Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001238

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1238/03 af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen. Afhængighed af benzodiazepiner.

    EUT C 242E af 9.10.2003, p. 222–223 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92003E1238

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1238/03 af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen. Afhængighed af benzodiazepiner.

    EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0222 - 0223


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1238/03

    af Chris Davies (ELDR) til Kommissionen

    (2. april 2003)

    Om: Afhængighed af benzodiazepiner

    Kommissionen har sikkert mærket sig Europa-Parlamentets nylige anmodning om en henstilling fra Rådet vedrørende risiciene i forbindelse med afhængighedsskabende receptpligtige lægemidler, såsom benzodiazepiner, samt behandling i overensstemmelse med bedste gældende praksis af, og støtte til, patienter, der lider af langvarige abstinenssymptomer eller permanent funktionshæmning. (Betænkning om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici betænkning af Malliori A5-0021/2003).

    Forfejlet lægeordinering af benzodiazepiner har ført til mange tilfælde af afhængighed og alvorlige psykiske problemer hos patienter, men lægemidlerne stjæles også og sælges i stort omfang med henblik på anvendelse i forbindelse med ulovlige stoffer.

    Vil Kommissionen i overensstemmelse med anmodningen overveje at udarbejde retningslinjer og henstillinger?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

    (2. maj 2003)

    Kommissionen har bemærket ændringsforslag 55 vedrørende punkt 2 i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af narkotikamisbrug og reduktion af de med misbruget forbundne risici(1). I dette ændringsforslag anbefales det, at der udarbejdes en henstilling fra Rådet om risici forbundet med afhængighedsskabende receptpligtige lægemidler såsom benzodiazepiner samt behandling i overensstemmelse med bedste gældende praksis af, og støtte til, patienter, der lider af langvarige abstinenssymptomer eller permanent funktionshæmning. Kommissionen har meddelt Rådet, at den godtager dette ændringsforslag.

    Kommissionen er opmærksom på, at afhængighed af lovlige lægemidler er et stort og omfattende problem. I arbejdsplanen for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed 2003(2) anføres det, at der på dette område vil blive gennemført forberedende arbejde, herunder en opgørelse over eksisterende undersøgelser.

    (1) KOM(2002) 201 endelig udg.

    (2) EFT C 62 af 15.3.2003.

    Top