Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E001178

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1178/03 af Brice Hortefeux (PPE-DE)og Christine De Veyrac (PPE-DE) til Kommissionen. Forslag fra Kommissionen vedrørende direktiv 1999/96/EF.

    EUT C 242E af 9.10.2003, p. 221–222 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92003E1178

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1178/03 af Brice Hortefeux (PPE-DE)og Christine De Veyrac (PPE-DE) til Kommissionen. Forslag fra Kommissionen vedrørende direktiv 1999/96/EF.

    EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0221 - 0222


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1178/03

    af Brice Hortefeux (PPE-DE)og Christine De Veyrac (PPE-DE) til Kommissionen

    (1. april 2003)

    Om: Forslag fra Kommissionen vedrørende direktiv 1999/96/EF

    I henhold til direktiv 1999/96/EF(1) forelægger Kommissionen senest den 31. december 2000 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om bekræftelse eller supplering af dette direktiv.

    Formålet med dette forslag er at tage højde for punkterne omhandlet i direktivets artikel 7, herunder navnlig:

    - udviklingen inden for emissionsbegrænsende teknologi til motorer med kompressionstænding og gasmotorer under hensyn til denne teknologis afhængighed af brændstofkvaliteten

    - behovet for at forbedre de nuværende målings- og prøveudtagningsprocedurers nøjagtighed og repeterbarhed med hensyn til meget lave niveauer for partikler fra motorer

    - regler for indførelse af et OBD-system for tunge erhvervskøretøjer fra den 1. oktober 2005

    - relevante grænseværdier for forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt regler, som følge af den omfattende indførelse af nye alternative brændstoffer.

    Det kan med beklagelse konstateres, at denne tidsplan ikke er blevet overholdt. I betragtning af, at dette forslag falder ind under den fælles beslutningsprocedure, må enhver yderligere forsinkelse siges at være betænkelig.

    Kan Kommissionen på denne baggrund gøre nærmere rede for, om der er fastlagt en ny tidsplan, og hvilke bestemmelser der påtænkes gennemført, for at give de berørte erhvervsdrivende den fornødne tid til at tilpasse sig den nye lovgivning?

    (1) EFT L 44 af 16.2.2000, s. 1.

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

    (8. maj 2003)

    Kommissionen henviser det ærede parlamentsmedlem til svarene på de skriftlige forespørgsler P-0628/03 fra Françoise Grossetête(1) og P-1031/03 fra Danielle Darras(2).

    Kommissionens forslag til ændring af direktiv 1999/96/EF(3) befinder sig i den afsluttende fase af forberedelse og vedtagelse. Den indtrufne forsinkelse er en følge af behovet for at omstrukturere metoderne, hvormed forslag inden for bilkonstruktion udarbejdes for derigennem at forbedre effektiviteten i beslutningsprocessen, således at der tages højde for behovet for en aktualisering og forenkling af de eksisterende fællesskabsbestemmelser(4) og til nyligt vedtagede interinstitutionelle aftaler.

    Derfor er de bestående bilag indeholdt i Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987(5) og de ændringsforslag, der er påkrævede for at indføje de nye tekniske krav i henhold til direktiv 1999/96/EF i færd med at blive omarbejdet i henhold til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(6).

    Det forventes, at Kommissionen vil vedtage direktivforslaget inden for omkring tre måneder.

    (1) EFT C 222 E af 18.9.2003, s. 222.

    (2) EFT C 222 E af 18.9.2003, s. 246.

    (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF af 13. december 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof, og om ændring af Rådets direktiv 88/77/EØF.

    (4) KOM(2003) 71 endelig udg.

    (5) EFT L 36 af 9.2.1988.

    (6) Interinstitutionel aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, EFT C 77 af 28.3.2002.

    Top