støtte i form af gebyrer eller privat finansiering, gør dem ikke automatisk til »privat finansierede« institutioner.