 
                See dokument on väljavõte EUR-Lexi veebisaidilt.
Dokument 92002E002449
WRITTEN QUESTION E-2449/02 by Erik Meijer (GUE/NGL) to the Commission. Contacts with the World Bank, the Romanian government and the Alburnus Maior action group to prevent a toxic disaster area in Transylvania.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2449/02 af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen. Kontakter med Verdensbanken, den rumænske regering og aktionsgruppen Alburnus Maior med henblik på at forhindre et giftigt katastrofeområde i Transsylvanien.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2449/02 af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen. Kontakter med Verdensbanken, den rumænske regering og aktionsgruppen Alburnus Maior med henblik på at forhindre et giftigt katastrofeområde i Transsylvanien.
         EUT C 33E af 6.2.2004, lk 6–7
		 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
         
      
| 6.2.2004 | DA | Den Europæiske Unions Tidende | CE 33/6 | 
(2004/C 33 E/007)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2449/02
af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen
(29. august 2002)
Om: Kontakter med Verdensbanken, den rumænske regering og aktionsgruppen Alburnus Maior med henblik på at forhindre et giftigt katastrofeområde i Transsylvanien
| 1. | Har Kommissionen kendskab til Verdensbankens engagement i Eurogold-projektet i nærheden af den rumænske landsby Rosia Montana, som virksomheden bruger med Verdensbankens passive samtykke som argument for at tiltrække investorer, idet virksomheden påstår, at Verdensbanken selv gerne ville etablere en stor guldmine i dette område, mens Verdensbanken erklærer, at projektet endnu befinder sig på undersøgelsesstadiet? | 
| 2. | Finder Kommissionen ikke også, at behovet for at styrke den rumænske økonomi ikke fremmes via projekter, der bygger på en kortsigtet primitiv rovdrift, der medfører næsten uoprettelig skade for nabolandene, miljøet og fremtidige generationer? | 
| 3. | Er Kommissionen rede til at fraråde den rumænske regering og Verdensbanken at fortsætte ad den vej både ved at argumentere for, at der ikke bør være tale om en eventuel ny guldudvinding i dette område ved åben minedrift (dagbrud), og ved at sikre sig, at der efter minedriftens ophør ikke efterlades en dødelig giftkilde? | 
| 4. | Er Kommissionen villig til at tage kontakt med aktionsgruppen Alburnus Maior, som er opstået i forbindelse med dette projekt, og tage andre skridt for at forhindre, at der efter 15 års minedrift efterlades et giftigt område, og at der fremover rundt om dette område kan opstå katastrofeområder i lighed med Tjernobyl? | 
Kilde: »De Volkskrant« af 13. juli 2002 og 17. juli 2002
Samlet svar
afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen
på skriftlige forespørgsler E-2448/02 og E-2449/02
(21. oktober 2002)
Efter den begivenhed, som det ærede medlem henviser til, oprettede Kommissionen Baia Mare-taskforcen, som har til opgave at fastslå fakta, bedømme skadevirkninger og drage konklusioner efter ulykken. Efter denne episode og andre lignende episoder offentliggjorde Kommissionen meddelelsen »Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld« (1).
Kommissionen har modtaget visse oplysninger om det projekt, der nævnes af det ærede medlem, men deltager ikke heri og har ingen særlige kontakter med Verdensbanken om dette emne.
Kommissionen er ikke blevet underrettet om købet af en kobbermine i provinsen Alba eller om den opkøbende virksomheds hensigter.
Kommissionen støtter kandidatlandene ved omstillingen til og anvendelsen af EU-lovgivningen inden tiltrædelsen. For øjeblikket findes der ikke nogen særlig lovgivning vedrørende miljøbeskyttelse i forbindelse med guldudvinding, og Fællesskabet er ikke berørt af finansieringen af dette særlige projekt, hvorfor rumænsk lovgivning om tilpasning af direktiverne om adgang til miljøoplysninger og miljøvurdering (2) skulle finde anvendelse, selv om tilpasningen af begge direktiver endnu ikke er gennemført.
Det bør imidlertid understreges, at den bygherre, der er forpligtet til anmode om en miljølicens, endnu ikke har indgivet nogen officiel anmodning herom til de rumænske myndigheder.
I forbindelse med sine foranstaltninger for at fremme god regeringsførelse har Kommissionen vedtaget en særlig handlingsplan for miljøet. Et af basisprincipperne for god regeringsførelse er, at afgørelserne træffes på grundlag af fuldstændig information og i samarbejde med alle de grupper, som bliver berørt, herunder medborgergrupper og bosatte i området for det foreslåede projekt. Kommissionen forventer derfor også, at Rumænien tager hensyn til disse principper.
(1) KOM(2000) 664 endelig udg.
(2) Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 73 af 14.3.1997. Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger, EFT L 158 af 23.6.1990.