Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003400

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3400/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen. Forringelse af indikatorerne for den græske økonomi og udsigterne til vækst.

    EUT C 242E af 9.10.2003, p. 57–58 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92002E3400

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3400/02 af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen. Forringelse af indikatorerne for den græske økonomi og udsigterne til vækst.

    EU-Tidende nr. 242 E af 09/10/2003 s. 0057 - 0058


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3400/02

    af Antonios Trakatellis (PPE-DE) til Kommissionen

    (29. november 2002)

    Om: Forringelse af indikatorerne for den græske økonomi og udsigterne til vækst

    Væksten i Grækenlands BNP (4 % for 2001), som tyder på en positiv økonomisk udvikling set i forhold til det europæiske gennemsnit, er i det væsentlige opnået gennem omfordeling af EU's budgetmidler, eftersom denne vækst ifølge Kommissionens oplysninger var på 3,5 % i 2001. Dette giver anledning til begrundet bekymring for, hvorvidt det vil være muligt at opretholde den økonomiske vækst i Grækenland, når den tredje fællesskabsstøtteramme (2006) en gang udløber, og den omfattende fællesskabsstøtte vil blive skåret ned eller helt indstillet. Der konstateres endvidere et forøget underskud på betalingsbalancen for de løbende transaktioner (den græske centralbanks statistikker for januar-august 2002), som skyldes, at samhandelen er faldet 13 %, og det fastslås, at der er sket et betydeligt fald i overførsler fra udlandet, dvs. penge, der sendes hjem af græske emigranter, samt nettoindtægterne fra EU.

    Eftersom det, at græske produkter således fortrænges fra de udenlandske markeder, fører til et fald i produktionen og en øget arbejdsløshed, bedes Kommissionen besvare følgende:

    1. Hvor meget regner Kommissionen med, at statsgælden vil beløbe sig til efter Eurostats revision af dataene fra årene 2000, 2001, 2002 og 2003?

    2. Hvilke virkninger vil denne revision få for statsunderskuddet i årene 2000-2002, og hvad er Kommissionens skøn for år 2003?

    3. Hvor store statsgarantier er der stillet til rådighed i form af lån til virksomheder inden for den offentlige sektor (offentlige virksomheder og organisationer, Olympic Airways, de græske jernbaner), socialforsikringskasserne og de lokale myndigheder, og hvor stor en andel udgør de af statsunderskuddet?

    4. Hvilken metode anbefaler Kommissionen for sanering af den græske økonomi (nedtrapning af statsgælden, mindskelse af underskuddet på statsbudgettet), idet programmet for offentlige investeringer fortsat gennemføres i samme tempo som hidtil?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira

    (20. december 2002)

    1. Ændringerne i metoden for indberetning af data, der blev aftalt mellem de græske myndigheder og Kommissionen i løbet af 2002, resulterede i, at den offentlige gæld androg 106,2 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2000 og 107 % af BNP i 2001. På basis af dette reviderede grundlag skønnede Kommissionen i efteråret 2002, at den offentlige gæld ville være på 105,8 % i forhold til BNP i 2002, og der forventes en yderligere nedgang til 102 % af BNP i 2003 på basis af statsbudgettet for 2003 og en forventet uændret politik.

    2. Den seneste metodeændring for de indberettede data afslørede et offentligt underskud på 1,8 % af BNP i 2000 og 1,2 % af BNP i 2001. Kommissionens skøn i efteråret 2002 viser et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2002 og et forventet underskud på 1,1 % af BNP i 2003.

    3. Ifølge oplysninger i statsbudgettet for 2002 svarer statsgarantierne til 6,1 % af BNP i 2001, medens nye statsgarantier svarede til 1,080 mia. EUR i 2001 (eller 0,8 % af BNP). Ifølge oplysningerne fra den græske regering i den anden indberetning i henhold til proceduren for uforholdsmæssigt stort underskud (november 2002) androg den gæld, som staten havde overtaget på grund af forfaldne garantier i 2001, 494 mio. EUR i 2001 (eller 0,4 % af BNP) og anslås til 330 mio. EUR i 2002 (eller 0,2 % af BNP).

    4. Medlemsstaternes budgetstilling vurderes af Kommissionen på basis af de stabilitets-/konvergensprogrammer og ajourføringen heraf, som medlemsstaterne foretager i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Efter at Grækenland havde indsendt et ajourført stabilitetsprogram for 2002, udsendte Rådet efter henstilling fra Kommissionen en udtalelse 12. februar 2002. Ifølge denne udtalelse tilskynder Rådet kraftigt de græske myndigheder til omgående at fastsætte en bindende norm for de løbende primære udgifter, således som det blev anbefalet i udtalelsen vedrørende stabilitetsprogrammet for 2000. Det hedder endvidere, at Rådet finder det hensigtsmæssigt at fastholde høje primære overskud på over 6 % af BNP og om nødvendigt gennemføre yderligere budgettilpasninger under hensyntagen til det høje

    gældsniveau. Endelig hedder det under hensyntagen til statsgælden, der stadig er meget høj, samt udsigterne til øgede budgetomkostninger på grund af befolkningens aldring tilskynder Rådet den græske regering til at udnytte den nuværende gunstige makroøkonomiske situation til at nedbringe statsgælden så hurtigt som muligt. Ajourføringen i 2002 af det græske stabilitetsprogram for 2002-2006 blev indsendt den 2. december 2002. Kommissionen udsteder i begyndelsen af 2003 en henstilling med henblik på Rådets udtalelse, hvor den vurderer, om budgetstillingen og udsigterne herfor er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav.

    Top