EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000419

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0419/03 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. Den nationale spanske vandplan — Vandomledningsprojektet Júcar-Vinalopó.

EUT C 242E af 9.10.2003, p. 131–131 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92003E0419

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0419/03 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. Den nationale spanske vandplan — Vandomledningsprojektet Júcar-Vinalopó.

EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0131 - 0131


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0419/03

af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen

(17. februar 2003)

Om: Den nationale spanske vandplan Vandomledningsprojektet Júcar-Vinalopó

Projektet vedrørende omledning af vand fra floden Júcar til floden Vinalopó blev i juli 2001 godkendt i vandplanen for Júcar og ratificeret i bilag II til den nationale vandplan. Den strækning, omledningen skal følge, løber parallelt med den allerede eksisterende Tajo-Segura-kanal og løber sammen med den projekterede vandomledning fra Ebro til den sydøstlige del af Spanien. I forbindelse med omledningsprojektet er der planer om at udvikle nye kunstvandingsarealer med henblik på dyrkning af kraftigt subventionerede fastlandsafgrøder i området omkring Júcar-flodens øvre og midterste løb og iværksætte ikke-bæredygtige turisme- og byudviklingsprojekter. Dette vil få alvorlige følger for Júcar-flodens nedre løb, Albufera og vandforsyningskvaliteten i Valencia. Som led i undersøgelsen af dette projekts indvirkning på miljøet er der hverken foretaget en analyse af alternative muligheder eller taget hensyn til disse eller andre problemer som f.eks. de miljømæssige konsekvenser for Natura 2000-nettet og for vigtige fugleområder.

Den 4. oktober 2002 ansøgte den spanske regering Kommissionen om samfinansiering af projektet (54 mio. euro). Ifølge Kommissionen ville der blive reageret på ansøgningen inden for en frist på tre måneder, dvs. inden den 4. januar 2003. Den spanske regeringschef nedlagde den 14. november 2002 grundstenen til kanalprojektet uden at afvente EU's afgørelse.

Kan Kommissionen gøre nærmere rede for den aktuelle situation med hensyn til støtteansøgningen?

Er Kommissionen i besiddelse af nogen form for evaluering af det omtalte projektet og miljøundersøgelsen i forbindelse hermed?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(3. april 2003)

Dette projekt er blevet forelagt med henblik på fællesskabsfinansiering som et betydningsfuldt projekt inden for rammerne af det operationelle program for regionen Valencia, og der er også blevet foretaget en miljøindvirkningsvurdering i forbindelse hermed.

Kommissionen har anmodet om supplerende oplysninger fra de spanske myndigheder, men på indeværende tidspunkt har den endnu ikke modtaget sådanne.

Kommissionen skal ikke undlade at informere det ærede medlem om de spanske myndigheders svar, så snart dette foreligger.

Top