EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000763

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0763/03 af Patricia McKenna (Verts/ALE), Inger Schörling (Verts/ALE)og Claude Turmes (Verts/ALE) til Kommissionen. Nitrofuranrester i importerede rejer og fjerkræ.

EUT C 242E af 9.10.2003, p. 173–174 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92003E0763

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0763/03 af Patricia McKenna (Verts/ALE), Inger Schörling (Verts/ALE)og Claude Turmes (Verts/ALE) til Kommissionen. Nitrofuranrester i importerede rejer og fjerkræ.

EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0173 - 0174


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0763/03

af Patricia McKenna (Verts/ALE), Inger Schörling (Verts/ALE)og Claude Turmes (Verts/ALE) til Kommissionen

(12. marts 2003)

Om: Nitrofuranrester i importerede rejer og fjerkræ

Den 17. december 2002 fremsatte Kommissionen en udtalelse om forekomster af nitrofuraner og andre forbudte stoffer i fjerkræ og rejer importeret fra tredjelande.

Da adskillige spørgsmål forblev ubesvarede, fremsatte Kommissionen en ny udtalelse vedrørende nitrofuraner og andre reststoffer i fjerkræ og rejer på Miljøudvalgets møde den 19. februar 2003.

Under drøftelsen rejstes følgende spørgsmål: Hvor mange hurtige varslinger vedrørende reststoffer i fødevarer importeret fra Vietnam var der blevet udsendt efter den 2. oktober 2002, da Kommissionens afgørelse 2002/770/EF(1) ophævede sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende importerede rejer fra Vietnam? Kommissionen anførte, at dette spørgsmål var blevet besvaret den foregående dag over for en parlamentsdelegation på Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i Irland.

Da dette imidlertid ikke var tilfældet, bør Kommissionen orientere Parlamentet om antallet af hurtige varslinger vedrørende reststoffer i fødevarer importeret fra Vietnam, der er blevet udsendt før og efter den 2. oktober 2002. Hvor mange hurtige varslinger vedrørende nitrofuran- eller kloramfenikolrester i fødevarer importeret fra andre tredjelande blev udsendt i 2002? Hvilke lande drejer det sig om? Hvilke foranstaltninger traf Kommissionen for at beskytte forbrugerne?

Er de forgiftede fødevarer blevet sendt tilbage til oprindelseslandet? I benægtende fald, hvordan blev bortskaffelsen af de forgiftede fødevarer ordnet? Kan Kommissionen garantere, at de forgiftede fødevarer ikke er endt i foderstoffer?

(1) EFT L 265 af 3.10.2002, s. 16.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(5. maj 2003)

Det fremgår af spørgsmålet, at de ærede medlemmer måske ikke har kendskab til det memorandum, som blev fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. februar 2003 om Kommissionens politik vedrørende restkoncentrationer. Dette kommissionsmemorandum omhandler hele rækken af spørgsmål vedrørende restkoncentrationer, herunder de spørgsmål, som blev rejst i Europa-Parlamentet den 17. december 2002.

Med hensyn til Vietnam er der inden den 2. oktober 2002 blevet udsendt 59 hurtige varslinger vedrørende rejer med rester af forbudte stoffer ved hjælp af det hurtige varslingssystem for fødevarer (RASFF). Siden da er der blevet udsendt 16 varslinger om samme emne. Ud af disse er tre varslinger blevet udsendt i år 2003 og ingen efter 31. januar 2003.

I alt blev der udsendt 411 RASFF-varslinger om fødevarer fra tredjelande med rester af forbudte stoffer i år 2002, hovedsagelig vedrørende produkter fra Kina, Thailand, Brasilien og Vietnam. Nærmere oplysninger om disse hurtige varslinger opdelt efter land er anført i en rapport, som er blevet rundsendt til Europa-Parlamentets medlemmer. Disse oplysninger findes også i rapporten om det hurtige varslingssystem for fødevarer for år 2002, som er offentliggjort på Kommissionens websted under: http://europa.eu.int/comm/food/fs/sfp/ras_report2002_en.pdf.

Hvis der ikke kan fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationerne af et stof, fordi restkoncentrationer af dette stof, uanset mængden, frembyder en sundhedsfare for forbrugerne i henhold til EU-lovgivningen(1), forbydes stoffet til anvendelse til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen i EU. Herved kan konkluderes, at alle produkter af animalsk oprindelse, som omfatter sådanne restkoncentrationer, bør fjernes fra fødevare- og foderkæden. I artikel 22, stk. 2, i direktiv 97/78/EF(2) er det også fastlagt, at når den kompetente myndighed fastslår, at produkterne udgør en risiko for folkesundheden, skal den importerende stat beslaglægge og destruere den pågældende sending under opsyn af den kompetente myndighed.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, EFT L 224 af 18.8.1990.

(2) Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelægggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet, EFT L 24 af 30.1.1998.

Top