EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000233

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0233/03 af Eluned Morgan (PSE) til Kommissionen. Deponering af affald til formuldning.

EUT C 242E af 9.10.2003, p. 111–111 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92003E0233

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0233/03 af Eluned Morgan (PSE) til Kommissionen. Deponering af affald til formuldning.

EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0111 - 0111


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0233/03

af Eluned Morgan (PSE) til Kommissionen

(4. februar 2003)

Om: Deponering af affald til formuldning

Hvad er Kommissionens nuværende holdning til deponering af affald til formuldning på affaldspladser som følge af BSE-frygten? Hvornår vil Kommissionen træffe afgørelse om dette spørgsmål? Hvornår vil medlemsstaterne blive informeret? Gælder denne politik kun for Det Forenede Kongerige eller for hele EU?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(18. marts 2003)

Medlemsstaterne skal i medfør af artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975(1) som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om affald(2) sikre, at affald nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskers sundhed bringes i fare og uden at miljøet skades.

I Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald(3) er der fastsat særlige krav for deponering af affald, herunder bestemmelser om anlæggelse og overdækning af deponeringsanlæg.

Desuden gælder med virkning fra 1. maj 2003 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum(4), et forbud mod deponering af materiale, som positivt indeholder eller mistænkes for at indeholde transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). Andet materiale, som kan formodes at indeholde TSE-smitstoffer, såsom nærmere specificeret risikomateriale, skal behandles efter meget høje standarder med hensyn til kogning under tryk for at gøre TSE-smitstofferne inaktive, før materialet deponeres.

(1) EFT L 194 af 25.7.1975.

(2) EFT L 78 af 26.3.1991.

(3) EFT L 182 af 16.7.1999.

(4) EFT L 273 af 10.10.2002.

Top